Svar: Sover for lidt i vuggestue
Kære Moar
Tak for dit brev og fine beskrivelse :)
Det lyder som om, at det går fremad hos jer - i hvert fald, så har din datter nu flere gode dage, hvor hun faktisk sover længere lure og sover tungere og mere sammenhængende, og det vil sige, at hun har dage, hvor hun når op på sit søvnbehov. Det er så godt! Og det er netop vigtigt, at du forsøger at holde fast i dette de dage, hvor hun så har rigtig svært at sove, og sover for lidt i forhold til sit behov...
Der er ingen tvivl om, at væske på ørerne spiller ind på søvnen, også selvom du nogle dage oplever, at det ikke rigtig betyder noget, så vil børn med øreproblemer ofte sove dårligt. Det skyldes, at når de ligger ned, så øges trykket i øret, og det gør ondt. Derfor vil børn med øreproblemer blive vækket af smertejag fra ørerne og derfor sove afbrudt.
Man kan skelne imellem to typer mellemørebetændelse, den akutte og den sekretoriske (eller kroniske) mellemørebetændelse. Ved den akutte mellemørebetændelse får barnet pludselig feber og smerter fra ørerne, trommehinden kan springe spontant, og man siger, at det 'flyder fra ørerne'. Når væsken kommer ud, og trommehinden er sprunget, holder smerten op, og barnet har det allerede meget bedre. Den akutte mellemørebetændelse skyldes bakterier eller virus.
Den sekretoriske mellemørebetændelse kaldes også for væske i mellemøret. Her hæver slimhinden op, for eksempel i forbindelse med en forkølelse, og det 'eustakiske rør' tilstoppes. Nogle gange forsvinder væsken i mellemøret samtidig med forkølelsen, og andre gange når slimcellerne i mellemøret at danne et sekret, som bliver så sejt, at det ikke selv kan glide ud af det eustakiske rør. Det vil ofte medføre hørenedsættelse, som ofte vil være langvarig og dermed få indflydelse på barnets sprogudvikling.
Det er blandt andet derfor, at man er meget opmærksom på, hvor mange mellemørebetændelser børn har i forhold til, hvornår man vil anbefale at lægge dræn.
Det er sådan at kroppen husker - og børn som har haft øreproblemer gennem længere tid vil være påvirket af dette, også selvom øreproblemerne er overstået f.eks. fordi barnet har fået lagt dræn. Det betyder, at der bliver lagret en erfaring i kroppen om, at det gør ondt eller er ubehageligt at lægge sig til at sove. Det ændrer sig igen, men det tager tid at få indarbejdet en ny erfaring, en ny rytme, som lærer barnet at det atter er okay, man kan godt sove roligt igen.
Jeg sammenligner det ofte med stress, hvor folk som har oplevet rigtig stress, mærket deres krop kollapse, mærket udbrændtheden - ofte også vil mærke at kroppen husker. Der skal ikke ret meget til, hjertet skal ikke slå ret meget hurtigere, før kroppen siger: "det her har du mærket før, nu får du lige en advarsel til", og den stressramte mærker meget tydeligt signalerne, også selvom hun eller han faktisk ikke er stressede lige der.
Og hvis din datter har øreproblemer, så kan det naturligvis ikke udelukkes, at det er med til at påvirke hendes hverdag og søvn i vuggestuen. Når man har væske i ørerne, så er det f.eks. svært at skelne lyde fra hinanden, og det er blandt andet en af grundende til, at kronisk mellemørebetændelse kan påvirke den sproglige udvikling. Og jeg tænker, at hvis hun har væske i mellemøret, så kan det godt være voldsomt for ...
... hende at være i vuggestuen, hvor der naturligt er en masse uro og støj, - i hvert fald gør øreproblemerne nok ikke dette bedre, og det er måske en del af forklaringen på, hvorfor hun har så svært ved at sove der...
Og ja, der kan godt være forskel på, hvordan hun har sovet i sommerferien og hvordan hun sover nu. Der er naturligt meget mere ro derhjemme, end der er i vuggestuen. Hjemme er hun heller ikke udsat for forskellige vira og bakterier på samme måde, som hun er i vuggestuen. Og der kan således godt have været bedring i hendes mellemøre i den perioder, hvor I har holdt ferie, og nu er det så værre igen...:(
Det lyder som en god idé at du aftaler med vuggestuen, at de forsøger at holde nogenlunde fast i rytmen, så I arbejder efter samme rytme uanset om hun er hjemme eller i vuggestue - netop for at hjælpe hendes indre ur til at fornemme træthed, når det er puttetid :)
Det lyder også som en god idé at give hende soveposen med hjemmefra, for at se om det kan gøre en forskel. Måske kan de også putte hende i hendes egen barnevogn, hvis det kan hjælpe med den genkendelighed...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det vil være en god idé at elevere hendes hovedgærde, når hun sover. Så hun ikke ligger helt fladt. Det kan lette på trykket i øret. Du kan komme en pude ind under madrassen i hovedenden, så hele madrassen bliver løftet lidt op.
Det kan også være nødvendigt i en periode at tilbyde hende smertestillende. Det kan være en stikpille, som hun får i numsen, for at se om det kan give hende ro og hjælpe til bedre søvn... det giver de sandsynligvis ikke i vuggestuen, men hvis hun kan få det hjemme og det hjælper hende til en bedre nattesøvn hjemme, så vil overskuddet til at klare vuggestuen, naturligt også være større...
Det gør ikke noget, hvis hun kun sover en lur af 40 minutter i vuggestuen, hvis de så kan få hende til at sove en længere middagslur. Det kan også være, at hun nogle dage vil kunne sove en længere lur midt på dagen og derfor nøjes med kun en lur. Det er helt okay, hvis den ene lur så er så lang, at det giver hende en bedre kvalitet søvn. De må derfor prøve at vurdere, hvad der vil passe bedst til din datter, og der kan godt være forskel på dagene, så hun nogle dage får 2 lure og andre dage faktisk nøjes med en længere middagslur...
Med hensyn til amning om aftenen, så lyder det ikke som om, at denne amning ødelægger hendes søvn. Hun ammes, og finder roen ved brystet, men putter sig med sin sut, og det lyder således rigtig fint. Når hun passes af dine forældre, kan de som alternativ til amning tilbyde hende lidt letmælk af en kop, og hun kan blive puttet med en sut, ligesom hun plejer. Det vil også være rigtig fint, hvis hun har sin egen dyne, puttebamse osv. så det at skulle sove minder om det hun kender hjemmefra. Men, når det er sagt, så lyder det dog også som en god idé, at du lader bedsteforældrene gøre, som de tænker vil fungere bedst. Hun vil højst sandsynligt godt kunne sove på en anden måde om torsdagen og lære andre rutiner der, så længe hun er tryg og glad for at sove og forbinder det med noget dejligt. De behøver således ikke gøre som du gør, men skal gøre det, som fungerer for dem og som giver din lille pige bedste mulighed for søvn:)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
Viden om børn:
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder