Svar: Sidde ved bordet til måltider
Kære mor til yders selvstændig 2 årig
Tak for dit brev :) Det lyder som om, at det går bedre i den nye dagpleje, og jeres dreng er ved at vænne sig til de nye omgivelser - dejligt :)
Der er rigtig mange holdninger til, hvordan man får børn til at blive siddende ved middagsbordet og hvor længe man kan forlange at de sidder der. Det er et emne, som der er lige så mange meninger om, som der er forældre.. men jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig :)
Det er rigtig vigtigt, at I forsøger at skabe faste rutiner i hverdag. Faste spisetider har betydning for hans fornemmelse for spisetid og dermed lyst til at blive siddende og spise. Faste rutiner er vigtigt, fordi det giver genkendelighed og dermed forbereder ham på, at det er spisetid...
Nu hvor han er 2 år gammel, så må han også meget gerne være med til at dække bord, og han kan sagtens bære en tallerken af gangen, et glas, en skål med salat osv. hen på bordet. Det giver ham en følelse af at mad, borddækning og det at spise sammen er noget I prioriterer og han får en naturlig rolle her.
Han må også meget gerne være med til at lave mad i det omfang han nu kan.. Det kan være at komme udskåret grønt i små skåle eller være med til at smage på maden undervejs i tilberedningen.
Og han må også gerne være den, som nogle gange kalder og giver besked om, at det er spisetid og at man skal komme og sætte sig til bords - så det ikke altid er jer der siger det til ham, men så han også oplever, at det er vigtigt at komme, når nogen kalder og det er tid til at spise.
Det er helt fint, at I beder ham om at blive siddende og spise lidt mere, så han ikke med det samme bare flytter sig væk og begynder at lege. Du skal ikke kræve, at han spiser op, men du må godt gøre ham opmærksom på, at der stadig er mad på tallerkenen, og at han skal spise lidt mere, før han leger. Det er rigtig fint, at du holder døren til værelset lukket, så han ikke kan se sit legetøj, når det er spisetid og dermed bliver afledt af det. Hvis han meget gerne vil lege med f.eks. en bil, så kan du sætte bilen i nærheden og f.eks. sige "bilen står her og venter på dig, til du har spist færdig" - på den måde viser du ham, at du forventer, at han spiser lidt mere, men at du samtidig har forståelse for at han også gerne vil lege med sin bil.
Prøv dog om du så vidt muligt kan undgå legetøj ved bordet, og prøv i ...
... stedet at gøre det lige så spændende og dejligt at sidde med ved bordet, som at lege... :) Det er vigtigt, at i har det rart og hygger jer, når I spiser. I skal tale om maden, om dagen og hvad I hver især har oplevet. Hvis han oplever, at I forældre sidder og taler hen over hovedet på ham, så er det naturligt ikke særligt spændende at sidde der, så er det sjovere at gå fra bordet og lege i stedet :)
Nogle gange kan I forlænge tiden ved middagsbordet ved at lade ham kravle over og sætte sig på jeres skød - i stedet for at han løber væk fra bordet. Han kommer over, får lidt fysisk kontakt, nærhed og er stadig med -og viser så måske interesse for at spise lidt igen og her kan I så sige f.eks. "sæt du dig på din stol, så får du mere frikadelle" og så hopper han derover og er parat igen...
Det er super godt, at han selv kravler op på sin stol og sætter sig parat. Det vil være rigtig godt, hvis han f.eks. også har sin egen lille kande, så han kan hælde vand i sit eget glas og lignende, så I anerkender hans lyst til selvhjulpenhed og lyst til at styre tingene lidt selv og i eget tempo...
Det er vigtigt, at han ikke får lov til at løbe rundt med mad i hånden (heller ikke i løbet af dagen), men at I gør det til en generel regel, at man sidder ved bordet, når man spiser. Så hvis han i løbet af dagen beder om noget at drikke eller noget at spise, tilbydes en snack eller lignende, så sig til ham "sæt du dig på din stol, så får du lidt frugt". Det er med til at lære ham, at man sidder på stolen ved bordet, når man spiser og dermed ikke bare løber rundt og leger :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Vær også opmærksom på, hvad du giver ham af forskellige snacks i løbet af dagen. Pas på med kiks, søde fødevarer som tørret frugt, saft og lignende. Det kan være med til at fjerne hans sultfornemmelse og gøre, at han ikke føler sig sulten og parat til at spise, når I sætter jer til bords...
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre :)
Derudover vil jeg anbefale dig min bog "Helens bog om børn og opdragelse". I den har jeg et kapitel, der handler om at "lære sit barn gode manerer" og herunder også "ballade ved middagsbordet" :)
Du kan også med fordel læse mine børnebøger "Inger og Carlo hjælper med at lave mad" og "Inger og Carlo hjælper med at købe ind". De kan være med til at gøre ham interesseret i forskellige fødevarer, madlavning og indkøb... :)
Fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...
Viden om børn:
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.