Svar: Mor til genert 6 årig

---

Kære K's mor

Tak for dit brev og velkommen til :) Dejligt at høre at du har fulgt med i brevkassen gennem tiden og nu selv har fået lyst til at skrive til mig :)

Når du beskriver din dreng, så får jeg indtryk af, at han i børnehaven har været en glad og udadvendt dreng, som legede med mange og havde let ved at indgå i leg og sociale fællesskaber, men da han startede i SFO, så ændrede det sig. Du skriver at han ikke længere er sig selv, så ændringen er markant - og du nævner, at han ved skiftet til SFO har følt sig meget alene, fordi vennerne fra børnehaven enten er blevet tilbage eller flyttet til en anden skole...

Han har dog gået i SFO i løbet af foråret og sommeren, så han er startet med at møde sine nye klassekammerater på "legegrund", altså har haft mulighed for netop at knytte nye venskaber via leg og uden krav om at skulle sidde på skolebænken og koncentrere sig. Men han har ikke rigtig knyttet venskaber i den periode, han har ikke rigtig fundet nogen at lege med - og det er naturligvis rigtig synd.

Jeg tænker, at der ligger en pædagogisk opgave i at hjælpe børnene med at lære hinanden at kende, finde ud af at lege sammen, opbygge nye relationer - og jeg kan ikke forstå, hvis man ikke har hjulpet ham med dette de sidste måneder... Det er naturligvis rigtig svært for ham igen og igen at blive mødt med et nej, når han spørger om nogen vil lege, og jeg tænker, at der burde være voksne til stede, som kan hjælpe med dette, også selvom jeres dreng ikke spørger af sig selv... De burde lægge mærke til, om han går alene for sig selv og spørge ham, hvordan han har det med det og så hjælpe ham ind i legen med de andre børn - og det lyder som om, at ingen rigtigt har taget sig af dette...

Det er rigtig godt, at du skal holde et møde med skolen, måske skal du også holde et møde med SFO´en og tale med dem om, hvordan man kan hjælpe jeres dreng med at skabe nye relationer.

Derudover så tænker jeg, at det er vigtigt, at du har fokus på din drengs selvværd, det vil sige hans følelse af at være noget værd, fordi han er den, han er. Du skriver, at "han er bange for at gøre noget forkert" og at han har givet udtryk for, at han "føler sig ensom", og du nævner også, at når du opfordrer ham til at tage kontakt til en voksen, så har han svært ved det - og nogle gange "fordi det ikke hjælper". Det betyder jo, at han faktisk nogle gange har forsøgt at bede en voksen om hjælp, men det har ikke hjulpet ham, det ændrer ikke noget, og det er naturligvis problematisk. For det kan alt sammen være med til at give ham følelsen af at være forkert - og der er ingen, som bryder sig om at være forkerte.

Det er nemlig ikke et spørgsmål om at han skal "være ligesom de andre børn" og han skal ikke lave sig om. Det er et spørgsmål om, at han skal have lov til at være som han er og turde give sig selv lov til at være sig selv...

Det er her vigtigt f.eks. at tale med ham om, hvilke legemuligheder der er - hvad ...

---

---

... leger de andre og hvilke lege har han lyst til? Måske vil han gerne spille bold, måske vil han hellere lege stille lege... Og det skal være okay at søge forskellige børn og forskellige lege alt efter, hvad han har lyst til. Det skal f.eks. være okay at lege med pigerne, så måske skal han søge andre venskaber, end han gør lige nu...

Nogle gange kan det også være en idé ikke altid at spørge "må jeg være med?", fordi man så risikerer at få et nej.. Og nogle lege kan man godt være med til, hvis bare man blander sig naturligt.. leger de fangeleg eller lignende, så behøver man ikke altid spørge, men løber bare med.... så nogle gange kan det være en idé at hjælpe ham til at se, hvilke type lege de leger, og hvis der er lege, hvor mange børn er med, så er der måske også plads til ham.. Hvis to leger sammen, så er det svært at være nummer tre...

Det er også vigtigt, at du taler med ham om, at det ikke er forkert at kontakte en voksen, det er ikke at sladre, og de voksne tænker ikke dårligt om ham, hvis han kommer og beder om hjælp... Og I skal naturligvis lave nogle aftaler med de voksne, så han føler, at han bliver taget alvorligt.

---

---

---

Det er vigtigt, at han føler sig set og lyttet til. Du skal lytte til ham, og du skal også tale med skolen og SFO´en om de udfordringer der er, så han oplever, at du reagerer og gerne vil hjælpe ham. Det er vigtigt, at man ikke slår hans følelser hen, men faktisk lytter til ham, når han giver udtryk for, at de andre ikke vil lege, at han føler sig ensom. Det er bestemt ikke nogen rar følelse.

Du skal passe på med at kalde ham genert. Jeg forstår godt, hvad du mener med det ord, men det er vigtigt, at han ikke begynder at opfatte sig selv som den generte, for så kan det være en rolle, som er rigtig svær at komme ud af igen... Det er helt okay at have svært ved nogle ting, det er helt okay at være tilbageholdende og lige have brug for at skulle se tingene lidt an - og det kan også være en stor styrke, at man ikke er den, som altid bruser frem med tingene først.. men man skal stadig have det godt, man skal ikke ligge og være ked af det om aftenen, når man skal i seng, fordi man er urolig for, hvad næste dag bringer...

Skolen er først rigtig begyndt nu, og der er naturligt en helt ny verden, som han skal forholde sig til - og det er svært. Der er mange nye krav, mange nye regler, meget som han skal koncentrere sig om og bruge kræfter på - og det er hårdt. Jeg tænker, at du er nødt til at give det en chance, tale med skolen og SFO´en omkring, hvordan de oplever ham, om han opleves alene, om de kan støtte hans relationer osv. Men naturligvis så også se, hvad tiden bringer.. måske har han brug for mere tid i børnehaven? Måske har han brug for at gå på en anden skole? Det er naturligvis en vurdering af, hvordan han trives generelt i hverdagen, og hvad I fælles kan gøre for at støtte ham :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

Viden om børn:

---