Annonce

Annonce

Brev:

3 mdr. og skal vugges i søvn


6. oktober 2017

Kategori:
Alder:
3 mdr.

3 mdr. og skal vugges i søvn

Hej Helen

Jeg er ny herinde, men har læst mange af dine svar til øvrige, og nu henvender jeg mig så, fordi jeg synes, at vi oplever et par udfordringer med vores dreng M. Beklager indlægget blev så langt.

Han er dags dato 3 mdr. Dog blev han født 3,5 uge før tid ved en naturlig fødsel. så korrigeret er han blot 2 mdr.
Vi var indlagt i 14 dage, hvor han fik cpap og sonde. Han er i dag fuldammet. Han vejede ved fødslen 2410 gram, og i dag vejer han 5,6 kg. Det er først nu her, at han er kommet af med hans gulsot. Lægerne siger, at jeg har vedligeholdt det med min modermælk.

Han var de to første måneder en nem dreng, som sov rigtig meget. Han kunne uden problemer tage en lur på 2-3 timer sammenhængende både formiddag og eftermiddag. Vi prioriterede at ligge meget med ham hud mod hud ligesom de sagde på sygehuset, og have meget nærkontakt med ham. Uden helt at kunne sætte en finger på hvorfor, så er vi altså havnet der, hvor M ikke kan falde i søvn uden at blive vugget i søvn. Det skal være i vores arme, at han vugges i søvn. Da det både er hans formiddags, middags, og eftermiddags lur samt til natten, så bruger vi i alt 3-4 timer på at vugge ham om dagen. Ofte tager det op til en halv time at få ham vugget i søvn, så vi kan ligge ham fra os, og vågner han helt op i løbet af natten, så må jeg også op at vugge. Desuden er han begyndt ved hans lure at vågne efter 45 minutter så der må vi også til at vugge igen for at få ham til at sove. Han bliver altid svøbt fordi arme og ben hele tiden kører på ham.

Da han er en dreng som nærmer sig 6 kg, så er det virkelig noget som belaster mine arme, ryg og læn samt spændinger i skuldre og nakke. Ofte sidder vi på en stor bold og hoppe, men det er meget belastende for kroppen.

Vi har prøvet at ligge ham i hans seng, med hånden på maven og fortælle ham, at nu skal vi sove, men så begynder han bare at græde mere og mere lige indtil vi tager ham op, hvor han så stopper. Det samme sker hvis vi ligger ham der hvor han er lige på vippen til at falde i søvn.

Det er så frustrerende og min krop belastes rigtig meget. Er der ikke en måde hvor på vi kan få vendt det mønster?

Havde overvejet en slyngevugge, men da vi også har udfordringer med at putte ham i barnevognen tror jeg ikke, at det er en løsning.

Det skal siges, at vi har helt fast putterutine om aftenen, og der vågner han ikke efter 45 minutter, men blot hver 3. time, og heldigvis ligger han sig oftest til at sove igen med det samme, men et par gange om ugen vågner han helt og må vugges.

Vi har forgæves forsøgt at få ham til at bruge sut, men det er endnu ikke lykkedes selvom han fik en som han brugte på sygehuset. Vi blev dog bedt om at tage den fra ham i den periode, hvor vi fik amningen op at køre, og så har han ikke villet tage den efterfølgende igen trods ihærdige forsøg med forskellige slags, leg og brug af mælk til at lokke. Vi forsøger i øjeblikket at få ham til at kunne lide en nusseklud.

Da han var yngre faldt ...


Annonce

... han i søvn ved brystet, men det lykkedes efterhånden aldrig længere selvom han til aften får lov at ligge 20 minutter ved hvert bryst for før vil han ikke acceptere at vi er færdige. (Har ham mistænkt for at bruge mig som sut der)

I forhold til barnevognen så tog han indtil for 4 uger siden hans formiddags og eftermiddags lur i barnevognen. Om morgenen kunne jeg blot ligge ham ud også lagde han sig til at sove, og om eftermiddagen gik vi en tur hvor jeg så bare kunne stille ham når vi kom hjem også tog han et par timer mere i den. I dag begynder han at græde heftigt ligeså snart han ligges i den uanset om den triller eller står stille. Hvis jeg går en tur med den, så går der imellem 10-15 minutter før han stopper med at græde også vågner han op igen efter en 30 minutter og altid når den står stille igen. Jeg var så glad for det som det var før og frustreres over, at han bare slet ikke vil sin barnevogn længere. Han stopper med at græde ligeså snart, at han kommer op..

Min søn spiser p.t cirka hver anden time. Jeg har haft svært ved at læse ham fordi han har ligget og smasket, rækket tunge og slikket læberne selvom han lige havde spist. Han gør det stort set hele tiden. Det resulterede i at jeg tidligere ammede i 30-40 minutter på begge bryster for at jeg kunne være sikker på at han blev mæt og ofte med halvanden times intervaller. Jeg har endnu ikke oplevet at har sagt nej til at spise uanset hvornår han er lagt til. Sundhedsplejersken har været her for at veje ham for et par uger siden, og da han tager på som han skal så mener hun, at han får hvad han skal have at spise og siger at nogle bare spiser ofte.

Jeg har ham dog mistænkt for at han ofte blot ligger og bruger mig som sut. Ofte er det når vi er ude at han søger brystet hele tiden, hvorfor folk er begyndt at sige til mig, at min mælk da nok ikke mætter ham nok. Måske det er som en form for tryghed? eller måske fordi han bare ikke blev mæt alligevel? eller måske fordi han er træt? jeg er meget i vildrede, men uanset hvad, så bliver der altid ro, når han så kommer til brystet hvis han er pylret. Hvor lang tid han så gider ligge variere meget i dag.

Intervallet på 2 timer er et som jeg har sat fordi jeg ikke kan finde ud af, hvornår han ret faktisk giver signal til at han er sulten, da han som sagt hele tiden smasker mv. og ofte søger brystet. Måden hans spisning foregår på, hvor jeg ikke ved om han ret faktisk tager fra når han ligger der, og at han hele tiden signalere, at han er sulten gør mig usikker, når han så skal puttes, og nogle gange hvis han stritter imod så vælger jeg at ligge ham til en ekstra gang.

Bunder det hele blot i at jeg har en dreng, som søger ekstremt meget tryghed, og hvordan imødekommer jeg dette samtidig med, at vi skal have en hverdag til at fungere?
Er han sulten så skal jeg begynde at supplere eller noget helt andet?

Puha det blev langt...
Nu har det stået på i en måned, og jeg er virkelig udfordret..

Hilsen Mor til M.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.

Græder sig selv i søvn om aftenen

Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Jern - jerntilskud præmatur

Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:

Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder

Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.

Det...

Læs mere i Babylex

Kejsersnit (Sectio Caesarea)

Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.

Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Først tak tak tak for gode, beroligende og jordnære svar man kan forholde sig til. Og for at skubbe i den rigtige retning ;-)

Pia, Malthes mor


Annonce