Brev:
9,5 mdr - ammestop eller ej?
Kære Helen,
Endnu et spørgsmål fra os her i Bruxelles :-)
M er nu 9,5 mdr gammel og har været i vuggestue godt en måned. Det går fint, han spiser og sover godt derhenne, og jeg kan mærke, at han efterhånden har knyttet sig til damerne på stedet. Han er generelt en glad og tilfreds lille fyr, som spreder lys omkring sig med masser af smil og pludren.
Mit problem er ift amningen. Da jeg gik hjemme med ham, lykkedes det mig at få skåret formiddagsamningen væk uden de helt voldsomme problemer, og vi havde egentlig en ok rytme, hvor han spiste godt til de fleste måltider. Siden han er begyndt i vugggestue er der gået lidt koks i rytmen – bl.a. fordi jeg jo ikke længere selv har kontrol over den.
Jeg henter omkring 16.30 og ammer som det allerførste, når jeg kommer ind ad døren. M er helt besat af tanken, når vi kommer hjem og græder uhæmmet, indtil han er blevet ammet. Hvis jeg kommer lidt for sent, siger de i vuggestuen, at han græder og søger bryst fra præcis 16.30, så hans indre ur er simpelthen blevet omprogrammeret meget hurtigt. Derefter skal han jo spise aftensmad ved 18-tiden og her spiser han ofte ikke ret meget – jeg ved ikke, om det skyldes den sene amning eller træthed eller en kombination. Han er stadig ofte dødtræt efter sin dag i vuggestuen og kan ikke rigtig samle sig om aftensmaden. Jeg har prøvet at give ham mad allerede omkring 17.30, men det hjælper ikke, måske fordi han jo lige er blevet ammet.
Ofte vil han så ammes flere gange i løbet af aftenen, og jeg lader ham som regel få sin vilje, fordi jeg tænker, at han nok er klar til at sove – det er dog ikke altid tilfældet, hvorfor jeg nogle aftener ender med at amme 2-3 gange inden kl. 19/20, hvor han falder i søvn. Jeg har nogle gange haft held med at give ham godnat-grød, men ofte falder han i søvn, inden jeg når så langt. Så vågner han ...
... minimum 2 gange hver nat og som oftest flere gange – Jeg prøver at undgå at amme mere end 2 gange og før i tiden faldt han som regel i søvn igen, hvis han fik sutten, men han er blevet meget mere urolig på det sidste og vågner ofte med et skrig, som af mareridt, og kan ikke falde til ro igen uden brystet. Nogle gange er det nok, at han bare mærker brystet for at falde til ro, men sutten er altså ikke god nok længere desværre.
M har altid været meget glad for at blive ammet, og da han var lille, var det jo bare skønt, at det kørte så nemt. Nu hvor han er større, er amningen dog ikke altid en rar oplevelse for mig. Som jeg nævnte sidst niver og kradser han meget under amningen og har også bidt mig et par gange på det sidste. Nogle gange bliver jeg virkelig irriteret og føler nærmest væmmelse ved situationen. Jeg har også mindre mælk, hvilket betyder, at han bliver frustreret og hiver i brystet – og det er bare generelt ikke særlig behageligt at amme med tomme bryster... Jeg ville jo selvfølgelig også gerne have noget mere søvn, nu hvor jeg arbejder, så kunne M få et mere stabilt søvnmønster ville det øge mig livskvalitet drastisk. Jeg har flere gange tænkt, at jeg gerne ville stoppe amningen – men det er ikke lykkedes mig, at få M til at tage flasken om aftenen, selvom jeg har prøvet flere gange. Det er også svært at være standhaftig, når man ved, at brystet bare virker, og man gerne vil have lidt søvn selv, inden den nye arbejdsdag melder sig.
Har du et godt tip til, hvordan jeg får lidt mere kontrol over situationen? Er det overhovedet en god ide at stoppe amningen, når han ikke vil have flasken? Synes det er en stor beslutning at stoppe og ville egentlig gerne fortsætte indtil han blev 1 år, men den måde, det kører nu er ikke god, så jeg bliver nødt til at gøre et eller andet.
På forhånd tak for de altid gode svar :-)
N.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
Viden om børn:
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Ører - øreproblemer hos baby og børn
Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.
Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)
Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)
Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"