Svar: Opstart af skemad - 5 mdr.
Kære Carina
Tak for dit brev og velkommen til - og tusind tak for dine søde ord om min hjemmeside og bog om børn og mad, dejligt at høre, at du er glad for bogen :)
Det lyder umiddelbart som om, at din dreng er parat, men han er stadig så lille, at det er naturligt svært for ham at finde ud af, hvad det betyder, når han pludselig sættes op og skal til at modtage mad af en ske. Det er en helt anden måde at spise på og være i verden på, og det kræver naturligt lidt tilvænning for ham.
Når han tager imod skeen med d-dråber og jerntilskud, så er det sandsynligvis fordi dette foregår liggende og i har nogle helt faste rutiner omkring dette. Det kender han og har været vant til fra fødslen, og genkendelighed er netop tryghed. Men det med skemaden er helt nyt og fremmed for ham. Og derfor er det vigtigste lige nu, at du forsøger at skabe genkendelighed, så han stille og roligt lærer, hvad det betyder at skulle spise skemad. Det kan være at blive sat i en stol foran dig, få hagesmæk på, få lidt mad i hånden, lidt vand og så følger du efter med skemaden og verbale lyde om at det smager godt :)
Da han er født før tid, så kan han godt have brug for lidt ekstra tid for at blive helt klar både mentalt og fysisk, og her må du være tålmodig og give ham den tid og den ro, som han viser behov for. Det kan også tænkes, at der vil gå lidt tid, før han er stærk nok i ryggen til at kunne sidde i høj stol, og det er også okay. Du kan starte med at have ham på skødet, og hen af vejen må du så meget gerne sætte ham foran dig. Jeg ved ikke hvad muligheder du har, men hvis du har en skråstol eller en sækkestol, så kan det også bruges, indtil han bliver stærk nok i ryggen til den høje stol. Fordelen ved at han kan sidde foran dig er, at han bedre kan spejle sig i dig og i din mimik, og du har lidt mere føling med, hvad du laver, når du giver ham maden :) Når far er hjemme, så kan en af jer også sidde med ham på skødet, imens den anden giver ham mad.
Du fortæller, at han ofte sutter på sine fingre og også sutter grøden af fingrene, og det er super godt. Det giver ham også en fornemmelse af at det er spisetid, og han får stadig lidt grød i munden, smager og fornemmer. Du må gerne give ham lidt agurk i hånden, du kan evt. lave en agurke-ring, som du kan sætte på hans tommelfinger, så han bedre kan holde på den, og så kan han sidde og gumle lidt på den - og du kan så følge efter med lidt på en ske. Det kan også hjælpe ham til at finde ud af, at det er spisetid, hvis han starter med at sidde med noget selv. Også dette bliver naturligt lettere i takt med at han bliver ældre.
Det er også helt naturligt, at han ikke altid åbner munden med det samme, men at du lige skal røre ved hans læber med skeen med mad, så han kan slikke, smage og fornemme at det er dejlig mad, og derefter så åbner munden og tager imod... Sådan må du gerne gøre, du må gerne nøde ham, men du må bare ikke presse maden ind i munden på ham mod hans vilje. Det er super fint, det du fortæller, når du får hans kontakt med mam mam lyde og mimik, og du kan se, at han er interesseret og smager/smasker og virker til at kunne lide det :)
Det er super fint, hvis han kan spise 3-4 skefulde i starten. Det er kun smagsprøver, så længe han ikke er ældre end han er, og hans indtag af mælk, skal være som det plejer at være. Smagsprøverne kommer således ud over hans vanlige ...
... mælkeindtag. Når han kan spise en halv deciliter og du synes, at det går godt, så vil det være fint, at du introducerer lidt skemad om aftenen.
Med hensyn til dagsplanen, så ser den umiddelbart fin ud - når han "kun" spiser 110 ml sen aften, stopper han så selv? Jeg spørger, fordi det naturligvis kune være dejligt, hvis han kunne spise lidt mere af sin flaske der så han kunne springe en af natflaskerne over. Det vil sige, at en dagsplan kunne se således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske og sover videre til klokken er ca. 8 som nu...
Formiddag 10: Flaske og sover derefter formiddagslur, som nu.
Frokost 12-12.30: Grød, smagsprøver til max 1/2 dl. og vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca kl 14 og sover som nu.
Eftermiddag 17: Tilbydes lidt mælk som nu
(Aften 18: Her introduceres lidt grøntsagsmos og vand af kop, når det går godt med skemaden til frokost og han virker parat)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 22-23: Flaske, det der også kaldes drømmemåltid
Nat 03: Flaske og sover videre
For at se om du kan få ham til at drikke lidt mere mælk af flasken sen aften, så kan du prøve at lægge et skiftning ind undervejs - så han får flaske, bliver skiftet og får flaske igen, for at se om han så vil drikke lidt mere, så han kan undvære at få flaske igen kl 01.30 og igen kl 04, så de to mælkemåltider måske kan slåes sammen til et måltid om natten i stedet...
Med hensyn til fisk og fiskeboller, som han tidligst bør få fra 6 måneders alderen, så kan du godt købe færdiglavet fiskefars og lave fiskeboller af dette. Udfordringen er dog, at der ofte er tilsat en del salt i færdiglavet fars, så hans saltindtag bliver let for højt. Derfor kan du tale med fiskehandlere om at lave en fiskefars til dig uden salt. Det er praktisk.
Du kan også lave en fiskefars selv ved f.eks. at blande fisk med f.eks. æg og majsmel. Jeg ville lave farsen lidt på slump.. men tænker, at til ca. 500 gram fisk vil jeg bruge 1 æg (pasteuriseret), 3-4 spsk. majsmel med top eller måske en blanding af hvedemel og majsmel, og hvis du synes, at det bliver for "tørt", så kan du evt. tilsætte lidt mme. Det hele bør blendes. Du kan også blende lidt løg med, hvis du gerne vil give det lidt ekstra smag. Farsen bliver bedst, hvis du lader den være i køleskabet en 1/2-1 times tid, og derefter kan du forme fiskeboller med en ske og komme dem i kogende vand. Alt efter størrelsen skal de have mellem 4-10 minutter, ofte er de færdige, når de "flyder ovenpå". Der puttes kun få boller i vandet af gangen, så du netop kan se, når de er færdige.
Med hensyn til fisk, så synes jeg dog, at det ofte er lige så let at tage udgangspunkt i fisk, som I selv spiser, eller du kan købe små stykker fisk hos fiskehandleren, som du så laver til din dreng. Det bør koges eller laves i ovnen. Det kan f.eks. være torsk, laks, rødspætte, ising, skrubbe, sej og lignende - tal med fiskehandleren om dagens tilbud og muligheder. Det er så lidt, han skal have i mosen til at starte med, og som udgangspunkt er jeg lidt imod at lave store portioner til fryseren. Når man gør det, så får han det samme hver dag, men hvis du tager udgangspunkt i jeres mad, så vil han få en større variation af forskellige fødevarer... :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke og fortsat god appetit! Glæder mig til at følge jeres lille familie fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
Viden om børn:
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Kogt-vands-klude
Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.
Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.
Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.