Brev:
Spise vanskeligheder baby knap 4 måneder
Kære Helen.
Jeg har i længere tid fulgt din rådgivning på sidelinjen, og har nu endelig fået taget mig mod til at skrive til dig angående min søn på nu knap 4 måneder som har spisevanskeligheder.
Lidt om vores forhistorie og fødsel: vores søn er et reagensglas barn, og kom til verden ved en lang og hård, men ellers ukompliceret fødsel 40+5. Han vejede 4165 g og var 57 cm. Han blev hurtigt efter fødslen taget over på en briks for at få ilt, da de syntes at han ”rallede” lidt, og de mente at han havde brug for hjælp til at få foldet lungerne ud. Da han ikke rettede sig, blev en læge tilkaldt som kunne høre at han havde slugt forstervand og havde det i mavesækken og lungerne (så vidt jeg forstod). Han fik suget fostervand op, og rettede sig fint.
Vi havde så fornøjelsen af ham i 6 timer, ind til det blev bemærket af en sygeplejerske, at han var lidt grå og havde en anstrengt vejrtrækning, hvorefter vi blev indlagt på Neonatal til observation. Her lå han med iltmåler på det næste lille døgn. Han lå altså meget selv på en briks, og var ikke så meget i vores arme som vi kunne have håbet det første døgn af hans liv. 12 timer gammel kaster han selv mere fostervand op og bliver om natten suget yderligere. Herefter begynder han at rette sig fint op.
Vi kæmper så de næste 4 dage med at få amningen i gang, og her starter problematikken om at få ham til at spise og tage på i vægt. 2 dage gammel har han tabt 10,7 procent af sin fødselsvægt, amningen køre stadig på rå mælk og der er ingen tegn på at mælken er ved at løbe til. Han sover det meste af dagen væk, og vi skal bruge megen overtalelse til at vække ham for at spise. Han græder meget når han skal lægges til og vi bruger en del ”lokke mælk” for at få ham til at fange brystet. Det kunne tage op til et kvarter at få ham lagt til. Herefter kunne han sagtens ligge og sutte i en time uden at vise tegn på at ville slippe. Da han ikke tager på, og da der ingen mælk er, så supplerer vi med mme af kop, sonde og til sidst på flaske, og på 6. dagen efter fødslen bliver han 100 % flaske barn. Vi kommer hjem fra sygehuset med en dreng som nu tager fra og spiser godt på flasken. Han kom dog aldrig helt op på sin ”dags-ration” men tog foreløbig fint på.
1-4 måneder: Men da han er omkring 1 måned begynder han at afvise flasken og der går længere og længere i mellem måltiderne. Vi har indtil da kunnet stille uret efter ham, da han meldte sig meget præcist hver 3. time. Nu kunne der gå 4-6 timer. Han blev meget hurtigt forstoppet da han kom på fuld mme, så vi var meget fokuserede på det, og tænkte at det var her hans manglende appetit lå. Vi søgte hjælp hos lægen, men hun sagde at det er noget som sundhedsplejersken skal vurderer og tage sig af. Men efter at have talt for døve øre til sundhedsplejersken i 2 måneder, hvor han til sidst kun kom af med afføring hver 3-4 dag, vælger vi at prøve forsigtigt med lidt lactulose, og så kom der gang i maven. Men hans appetit fortsatte desværre med at være svingende, og han var i en periode nede kun og tage 400-500 ml om dagen, men de fleste dage kom han op på 650 ml.
Omkring 3 måneder tager han et appetit spring og kommer op på ca. 700-800 ml om dagen. Jeg ringer i denne tid til vagt telefonen to gange, men bliver begge gange beroliget med at det virker som om at min dreng udvikler sig som han skal, og han nok skal spise når han er sulten. Der er i denne periode meget ”konflikt” omkring måltidet. Han virker tydeligt sulten, men bliver ved med at afvise flasken og græde. Vi kunne så gå sådan rundt med en klynkende baby i flere timer som bare nægtede at spise. På et tidspunkt tager han jo så flasken, og bliver en helt anden dreng som er mæt og tilpas og klar til leg, så vi har altid tænkt at han jo er sulten. Det er som om at han har svært ved at ”overgive” sig til sulten.
Nå men ved 3 måneders besøget konstaterer sundhedsplejersken at han er faldet 3 vægt kurver, og hun bliver urolig. Vi taler om de sidste måneders forløb, og hun anbefaler straks opstart af movicol, da hun tror at han stadig er forstoppet (endelig vågnede hun op!). Det får vi så ordineret af lægen (fået ny læge i mellemtiden) og der kommer selvfølgelig godt gang i maven, men ingen effekt på appetitten desværre, så jeg tror ikke at det er her problemet ligger, i hvert fald ikke 100%.
Min sundhedsplejerske vurderer ham meget nøje, men ser en (for det meste) glad dreng som har en god kontakt både med os og med hende, og han udvikler sig lige som han skal efter bogen. Min sundhedsplejerske vil dog have ham indlagt på børneafdelingen pga. spise vægring. Min egen læge ser på ham to gange, men syntes at han ser fin ud og er sund og rask, men laver en henvisning på sundhedsplejerskens opfordring. Fra sygehuset kommer meldingen tilbage at da han tager på og ikke taber sig og da egen læge vurderer ham til rask, så ser de ingen grund til han skal indlægges. De siger at mange børn følger deres egen kurve, men stabiliserer sig senere. Så det er da beroligende i hvert fald, men det løser ikke vores problemer med at få ham til at spise.
Vi eksperimenterer i denne tid, og har gjort det i 14 dage ca., med en teori omkring, at han spiser bedst når han sover/er døsig eller lige er vågnet fra en lur. Vi prøver at udnytte lurerne, så hans ...
... måltider følger lurerne rundt, og give ham flasken når han er faldet til ro og er dejlig døsig. Og så vil drengen spise! Da begyndte han at tage 150-200 ml pr. gang og tager nu altid 200-220 ml pr. gang, så jeg konkluderer at han jo må være sulten?
Lidt om hans generelle adfærd: Vi syntes altid at han har grædt meget, helt tilbage fra de første dage græd han meget af en nyfødt at være sagde de på sygehuset. Da vi kom hjem fra sygehuset vågnede han op, da han begyndte at få noget mere at spise, men græd i mange af hans vågne timer. Han havde også gode timer, men var meget ulykkelig oftest omkring putningen. Han har altid været, og er stadig, meget grædende når han bliver træt og skal sove, og det bliver kun værre og værre med alderen syntes jeg, men det bliver nemmere at læse hans trætheds signaler, så vi har gåden i mere koncentrerede og kortvarige perioder gennem dagen.
Som før beskrevet, så er han, når han er frisk og mæt, en glad dreng med mod på livet. Han er meget på og hans udvikling går lige efter bogen. Han har fra han var helt lille været god til at ligge på maven og er nu rigtig dygtig til at holde sit hoved. Men i de perioder hvor han ikke vil spise, så har vi en vrissen og klynkende dreng som ikke kan stilles med noget. Han klynker og græder, og vil kun være hos os, og så allievel ikke rigtig. Når vi så får ham til at falde så meget til ro at han kan få noget at spise, så er han en helt anden baby som smiler og leger rigtig godt. Så vi vurderer at han altså er sulten, men ikke rigtig kan finde ud af at spise.
Jeg har altid tænkt at han har svært ved at sige ”farvel til dagen” og overgive sig til søvnen, og det er lidt det samme med at spise.
Hans spise adfærd: Når der er gået en 3,5-4 timer siden sidste måltid begynder han at blive ”utidig” og klynkende. Hvis vi tilbyder ham flasken kan der ske en af følgende ting:
1) han afviser den helt tydeligt ved at skubbe imod med tungen og/eller vende hovedet væk
2) han begynder bare at græde med det samme og ligger med åben mund og armene strittende ud i luften
3) han tager flasken og spiser lidt, hvorefter han begynder at græde og slipper flasken.
Vi er meget fokuserede på ikke at presse ham, og acceptere når han siger fra for ikke at forværre situationen. Hvis jeg så bruger 5-10 minutter på at få ham til at falde til ro, så tager han den herefter uden problemer og spiser så ofte de der 200-220 ml. Mærkeligt.
Hvis vi gør som vi gør nu, og udnytter hans søvnige perioder i løbet af dagen og selvfølgelig om natten, så spiser han 5-6 flasker og kommer op på 900-1000 ml, og er i hans vågne tid glad, nysgerrig og tilpas.
Gråd: Men han græder jo som sagt meget når han skal ”finde ind i søvnen”, så han græder jo inden han falder så meget til ro at han kan spise, hvorefter han som regel falder i søvn. Han er begyndt at sove så godt efter at vi kører det på den her måde, da han jo er godt mæt til at kunne tage sig nogle gode lure. Da han ikke spiste nok og spise meget uregelmæssigt, da sov han meget sparsomme lure, vågnede så og var tvær og utilfreds.
Jeg går meget i overvejelserne om, om det er den rigtige vej at gå, da han jo græder meget inden han falder til ro og kan spise, og vi vil gerne undgå at give ham flere dårlige oplevelser omkring det at spise, hvis det er en form for spise vægring han lider af. Men ser jeg på hans samlede gråd over hele døgnet, så er den meget reduceret. Han har altid grædt når han skal sove, og har altid været meget ked af det og pirrelig når han skulle spise/ikke ville spise. På denne måde har vi nu kun ”sove-gråden” hvis man kan siget det sådan.
Mit spørgsmål: Nå men for så nu endelig at komme frem til mit spørgsmål, så går vores overvejelser på om spædbørn kan få et spise-traume af en slags? Med hans lidt turbulente start på livet hvor han blev undersøgt og var meget i fremmede hænder, for derefter at gå ind i en vanskelig amme etablering, hvor der ingen mad kom når han spiste ved brystet?
Er det ok at han spiser halvt sovende/i søvne selvom der er en del gråd forbundet med søvnen? Har du nogen forslag til hvordan vi ellers kommer videre?
Vi har prøvet alt syntes vi: vi har skiftet mme en 3-4 gange, prøvet at køre 2 slags mme ad gangen for smags nuancering, skiftet sutte str. både op og ned, prøvet med en anden type sut to gange. Vi har prøvet at give ham mad sidende, stående, liggende, i sofaen, i sengen, i barnevognen, på pusle pladen osv. osv. Vi har prøvet med mere stimuli og mindre, mere lys og mindre lys osv. osv. Han har fået klippet tungebånd og fået undersøg hans gane af sundhedsplejerske og øre-næse-halslæge. Sundhedsplejerske mener ikke han har reflux eller forsnævret mave-mund da han sjældent gylper.
Sådan en spise forstyrrelse/spise vægring, vil den oftest gå over af sg selv når han bliver ældre og får fast føde, eller skal vi være bekymrede for om det kan komme til at forfølge ham resten af barndommen?
Håber virkelig at du kan give os nogle gode råd med på vejen, vi er ved at være løbet tør for idéer og ikke mindst energi. Vi kan godt håndterer ham sådan som det kører nu, men vi er konstant bekymrede for om der er noget i vejen med ham, men også for om hans spiseadfærd vil komme til at præge ham sidenhen.
Kærlig hilsen
Forældrene
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Græder sig selv i søvn om aftenen
Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...
4. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Dagsrytme for baby på tre måneder
Kære Helen. Først og fremmest mange tak for din gode postkasse. Det er...
1. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Hej. Jeg har en datter på 3 måneder. Jeg kan simpelthen kun få hende til at...
Viden om børn:
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse, længde og farve.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår, som er udviklet, da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det hår, som...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)
Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)
Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"