Brev:
Skal vi lave en nummer 2?
Hej Helen.
Jeg er sådan i tvivl om min kæreste og jeg skal satse på at få et barn mere. Vores datter er næsten lige blevet 3 år og fungerer rigtig godt.
Jeg bliver snart 38 og min mand er 35 år. Vi har det sidste halve år haft mange op og nedture i vores forhold/man kan vel nærmest kalde det en krise. Vi har gået ved en parterapeut og en sexolog, og det har gjort os godt, men ikke løst alt. Min kæreste har nogle seksuelle behov jeg efterhånden kun sjældent har lyst til at opfylde, og jeg har et behov for større nærhed som han kun sjældent lever op til. I det hele taget finder jeg ikke vores parforholdskvalitet specielt høj. I perioder lider vi hver især under at vores behov ikke bliver mødt af den anden.
Det skal også lige nævnes at min kæreste med stor sandsynlighed er på autismespektret/asperger. Men han er i den gode ende, og kan nogenlunde passe sit (gode) job og i nogen grad sine pligter herhjemme. Han synes de fleste dage at det er lidt hårdt, og har brug for at koble af (med sin computer), hvilket jeg er nødt til at tage hensyn til, ellers bliver han for presset og stemningen bliver dårlig, hvilket jeg ikke har den store tolerance overfor. Også ift. vores datter, er jeg meget opmærksom på hvilken stemning hun oplever imellem os. Vi er nu nået dertil hvor vi vil prøve at få ham udredt, og få noget hjælp til at håndtere den mulige diagnose, samt redskaber så han forhåbentlig kan få en lidt nemmere hverdag.
Vores plan var egentlig at vi her i efteråret ville lave en baby, både fordi jeg ikke rigtigt kan forlige med tanken om ikke at prøve at være gravid og føde og have en lille en igen. Selve ordet BABY er begyndt at smage rigtig godt ☺️. Selvfølgelig også fordi jeg ønsker en bror el søster til vores datter, da jeg synes hun virker parat, og jeg så godt kunne tænke mig at opleve hende som storesøster. Men også rigtigt meget fordi jeg ikke ønsker at hun skal føle sig alene i livet (vi har ikke en specielt stor familie og ingen i familen har børn bare nogenlunde i nærheden af ...
... hendes alder). Vores gode venner som er tæt på, har heller ikke børn (på hendes alder), så jeg tænker også ift. ferier og rejser fremover. Jeg har sådan på fornemmelsen at jeg vil have dårlig samvittighed resten af mit liv hvis hun ikke får en bror el søster.
Jeg tænker selvfølgelig meget over at min kæreste og jeg vil komme til at føle os endnu mere pressede, og hvordan vi vil håndtere det.. plus det faktum at jeg vil være meget beskæftiget med det spæde barn, og dermed stille endnu større krav til min kæreste ift. at se vores store barn og hendes behov (han kan være temmelig distræt, og reagerer tit først 3 el. 4 gang hun henvender sig til ham). Jeg siger til mig selv at hvis vi får et barn mere, så må jeg virkelig slappe af omkring rod og rutiner, og acceptere at ting vil fungere anderledes for en stund, fordi min kæreste ikke har de samme behov for orden osv osv. Og acceptere at det vil være to ekstra hårde år, hvorefter det forhåbentlig vil blive nemmere igen, og børnene vil begynde at få gavn af hinanden.
På den ene side tænker jeg, at det er for skrøbeligt et fundament at lave et barn mere på, og tænk nu hvis det ender med at splitte os som familie.. på den anden side tænker jeg, at der er en sandsynlighed for at min kæreste og jeg alligevel ikke bliver sammen resten af vores liv, men hvis vi får et barn mere vil vores datter i det mindste have en bror el søster.
Synes du det lyder helt vanvittigt at få er barn mere velvidende at man måske ikke holder sammen forevigt? Det kan også være vi gør jo, jeg ved det ikke.. nogle gange tænker jeg at hvis vi nu bare kan have det rimelig godt og fornuftigt de næste 4 år, så kan nummer 2 barn nå at blive 3 år, og så kan vi gå fra hinanden hvis vi ønsker det, og klare det godt hver især fordi børnene er relativt store. Det skal tilsidst nævnes at jeg synes min kæreste er en god og kærlig far! Omend han ikke altid hører/ser hende, og ikke altid er god til at forstå hvorfor hun reagerer som hun gør.
Hvad tænker du mon omkring det?
Kærlig hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...
5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...
1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.
Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
Viden om børn:
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.