Svar: Mælk, skemad og sove igennem
Kære Elisabeth
Tak for dit brev og velkommen til :)
Det er rigtig dejligt og også super flot, at din dreng kan sove ca. 8 timer uden mælk, og at han dermed springer et mælkemåltid over.. det oplever man nogle gange, og så længe han trives sådan, så er det super dejligt for jer begge - MEN - ofte vil det ændre sig netop i takt med, at han begynder med skemad, og skemaden fylder mere i løbet af dagen.
Indtaget af skemad vil i starten skulle komme ud over hans vanlige indtag af mælk. Det betyder, at han skal ammes lige så meget, som han plejer, og du skal sørge for at holde mængden af skemaden på et niveau, der stadig levner plads til mælken. Det er på sigt bedre, at han f.eks. spiser 3/4 dl. skemad, drikker vand af kop og så ammes, før han skal sove - end at han spiser 1.5 dl skemad, drikker vand af kop og afviser brystet eller ikke drikker mælk nok efterfølgende. Og selvom du forsøger at finde denne balance, så vil der ofte ske det, at hans indtag er mælk i løbet af dagen naturligt nedsættes lidt, netop fordi der jo er skemad i maven, og for at sikre hans væskebehov, så vil han naturligt begynde at melde sig selv sen aften og have behov for brystet der.
Nogle børn melder sig om natten, og her kan det være en god idé, hvis du sen aften tager ham op, tilbyder ham brystet og putter ham igen - han kan sandsynligvis spise mere eller mindre i søvne, så han får mælk sen aften, altså før midnat og derefter så sover igennem om natten f.eks. fra kl 23.30 til 05... Det kan forhindre at du får en opvågning kl 02, som naturligt er ekstra hårdt for jer begge :)
De fleste børn har i 6 måneders alderen brug for 5-6 amninger og i 7 måneders alderen ammes de 4 gange. I takt med at mængden af skemad gradvist øges, og han bliver bedre til at drikke vand af kop, og også spiser mere og mere rigtig mad, så skrues antallet af amninger gradvist ned. Så i 8-9 måneders alderen vil det ofte være passende med 3 amninger og i 10-12 månedersalderen ammes 2 gange dagligt.
Det kan være en god idé at amme sen aften, fordi mælken her ikke påvirker hans indtag af skemad om dagen, men stadig sikrer en vis del af hans væskebehov. Samtidig skal han i 7 måneders alderen lære at sove formiddagslur uden at få bryst først, og det bliver lettere at springe amningen formiddag og eftermiddag over i denne alder, hvis han ammes sen aften... Men, hvis du vægter meget højt, at han ikke skal ammes sen aften, og han ikke begynder at ...
... melde sig selv, som mange børn ellers gør, så kan du naturligvis godt lade ham sove - men så skal han ammes det ekstra om dagen, og du skal her være særligt opmærksom på at sikre, at han så får både skemad og mælk nok/væske nok. Det er naturligt svært for ham at dække hele hans behov for mad og væske, hvis det skal dækkes mellem kl 06-20, fremfor mellem kl 06-24.. de sidste 4 timer betyder alligvel noget i døgnet, men det må komme an på en prøve, og du må se, hvad tiden bringer. Måske kan det lade sig gøre :)
Når din dreng starter med skemad, vil det være en god idé at starte med smagsprøver om dagen, f.eks. til frokost, og først når det fungerer godt, så vil det være rigtig fint at tilbyde lidt skemad om aftenen. Som sagt skal han ammes, som han plejer, ud over dette - men det vil være rigtig godt, at du forsøger at skabe en rytme, hvor du tilbyder din dreng skemad, når han vågner, sammen med vand af kop - og så tilbyder ham brystet som en fast del af hans putteritual.
En dagsplan vil normalt se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre, får evt. en lille ekstra amning, når dagen begynder.
Formiddag 09-09.30: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Tilbydes lidt smagsprøver på lidt grød, og øges ganske langsomt til ca. 1/2 dl. Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur - måske kl ca 13, det afhænger af, hvor lang formiddagsluren er
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Eftermiddag 16: Ammes
Sover ofte en powernap her
(Aften 18: Her introduceres smagsprøver på lidt grøntsagsmos og vand af kop, når skemaden til frokost fungerer godt) Indtil da amme han om aftenen efter behov.
Ammes og puttes til natten ca. kl 20. Tidspunktet kan dog variere efter, hvorvidt han sover 2 eller 3 lure i løbet af dagen.
Sen aften 23-24: Ammes og sover videre uden yderligere mælk til næste morgen tidlig. Som sagt vil han sandsynligvis begynde at melde sig selv og søge brystet på dette tidspunkt, netop i takt med at han får skemad i løbet af dagen, som naturligt også fylder i maven, og amningen er vigtig for at dække hans væskebehov.
Jeg håber, du kan bruge dette lidt videre, og så må vi se hvad tiden bringer :)
Jeg vil anbefale dig rigtig meget min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder du opskrifter, dagsplaner, og du kan slå fødevarer op, hvis du er i tvivl om, hvad han må få hvornår og hvordan. Du guides igennem de første smagsprøver til han er godt igang med familiemaden fra 4-18 måneder :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
Viden om børn:
Jern - jerntilskud præmatur
Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:
Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder
Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.
Det...
Barselshvile
Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.
Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...