Svar: Middagslur - 6 mdr.
Kære C´s mor
Tak for dit brev og velkommen til :)
Det er dejligt at høre, at amningen går så godt på trods af lidt start vanskeligheder, og det lyder bestemt som om, at din lille dreng trives på alle punkter - dejligt!
Det lyder dog også som om, at du skal begynde at øge ham lidt ekstra i skemad, så han i løbet af de næste par uger tilbydes skemad flere gange dagligt. Det vil være rigtig godt, hvis du i stedet for både at amme ham, når han vågner af lur, og før han skal sove igen, begynder at tilbyde ham skemad og vand af kop, når han har sovet. Og så bibeholder amningen før han puttes, så mælk stadig indgår som en fast del af hans putteritual. Det kan sagtens spille ind på hans evne til at sove lidt længere lure i løbet af dagen, at han får mere rigtig mad ved siden af hans mælkeindtag.
I løbet af de næste ca. 3 uger, vil det være rigtig godt, hvis du kan skabe en dagsplan, der ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre - og skal ikke længere ammes kl 06/07. I stedet skal I her stå op og han skal starte dagen med en morgengrød.
Morgen 7.30: Havregrød med frugtmos som topping, frisk blød frugt i hånden at gumle på selv og vand af kop., vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur ca kl 8.30-9, som nu
Frokost 11: Grøntsagsmos, ristede rugbrødsbjælker at gumle på selv, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca. 12-12.30
Eftermiddag 14: tilbydes lidt frugtmos og frisk blød frugt i hånden at gumle på selv. Vand af kop.
Ammes og puttes til dagens 3. lur, som ofte er dagens korteste lur - denne lur ligger ca 15.30-16.30 som nu
Aften 18: ...
... Grøntsagsmos, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk og lignende i hånden og vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca 19-19.30
Sen aften 23-24: Ammes og sover videre til næste morgen tidlig - amningen midt nat begynder at kunne trappes ud i takt med, at han spiser mere og mere skemad. Så han i 6 måneders alderen begynder at kunne sove 5-6 timer uden mælk f.eks. fra kl 23.30 til 05...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du kan naturligt ikke gå fra skemad om formiddagen til så mange måltider dagligt på en gang, så i første omgang vil jeg anbefale dig, at du indføre skemad til frokost og ikke ammer ham der, men i stedet stadig ammer, før du putter ham til middagsluren. Derefter vil det være rigtig godt, hvis du kan begynde at indføre morgengrød og næsten samtidig indfører mellemmåltidet om eftermiddagen. Stille og roligt skal han også tilbydes mellemmåltid formiddag - så grøden om morgenen og frugten separeres, og derudover skal du igang med kød og fisk i grøntsagsmosen, når han bliver 6 måneder. Jeg tænker, at du i løbet af de næste ca 3 uger kan nå dette mål...
Derudover tænker jeg, at det er helt okay, at han lige nu sover 3 lure og ikke kan sove så lang en middagslur, at han kan nøjes med to lure. Det vil naturligt ændre sig i takt med at han spiser mere skemad i løbet af dagen, ligesom han også bliver ældre, vil kunne begynde at være vågen lidt længere tid af gangen, bruger sig selv mere og mere både motorisk og mentalt, så han får lidt længere vågne, aktive perioder.. så på den måde arbejder tiden også lidt for jer :)
Jeg håber, at du kan bruge mine idéer til, hvad du nu kan arbejde lidt videre med :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
Viden om børn:
Barselshotel
Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi.
Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.
På et...
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.