Svar: Spise vanskeligheder baby knap 4 måneder

---

Kære forældre

Tak for jeres brev og meget fine og ærlige beskrivelse af jeres lille dreng, og de oplevelser I har haft med sundhedsplejerske, læge og sundhedssystemet generelt...

Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med jer, og jeg vil forsøge at svare på jeres spørgsmål i den rækkefølge de stilles.

I spørger, om jeres dreng kan have fået et spisetraume af en slags, på grund af hans turbulente start i livet. Jeg tænker umiddelbart, at der kan være rigtig mange grunde til, at børn har spiseproblemer, og ser man på de ting, I har oplevet, så kan det naturligvis ikke udelukkes, at der kan være en sammehæng her. MEN, når det er sagt, så er det dog meget få dage, det er en meget kort periode, der er tale om - de er de første ca 12 timer til få dage - og I har ikke kunne gøre noget anderledes den første tid. Det har været nødvendigt at indlægge ham på neonatal, og det har desvære betydet, at jeres start ikke har været helt som ønsket. Men det er ikke så længe, at jeg tænker, det vil give ham traumer. Som jeg læser jeres brev, så har I jo haft ham i armene, så meget som overhovedet muligt, og da han hjemme også har haft tendens til at græde en del, så har I naturligt prioriteret at holde ham tæt og give ham masser af nærhed, så på den måde har han fået sit behov fuldt ud og tilstrækkeligt dækket, selvom I var adskilt efter de første 6 timer.

Jeg får også helt klart indtryk af, at I er meget omsorgsfulde og opmærksomme, I har gentagende gange bedt om hjælp, fordi I har haft en fornemmelse af, at jeres dreng ikke helt trivedes, og I har ikke givet op... I har en rigtig fin opmærksomhed på jeres lille dreng og har gennem de sidste 4 måneder forsøgt at aflæse hans signaler bedst muligt, for netop at hjælpe ham... Det er så fint, han har gode forældre og er ikke traumatiseret!

I har fundet ud af, at han faktisk spiser, hvis han tilbydes flasken halvt eller helt sovende, og det er super. Han må meget gerne få flaske, imens han sover! Det sker der ikke spor ved, tværtimod. Det hjælper ham til at sove en længere lur, han får sit mælkebehov dækket, og tager det på han skal, han trives langt bedre og er langt mere glad og har langt mere overskud, når han så vågner. Og faktisk, er det rigtig godt, at han netop får flaske i forbindelse med søvn, fremfor når han vågner.

I takt med at han bliver ældre, så vil bliver det stille og roligt tid til lidt skemad, og her vil det være super godt, at han får en rytme, hvor han tilbydes skemad og vand af kop, når han vågner og får flaske, når han så skal sove. I skal derfor heller ikke være bange for, at han ikke lærer at spise, imens han er vågen - det lærer han via skemaden. Og flasken må han fortsat gerne få sovende, hvis det fungerer bedst sådan, og hans behov så sikres. Gradvist i løbet af de næste mange måneder vil mælken naturligt skulle trappes ud, og han vil så bare sove uden sin mælk, mens indtaget af skemaden, og det at spise med ved bordet osv. naturligt læres og bliver en del af jeres hverdag :)

Og så har flasken i søvne jo også den fordel, at han får sin mælk på nogenlunde faste tidspunkter og faktisk når op på at spise ca 200 ml af gangen, så hans behov dækkes rigtig godt. Så ro på her! I skal ikke ændre på noget, som fungerer, og lige nu fungerer det med flaske, imens han sover, så det bibeholder I med ro i sjælen :)

Med hensyn til om hans spiseproblemer fortsætter, så er der absolut ikke grund til at tro dette. Selvom han har haft svært ved at tage imod sin flaske, så betyder det ikke, at han også vil få svært ved skemad. Det er dog vigtigt, at I holder øje med, hvornår han viser sig parat til skemad - det er vigtigt, at I ikke starter for tidligt, han må ikke føle sig presset. Men det er også vigtigt, at I ikke starter for sent, for man kan også komme til at springe den periode over, hvor han egentlig er parat.

Et tegn kan f.eks. være, at han begynder at åbne munden bevidst, når I giver ham d-dråber på en ske. Han skal også kunne holde hovedet selv, dreje sit hoved bevidst, følge skeen og dine/jeres hænder med sine øjne. Han må gerne begynde at kikke efter jeres mad, hvis I f.eks. spiser, imens I har ham på skødet....

Derudover vil mange børn begynde at savle ekstra meget, fordi der sker nogle enzymændringer i spyttet :) Og så er det som udgangspunkt også rigtig godt, hvis hans mave fungerer, og han ikke har for mange forstoppelsesproblemer. Derfor er det rigtig godt, hvis I kan fortsætte med Movicol. Stille og roligt kan skemaden dog godt have en positiv indvirkning på hans mave, så I med skemaden kan holde maven igang naturligt. Det er altså ikke ensbetydende med, at I ikke kan starte op med skemad, at han har problemer med forstoppelse, for grød og mos kan godt være med til at sætte lidt gang i maven. Men det er ...

---

---

... naturligvis noget, som I skal være opmærksomme på - og her skal I lytte til jeres egen fornemmelse! :)

Prøv at lægge mærke til hans signaler de næste 3-6 uger og prøv at vurdere, om det måske vil være tid til lidt skemad. Når I starter op, så skal det kun være smagsprøver, og han skal have samme antal flasker, som han plejer at få. Skemaden må ikke fylde så meget, at den tager pladsen op for mælken, og det er vigtigt netop med lidt, for at maven ikke stopper fuldstændig, men så kan han følge med og fordøje den lidt fastere føde. I kan med fordel læse min bog "Helens bog om børn og mad" - vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave, der står ny revideret udgave på forsiden.

Det er rigtig fint, at I har forsøgt med forskellige typer modermælkserstatning, forskellige flaskesutter, har prøvet med forskellige flaskestillinger - siddende, liggende, i favn, i barnevogn osv. osv. Og det er naturligvis også rigtig fint, at han er blevet undersøgt og man har udelukket, at der er en fysiologisk forklaring på hans spiseproblemer. Når jeg læser jeres beskrivelse, så kan jeg dog ikke lade være med at tænke på, om I har hørt om det man kalder High Need Babies?

Egentlig bryder jeg mig ikke om at sætte betegnelser på børn, men netop omkring disse børn, så hjælper det ofte forældre at høre, at andre oplever det samme. Derfor vil jeg lige fortælle lidt om high need babies...

Disse børn har et meget højt aktivitetsniveau og er utroligt meget på. De sover ofte ikke særligt længe af gangen, og deres søvnbehov er generelt lidt mindre end andre børn på samme alder. De bliver let irriterede, og de er meget følsomme overfor forandringer. De kan vågne med et skrig, fordi de er sultne og samtidig kan de også være for ophidsede til egentlig at mærke, når maden er der. Faktisk det, I så præcist beskriver - I ved at han er sulten, og hvis I giver ham lidt ro og derefter prøve at nøde ham igen, så spiser han pludselig, men ofte sker det ikke uden brok og oplevelsen af, at han stritter imod - og hvorfor gør han så det - fordi han simpelthen har svært ved at fornemme, hvornår han er mæt, og hvornår han er sulten.

---

---

---

Det samme sker, når han skal puttes. I ved at han er træt og har brug for at sove, I ved at tidspunktet er rigtigt og I kan se på ham, at han er putteklar, men han nægter at overgive sig, og ender med at falde om at træthed, og når han så endelig sover, så sover han ofte kortvarigt... Det er også svært, når I leger og er aktive. Det går så fint, det er hyggeligt og dejligt, lige indtil det pludselig bare ikke dur, det går galt, han bliver ked af det og hvad handler det nu om...

Det er tit rigtig svært at opfylde disse børns behov, og derfor får man som forældre ofte en følelse af ikke at slå til. På den ene side, så kræver barnet rigtig meget stimulation, kræver at man aktiverer og er om det hele tiden og på den anden side, så får de meget let så mange indtryk, at de har svært ved at bearbejde dem. Så bliver det hele pludselig for meget. Derfor kommer man meget let til at stå i en situation, hvor man enten kommer til at overstimulere og give barnet får mange indtryk, eller kommer til at understimulere og skærme for meget. Lige meget hvad I gør, så føles han klynkende og utilfreds. Det er bare rigtig svært...

Disse børn sender ofte også meget forskellige signaler og de er rigtigt svære at aflæse. Alle spædbørn har naturligt behov for meget hjælp - et eller andet sted, så er de alle high need. De har alle brug for, at vi som forældre er opmærksomme på, hvornår de er trætte, sultne, skal stimuleres, skal hjælpes med at finde ro osv. Men hvor mange børn har behov for hjælp til dette på få områder - barnet skal f.eks. have hjælp til at sove, men spiser i øvrigt fint.. så er det ikke sådan med de såkaldte high need babies - de har behov for ekstra hjælp på alle områder, og derfor er det så utrolig hårdt.

Det er rigtig vigtigt, at I fokuserer på, at jeres dreng er noget særligt. I skal prøve at glemme, hvordan I tænker, at babyer skal være, prøve ikke at sammenligne med de andre i mødregruppen, familiens børn osv. for jeres dreng passer ikke ind i dette. Det er let at føle, at det er, fordi I gør noget forkert, at han er sådan, men det er det højst sandsynligt ikke. Og de fleste forældre oplever faktisk, at det ændrer sig. Netop i takt med at han bliver ældre, kan være mere med og aktiv i familiens aktiviteter, begynder at kunne kommunikere mere og mere verbalt osv. så bliver det naturligt lettere at hjælpe ham og møde ham. Og derfor er der ikke nogen grund til at tro, at de udfordringer I møder nu, vil forfølge ham resten af barndommen :)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen :)

Rigtig meget held og lykke :) Og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---