Svar: Dreng 11 måneder vil ikke længere spise

---

Kære mor og far

Tak for jeres brev :) Dejligt at høre, at I har fulgt med på sidelinjen og nu selv har fået lyst til at skrive til mig. Og velkommen til:)

Jeg tænker umiddelbart, at der er flere ting som spiller ind hos jer, og som gør det lidt svært lige nu: At jeres dreng er startet i vuggestue, at han bliver ammet så meget som han gør, og så hans alder og udvikling.

Det at jeres dreng er startet i vuggestue, gør ham naturligt rigtig træt og ekstra kontaktsøgende. Det er svært for ham at forholde sig til den nye store verden, alle de nye indtryk, nye rutiner, nye børn og voksne, et højere lydniveau osv. Og det er svært for ham at være adskilt fra jer om dagen. Derfor er han lige nu ekstra brystsøgende, ligesom det er svært for ham at koncentrere sig om at spise.

Det er ikke usædvanligt, at børn kan have svært ved at spise i vuggestue. At spise ny mad sammen med nye mennesker, kan godt være en følsom ting - det forudsætter tryghed, og lige nu er alt så nyt, at han ikke føler sig helt parat og helt tryg. Derfor tager det med maden nok lidt tid, men det er helt okay, så længe han spiser lidt og man søger for at tilbyde ham mange små måltider. Stille og roligt vænner han sig til rutinerne, finder ud af hvordan tingene foregår, det bliver genkendeligt for ham og dermed trygt for ham også at spise i vuggestuen.

Og det kan også være svært at koncentrere sig om at spise derhjemme, fordi han her vil være så fyldt op af nye indtryk, at han naturligt er ekstra træt. og det kræver stor koncentration af få maden op fra tallerkenen, føre den til munden, bearbejde den i munden og synke den... og nogle gange er han bare for træt til, at det kan lade sig gøre. Nogle gange skal I hjælpe ham, andre gange er I nødt til at acceptere, at hans indtag ikke er så stort. Prøv at lægge mærke til, om han spiser bedre på nogen tidspunkter af dagen end andre, og sørg for at han så får lidt ekstra der, hvor han har mest appetit og bedst kan overskue det :)

Som I skriver og dermed er udmærket klar over, så bliver jeres dreng ammet for meget. Og der er ingen tvivl om, at hans indtag af mælk, naturligt også påvirker hans indtag af mere rigtig mad. Det vil være rigtig godt, hvis du kan nøjes med at amme ham to gange dagligt, og jeg vil anbefale, at du ammer ham kl 21, som fast del af hans putteritual og så evt. kl 23.30, så han fyldes lidt ekstra op til natten. Men derefter bør han ikke ammes igen og om morgenen kl 06.30 starter dagen med morgengrød.

Det er rigtig godt, at far er parat til at tage over om natten, så amningen er udelukket her, men så jeres dreng stadig kan få den nærhed og tryghed, som han behøver. Hvis I synes, at det går bedre med at undvære brystet om natten end om dagen, så kan I naturligvis godt overveje, om han skal have bryst kl 16, når han hentes fra vuggestuen, fordi det kan være en god måde for ham og mor at mødes, og det kan sikre, at han ikke bliver for træt og ked af det om eftermiddagen, men det er vigtigt, at han så ikke her fyldes med mælk, men "kun" får trygheden og nærhed. Det er vigtigt, at mælken ikke fylder så meget, at den fjerner pladsen til aftensmaden.

Jeg synes, at det vil være synd at stoppe amningen helt, selvom det godt kan forvirre ham, at han nogle gange kan få lov og andre gange ikke kan... men netop når han er startet i vuggestuen og skal vænnes til at være adskilt fra jer om dagen, så er det at få brystet trygt og dejligt for ham. Derfor synes jeg at to amninger lyder fint, og når han bliver 1 år, så kan han nøjes med en amning, og den kan så bibeholdes så længe både mor og han synes det er rart. Selvom mor "nærmest ikke orker mere", så synes jeg det vil være godt at bibeholde amning 1-2 gange i døgnet. Også for at sikre, at du ikke får en brystbetændelse, - det kan du godt risikere, hvis du går fra at amme 4 gange i døgnet til slet ikke at amme...

Det er vigtigt at mor siger til sig selv, at det er okay at trappe amningen ned. Nogle gange så er vi nødt til at gøre noget, som barnet protesterer imod, men hvor vi som forældre og voksne ved, at det vil være bedst for barnet. Og det er ikke at svigte ham, for han får jo stadig masser af nærhed, tæt fysisk kontakt osv. Både mor og far er der for ham og han har en alder nu, hvor mor og bryst ...

---

---

... ikke er et hele, men hvor han godt forstår, at det er to forskellige ting. Han ved godt, at han kan hive i blusen for at få mælk eller at han kan bide mor i brystet, for at få en reaktion. Så han kan godt trøstes med omfavnelse, kærtegn, kys og kram og undvære brystet.. det er okay :)

Og I er nødt til at skrue ned for amningerne, for at give plads til mere mad. Og det er vigtigt, at I ikke havner i den tanke "jamen hvis jeg ammer, så får han jo noget". Det er vigtigt, at han ikke tilbydes brystet, fordi han ikke spiser nok... netop for at gøre plads til mere rigtig mad i maven.

Derudover så har jeres dreng en alder nu hvor han naturligt begynder at blive lidt mere selektiv i sit valg af mad. Han smager gerne på maden, men det er lige nu også interessant at finde ud af, hvordan I reagerer, på det han gør, ligesom det er spændende at se, hvordan maden ser ud, når man har tygget på den. Der er altså mange grunde til at undersøge maden på anden måde, end ved at spise den...

Det er vigtigt, at I forsøger at anerkende hans lyst til at undersøge og udforske, og at I har opmærksomme på at stimulere hans sanser udenfor middagsbordet. Hvis han fascineres af vand i koppen, gerne putter maden op i glasset, vælter glasset osv. så vandet løber ud over bordet, så er det en rigtig god idé at lade ham lege med vand. Han skal have små skåle, kander, bøtter som han kan lege med i sit badekar...

Hvis han fascineres af lyd, gerne vil sidde og banke skeen ned i bordet, vælter sin tallerken, smider tallerkenen på gulvet osv. med et ordentligt brag, så skal I anerkende hans lyst til at lave lyd. Giv ham et hammerbræt, som han kan slå på, en xylofon, en tromme - så han får stimuleret lysten til at lave lyd - men uden for middagsbordet.

Hvis det er særligt spændende for ham at sidde med mad i hænderne, masse den mellem fingrene og mærke, hvordan det føles. Hvis han kører fedtede fingre rundt i håret, på tøjet osv. så skal I her anerkende hans lyst til at mærke og føle mad. I skal give ham mad i hånden, som han selv kan spise - men I skal igen uden formiddagsbordet stimulere hans følesans og lyst til at mærke og fornemme - lad ham være med til at bage boller og give ham gerne bolledej i hånden, som han kan sidde med...

---

---

---

Jo mere I kan anerkende hans lyst til at lege, mærke, føle, fornemme, udenfor middagsbordet - jo større sandsynlighed er der for, at han vil kunne koncentrere sig om at spise, når han sidder ved middagsbordet.

Derudover er det vigtigt med faste spisetider, fordi det hjælper ham til at fornemme sult/mæthed og dermed parathed til at spise, når han sættes ved bordet. Det er vigtigt, at I forsøger at have de samme rutiner ved bordet, så det er genkendeligt, han ved hvad der skal ske, at det er spisetid nu.

Det er rigtig godt, hvis I giver ham mad i hånden, små hapsere, lader ham spise med gaffel og også følger efter med lidt på en ske, og det er godt, hvis I kan spise nogenlunde samme mad, så han ser, at I spiser det samme, som han gør. Og lad ham gerne smage fra jeres tallerken også. Prøv at have fokus på maden og på det at spise - fremfor når han leger med maden. I stedet for at sige nej eller "skælde ud" over leg, så prøv at holde fokus på det han skal, nemlig at spise "mmm dejlig mad", "ind i munden skat, ind i munden", "må mor smage?", "Må far smage?", "vil du smage min mad?", så fokus hele tiden er på maden og på at spise og smage maden.

Sidder jeres dreng for bordenden med mor og far på hver side? Så kan det være en idé at flytte ham ned på siden af bordet. Hvis han sidder for bordenden flankeret af jer, så får han fuld opmærksomhed, fire øjne på sig og måske sidder I og diskuterer hen over hovedet på ham, hvad han gør og hvad I nu skal gøre... :) Hvis I flytter ham ned på siden af bordet, så vil han ikke få samme opmærksomhed, og det kan gøre det lettere for ham at koncentrere sig om at spise, fremfor at koncentrere sig om, hvad reaktion han får fra jer...

Giv ham heller ikke alt for meget mad af gangen. Det kan være svært for ham at overskue, og så bliver tendens til at lege med maden større. Prøv med lidt af gangen og så kan han altid få mere, hvis han kan spise det :)

Håber I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke - og fortsat god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---