Svar: Opstart i ny dagpleje og nye rutiner

---

Kære du

Tak for dit brev, og dejligt at høre fra dig igen - og hvor dejligt at du venter en lille ny lillebror eller lillesøster, stort tillykke med det :)

Der er ingen tvivl om, at der er sket store forandringer hos jer den sidste månedstid og en del af reaktionen på dette, er det I ser hos jeres dreng nu. Det er naturligt svært at skulle flytte, vænne sig til et nyt hjem, et nyt sted, nye lyde, skygger, dufte.. måske er værelset lavet om, sengen skiftet ud osv. fordi I vil bruge nogle af storebrors ting til den lille ny.. og den forandring mærker han naturligvis.

Han mærker også, at du ændrer dig. På grund af graviditeten og bækkenløsning, så kan du ikke længere løfte ham, som du gjorde tidligere. Han mærker, at du bevidst eller ubevidst kræver lidt mere selvstændighed af ham, at han f.eks. skal gå selv, eller at han nogle gange skal vente lidt... og han mærker også, at pladsen på dit skød er mere trang. Maven fylder, det er sværere at være der, putte der, der er nogle forskellige hensyn, som du er begyndt at tage, og som han naturligt mærker og reagerer på...

Og så er der skift til en ny dagpleje, som naturligt også er svært. Det er svært at forholde sig til en ny voksen, skulle lade sig trøste af hende, finde ro hos hende, lade sig hjælpe af hende... Og det er svært at forholde sig til de nye børn. Det er svært at aflæse andre børn, når han ikke er ældre, og det er helt naturligt hårdt for ham at være i dagplejen og finde ud af det hele. Det er også svært at vænne sig til nye rutiner, nye måder at gøre tingene på - herunder også, at han nu møder i dagpleje tidligere, end han plejer, og rutinerne er bare ikke, hvad han er vant til...

Når børn mangler ord, så reagerer de fysisk. Og den reaktion I lige nu oplever hos jeres dreng handler derfor om, at han ikke kan sætte ord på alt det som er nyt og svært for ham i hverdagen. Det er derfor han skubber, kradser, river, sparker, slår... Og der kan være mange følelser i spil og meget, som han forsøger at forklare dig:

- Det kan være vrede, som løber af med ham. At han er vred over at være sat i denne situation. Det kan være netop opstået vrede eller opsparet vrede på grund af gentagende frustrationer, som han ikke længere kan kontrollere.

- Det kan være forsvar. Altså situationer, hvor han føler sig trængt op i en krog, og hvor han oplever en form for angst "jeg kan ikke komme væk fra det her", og derfor vælger han så at skubbe, kradse eller slå. F.eks. hvis de andre børn nærmer sig ham og han føler sig presset af dem eller føler at de overskrider hans sfære...

- Det kan være frustrationen over, at han ikke føler sig lyttet til. At han føler, at han ikke bliver set, ikke føler sig forstået - derfor er han nødt til at gøre opmærksom på sig selv netop ved at reagere fysisk og dermed ved at slå, sparke, rive...

- Det kan være imitation af andre børn. Børn lærer af hinanden og efterligner hinanden og det kan naturligvis ikke udelukkes, at børnene i den nye dagpleje er sammen på en anden måde end det han kender fra sin tidligere dagpleje...

- Det kan også være erfaring fra voksne - at voksne f.eks. hiver barnet væk ved at tage barnet i armen eller giver "rap over fingrene"...

- Det kan også komme fuldstændig impulsivt, komme ud af den blå luft, hvor ingen rigtig kan forklare hvorfor... Hos jer tænker jeg dog, at der er så mange forandringer i hverdagen, at der kan være masser af forklaring på, hvorfor han reagerer fysisk nu.

Det er rigtig fint, at du forsøger at finde balancen mellem at sige fra, og forklare ham, at han ikke må slå, sparke, rive i andre osv. - uden at du skælder for meget ud. Hvis du skælder ham ud, så er der nemlig en risiko for, at det bliver forstærket, bliver værre. Og nogle gange kan det komme dertil, at han begynder at leve op til rollen som den der skubber, kradser og slår. At hans adfærd bliver forstærket af forventninger og gentagende irettesættelser.

Derfor er det bedste, hvis I kan undgå at skælde ud og allerbedst er det, hvis I kan forsøge at afværge situationen, før det sker. Prøv at ...

---

---

... finde ud af i hvilke situationer det sker, og prøv at fornemme, hvad det er han føler netop der - så du/I kan støtte ham, guide ham videre, vise ham forståelse før han bliver så frustreret, at han forløber sig og kommer til at slå, rive, kradse, sparke, skubbe osv....

Det lyder som om, at I har givet ham en god lang indkøring. I har sammen besøgt dagplejen en gang om ugen de sidste 4 uger, og han har vist glæde for stedet og de andre børn. Og det er rigtig godt. Du fortæller, at du efter en time gik, og dagplejer sendte en sms, at alt var okay efterfølgende. Og det er vigtigt, at du medtænker, om det at du er der, kan virke modsat hensigten.

Nogle gange kan det, at du bliver der, signalere til ham, at her er noget galt, at du ikke er tryg ved, at han er der, ikke er tryg ved at aflevere ham. Og det kan derfor gøre, at han ikke kan finde sig til rette i situationen. Derfor kan det godt være, at det vil være bedre for jer, hvis du afleverer ham hurtigt, gerne i favnen på den nye dagplejer, så du på den måde direkte signalerer "nu går jeg, og dagplejer tager dig af dig", så han får en fornemmelse af, at det her, synes du, er en super god ting. Og så kan du i stedet bruge lidt tid sammen med ham, når du henter ham, lade ham vise dig, hvad han har lavet i løbet af dagen, snakke med ham, dagplejer, de andre børn osv. så han der mærker, at du rigtig gerne vil tage del i hans verden :)

Du kan også tale med dagplejer om, hvorvidt du nogle dagen kan aflevere ham lidt senere. Hvis de er hjemme og ikke skal i legestue eller andet, så sker der måske ikke noget ved, at du nogle dage først kommer kl 9.30, hvis bare hun ved det og hvis de roligere morgener derhjemme giver en gladere dreng og dermed en gladere dag for alle. Og de dage, hvor de måske skal på tur, i legestue eller hun har planlagt andre ting, så kan du så aflevere ham tidligere. Det er rigtig dejligt, at du har mulighed for at være fleksibel i forhold til både din dreng og dagplejers behov :)

---

---

---

Det kan også være svært for ham at blive afleveret lige der, hvor alle andre møder ind, forældre kommer og går osv. så i forhold til at undgå situationer, som er svære at overskue for ham lige nu, og hvor han derfor let kommer til at forløbe sig og dermed slå ud efter andre, så kan det også være en god idé, hvis du måske kan aflevere ham lidt forskudt. Så har dagplejer måske også bedre mulighed for at tage imod ham og netop lade ham mærke, at hun har tid til ham og er glad for at se netop ham...

I løbet af dagen er det naturligvis vigtigt at dagplejer forsøger at sikre, at han ikke slår eller er fysisk efter de andre børn - igen forebygge at det kommer dertil - og hvis det så sker alligevel, så er det vigtigt, at dagplejer ikke skælder ham ud, men i stedet forsøger at vise din dreng, at det andet barn bliver ked af det, at det gør ondt og ikke er rart. Jeres dreng skal jo stille og roligt lære, hvad det han gør, gør ved andre, ligesom han også skal se, at den anden bliver trøstet... Det tager rigtig lang tid at lære at sætte sig ind i andres følelser og sætte sig ind i en situation, men han er så småt igang med at lære det nu...:)

Børn på 2 år har ikke særligt nuancerede følelser, og nogle gange kan deres reaktioner virke voldsomme i forhold til, hvad der udløser dem. Det kan virke som bagateller i vores øjne, men for jeres dreng får det hele verden til at bryde sammen... Det er en svær alder, som kræver rigtig meget forståelse, anerkendelse og omsorg, samtidig med, at han naturligvis skal lære en masse undervejs og også lære, at andre bliver kede af det, når man slår, skubber, kradser:)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre. Jeg vil også anbefale dig at læse min bog "Ha en god dag, skat", som jeg har skrevet sammen med Erik Sigsgaard, der er børneforsker. Den handler netop om at sikre vores dag en god dag i både dagpleje, vuggestue og børnehave. Både om at komme derhen, være der i løbet af dagen, blive hentet på en god måde og komme hjem igen...

Rigtig meget held og lykke fortsat! Glæder mig til at følge jeres lille familie igen:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---