Svar: Ændring af søvnvaner - 11 mdr.
Kære Anne
Tak for dit brev og velkommen til :) Og dejligt at høre, at du har min bog om børn og søvn.
Din datter har et søvnassociationsproblem. Det betyder, at hun er blevet uhensigtsmæssigt afhængig af bevægelse, når hun skal sove. Hun har brug for at du går rundt med hende i dine arme, vugger hende eller alternativt triller hende i klapvogn eller kører en tur i bilen. Hun forbinder det at skulle sove med nærhed og bevægelse, og det er naturligvis meget fornuftigt, hvis du kan give hende nogle nye og mere hensigtsmæssigt søvnassociationer...
Der er gode søvnassociationer:
Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.
Der er mindre gode søvnassociationer:
Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn, eller kørt i f.eks. bilen :)
Med den alder din datter har nu, så vil det være en rigtig god idé at indføre putteklud, bamse, slaskedukke eller lignende. De fleste børn er mellem 12-18 måneder, når de begynder at bruge en sådan bevidst, så det vil være oplagt at du introducerer dette nu.
Fordelen ved en klud eller bamse er, at det er din datter selv, der bestemmer behovet. Hun vil kunne putte sig ind til den, nulre næse efter behov, og således styre dette selv, hvilket hun jo ikke kan med dig. Puttebamsen eller kluden er der, når hun har brug for den, uanset om du er hjemme, om hun skal sove, er ked af det, skal trøstes og puttes af dig, en barnepige eller andre. Den hjælper hende til ro, uden at du behøver være der.
Det kan nogle gange være en idé at vælge en aflagt t-shirt, dit hovedpudebetræk eller lignende. Noget som hun kender og forbinder med dig - og noget som dufter af dig. Og det vil være rigtig godt, at du bruger denne klud fast hele dagen igennem. Den skal følge hende som en fast ven. Den skal bruges konsekvent, være med, når hun sidder på skødet, når hun puttes til at sove eller når hun er ked af det, når I triller ture med barnevognen, når I kører i bilen osv. Den følger med og er der altid... Den skal således på sigt gøre det lettere for hende at undvære din favn.
Jeg er ikke tilhænger af, at man tager en "kold tyrker" og dermed fjerner alt det trygge og alt det hun kender. De rutiner hun har nu, har du jo lært hende. Det er sådan hun har lært at sove, det hun forbinder med at sove, og hun søger naturligt det hun har lært, det som er genkendeligt og trygt. Og jeg synes, at man derfor skylder hende, at give hende nogle nye vaner på en god måde :)
Og ofte betyder det, at du er nødt til at tage tingene lidt i etaper. Og hvor hurtigt du kan gå frem, må tiden så vise. I første omgang, vil det som sagt være godt at introducere en putteklud, bamse eller lignende, Derudover så lyder det for mig som om, at hun skal lære at sove uden bevægelse først, og derefter kan du så gradvist fjerne behovet for nærhed.
Det betyder, at I stedet for at gå rundt med hende i favnen, når hun skal sove, i stedet for at vugge hende, så lægger du dig med hende, når hun skal sove. Du er således stadig tæt på hende, giver hende masser af fysisk kontakt og nærhed, du forsvinder ikke fra hende, men hun skal lære at sove liggende ved siden af dig, og dermed lære at sove uden bevægelse og uden at skulle gås rundt med.
Bliver hun ammet eller får hun flaske? Det er her vigtigt, at hun ikke falder i søvn med hverken bryst eller flaske i munden. Hun bør tilbydes bryst eller flaske 2 gange i døgnet nu, ikke mere. Og det er vigtigt, at hun ikke er afhængig af dette for at sove. Hvis det også er tilfældet, så er der endnu mere at arbejde på, men det lyder ikke helt til at være tilfældet ud fra dit brev...
Du kan lægge dig med hende, putte hende med bamse, klud, lade hende mærke din nærhed. Du kan ligge og synge for hende eller du kan på sigt introducere en godnathistorie eller lignende, som hun stille og roligt ligger og lytter til, når hun skal falde i søvn. Og når hun kan falde i søvn liggende ved siden af dig, så kan du begynde at putte hende i tremmesengen og her bibeholder du så det ritual, som du har fået indført med putteklud, bamse, sang. Så alt er som det plejer at være eneste forskel er, at ...
... hun nu ligger i tremmesengen.
Om dagen vil det være rigtig godt, at du/I på samme måde lærer hende at sove i tremmeseng eller bruger hendes klapvogn, som alternativ. Men i stedet for at trille hende for at få hende til at sove, så skal du begyndt at trille, holde pause, trille, holde pause. Hvis hun ikke siger noget, så holder du vognen stille, men begynder hun at klynke, så triller du hende igen, og når hun atter er stille, så holder du vognen stille. Det hjælper hende til at lære, at det er okay at ligge i sin vogn og kikke, at hun ikke behøver være i bevægelse, det er kan være trygt nok uden bevægelse.. og på den måde kan hun så stille og roligt netop være tryg nok ved at falde i søvn, uden at du behøver køre med vognen.
Det er altså for mig at se nødvendigt, at du først lærer hende at sove uden bevægelse, og når hun kan sove uden dette, så kan du vænne hende til at sove mere og mere på afstand af dig. Og her kan du så godt begynde at arbejde på, at hun måske puttes, ligger lidt for sig selv og du så går til og fra, men det afhænger helt af hvordan hun reagerer og hvad der fungerer og gør hende mest tryg ved at sove. Det må tiden derfor vise....
Det er vigtigt, at I følger en fast dagsrytme med faste spisetider, tidspunkter for aktivitet, og sovetider. Det er vigtigt, at I starter dagen til fast tid hver morgen, fordi det sætter rytmen for resten af dagen, og det er netop vigtigt med rytme, fordi det påvirker hendes indre ur og fornemmelse for søvn og dermed parathed til at sove, når hun så bliver puttet. Det er en forudsætning for at hun kan overgive sig til søvnen og være parat til at sove, at hendes rytme ikke skrider og at puttetidspunktet er rigtigt. Du kan læse om blandt andet søvntoget i min bog om søvn :)
En rytme for dagen kunne f.eks. se således ud:
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.9.30: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos. Vand af kop.
Puttes til formiddagslur - måske kl ca 9.30 og sover her måske en lille times tid
Frokost 11.30: Brødhapsere med forskelligt smørbart pålæg, eller meget gerne varm mad til frokost med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Det kan være rester fra aftensmaden, og der skal være både mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Tilbydes evt. en banan og puttes til middagslur - måske kl 13-13.30, det afhænger af, hvor lang formiddagsluren er. Sover her måske 1.5-2 timer, igen afhængig af formiddagslurens længde.
Eftermiddag 16: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos. Vand af kop.
Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også stadig moset mad. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov.
Tilbydes en godnatgrød, måske ca. 19.30, det kan være en grovere grød som f.eks. flerkornsgrød eller mysligrød. Vand eller mme af kop. Får derefter børstet tænder.
Ammes eller flaske og puttes til natten ca. kl 20
Sen aften eller først på natten 23-01: Ammes eller flaske og sover herefter uden yderligere til næste morgen tidlig, hvor dagen så starter med grød.
Hvis du ammer hende, når hun skal sove, så vil det være rigtig godt, hvis du kan nå dertil hvor du ammer, hun slipper brystet, smiler til dig og triller om på siden og falder i søvn. Hvis du giver hende flaske, som fast del af putteritualet, så skal hun på samme måde slippe flasken, før hun sover.
Hvis du giver flaske, så har du også den fordel, at den kan gives i tremmesengen. Det kan nogle gange derfor gøre skiftet fra favn og ned i seng lettere, fordi hun kan tilbydes flasken, hvor hun skal sove, og dermed ikke oplever et skift fra din favn. Hvis du giver flaske, kan du derfor også prøve at putte hende med flasken direkte i tremmesengen, og så være der, lade hende mærke dine hænder på kroppen, så hun stadig fornemmer, at du er der, give hende en putteklud eller lignende, der dufter af dig, så det stadig minder om at være i din favn, når hun skal sove - selv om hun nu lærer at sove på afstand af dig:)
Jeg håber, at du kan bruge dette videre, rigtig meget held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
Viden om børn:
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire