Svar: Kræsenhed og ensformig kost

---

Kære Jannie

Tak for dit brev og alle dine tanker :)

Jeg kan godt forstå, at du er opmærksom på din datters indtag af mad, og at det har været vigtigt for dig at hun spiste varieret, netop fordi du selv er vokset op som kræsen og har syntes, at dette gav nogle problemer. Og det er super godt, at det er lykkes for dig at servere så varieret en mad til din datter hele det første år - det kan jeg godt forstå, at du er stolt over, og det kommer bestemt ikke dårligt igen!

Men, børn vil naturligt have perioder, hvor der er noget mad, som de tydeligt er gladere for end andet, og det er vigtigt, at du prøver at være lidt fleksibel og forsøger at holde fast i, at jeres datter skal være glad for mad og forbinde det at spise med noget hyggeligt og rart.

Det er sådan, at når børn bliver omkring 1.5 år gamle, så vil de naturligt begynde at afvise flere fødevarer. Man taler om at børn har en fødevare-neofobi. Det betyder at hun i den alder vil være naturligt skeptisk overfor mad, som hun ikke kender. Man mener at denne evne ligger i os helt tilbage fra den tid, hvor børn selv kunne gå rundt og finde mad i naturen - det var vigtigt, at de ikke spiste noget, som kunne være potentielt skadeligt for dem. Og det er således ikke en kræsenhed, men snarere udtryk for at have en forsigtighed overfor nyt. Derfor kan det være svært at introducere nye retter for hende med den alder hun har.

Når hun nogle gange afviser kendt mad og mad som hun normalt er glad for at spise, så er det, som du selv er inde på, fordi hun også har en alder, hvor hun godt ved, at det gør noget ved jer. Selvom I forsøger at tage det roligt, så mærker hun at hun ved at knibe munden sammen, dreje hovedet, skubbe maden væk eller højtlydt erklære "det kan jeg ikke lide", får en reaktion fra jer - hun bliver centrum for middagsbordet, og det er naturligvis spændende. Hun har en alder, hvor hun naturligt forsøger at finde ud af, hvordan verden fungerer, og herunder hvad det hun gør, gør ved andre.

Derfor er det vigtigt, at I forsøger at tage det roligt og ikke gør et stor nummer ud af det, når hun afviser maden. Og det er, som du selv skriver, en rigtig god idé at inddrage hende, så hendes selvstændighed bliver anerkendt på denne måde i stedet. Derfor er det super godt, hvis du lader hende være med til at lave mad, så hun kan smage undervejs og være med i og se hvad der foregår. Og det er rigtig godt, hvis hun kan være med til at dække bord og også sætte små skåle med udskåret grønt osv. hen på bordet en af gangen.

Hun kan f.eks. også få en egen lille kande, så hun selv kan hælde vand i sit glas, ligesom det kan være rigtig godt med en tallerken inddelt i rum, hvor hun får små stykker mad i hvert rum og selv kan bestemme, hvad hun vil spise, i hvilken rækkefølge osv. Hun bør også selv kravle op på sin høje stol, når det er spisetid og sætte sig parat :)

Det vil være rigtig godt, hvis du forsøger at variere mellem forskellige fødevarer til hvert måltid, så hun får lidt forskelligt at vælge imellem, men prøv at lade være med at gå i panik, hvis det kun er pastaskruerne, der glider ned. Til næste ...

---

---

... måltid vil hun så måske spise lidt mere kød eller lidt grønt, og derfor skal du kikke på hendes indtag over flere dage og sikre dig, at hun spiser lidt fra alle fødevaregrupper, også selvom det ikke sker til samme måltid.

Det er også en rigtig god idé, at du forsøger at sikre, at der altid er mindst en ting, som hun godt kan lide. Det kan være en kartoffelbåd,eller rodfrugter bagt i ovnen, lidt pasta, eller måske et stykke brød. Når hun får noget, som hun godt kan lide, så kan hun starte med dette og oplever derfor at gå igang med at spise når det er spisetid, og at I spiser sammen. Hun spejler sig i jer, ser hvad I spiser, bliver tryg ved at se forskelligt mad serveret flere gange og vil derfor på sigt også selv blive mere tryg ved at spise noget nyt. Og nogle gange kan I også nøde hende lidt, hvis hun f.eks. giver udtryk for, at hun gerne vil have lidt mere pasta, så kan I godt sige "du må gerne få pasta, spis lige en bid af din frikadelle, så får du pasta" - så I ikke presser hende, men lytter til hendes behov for mere mad og tillader at hun kan få mere pasta, men samtidig også stiller et lille krav om at prøve at spise lidt af det andet...

Respekter at der er noget mad, som hun ikke kan lide - du laver jo mad, som du kan li, men I har naturligt ikke samme præferencer :) Vælg mad som appellerer til synet i farverne og lad maden være adskilt på tallerkenen.

Det er okay at du en gang imellem kommer grøntsager i frikadellefarsen eller kødsovsen for på den måde at øge hendes indtag af grønt. Du kan også lave grøntsagssovs og forskellige grøntsagsdip, hvis hun godt kan lide dette... Men snyd hende ikke ved at sige, at maden er noget andet end det er. Hvis hun f.eks. ikke kan lide, at der er løg i frikadellerne så bild hende ikke ind, at der ikke er løg i. Det vil gøre hende usikker og hun ved ikke, hvad hun skal tro fremover.

Og vær opmærksom på hendes mellemmåltider. Spar på sukker – giv hende ikke saft, slik, kiks og kage, der fjerner den naturlige sultfornemmelse. Det er vigtigt, at hendes mellemmåltider er sunde og hun må f.eks. gerne få en fint revet råkost salat med den alder hun har nu. Det kan være fint revet gulerod og æble blandet sammen med lidt ananas, appelsin, rosiner eller lignende. Det kan hun måske få om eftermiddagen...

---

---

---

Brug heller ikke slik og lignende som belønning for at spise sund mad. Undgå f.eks. at sige "hvis du spiser dine kartofler, så får du slik bagefter", for det er med til at fortælle hende at slik er bedre end kartofler og med til at opdele mad i klasser, hvor det usunde er mere lækkert...

Og hold så fast i, at hun lyder til at trives rigtig godt. Hun vokser som hun skal, har masser af overskud til at lege og udvikle sig i god retning :)

Håber du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen :)

Jeg vil også anbefale dig mine to bøger "Inger og Carlo hjælper med at lave mad" og "Inger og Carlo hjælper med at købe ind". De vil være oplagte at læse højt sammen med hende og netop tale om forskellige fødevare og dermed også øge hendes interesse for mad:)

Rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---