Brev:
Søvn, skrigeri og gråd
Kære Helen
Tak for en rigtig god hjemmeside som mange gange har hjulpet os med svar på diverse spørgsmål :-)
Jeg skriver nu til dig ang. min datter som bliver 3 mdr i næste uge.
Det er vores første barn og vi har haft en lidt hård start med kolik og dermed voldsomme skrigture og ondt i maven hos den lille. Det har været hårdt, men det virker til at maven efterhånden er i bedring.
Hun har aldrig været god til at sove for sig selv. Tidligere (indtil for 2-3 uger siden), var hun glad for at sove i barnevognen når vi gik med den og jeg gik gerne 3 ture med hende dagligt. Men hun er pludselig ikke glad for vognen længere. Hun græder når jeg lægger hende i den og det udvikler sig hurtigt til et værre skrigeri. Selvom jeg prøver at tage hende op og trøste hende så starter det bare forfra når jeg lægger hende igen. Lykkes det at få hende til at falde i søvn, så begynder hun at græde så snart hun vågner.
Jeg er meget i tvivl om hvad dette kan skyldes og hvad vi kan gøre ved det? Hun er vel for lille til at kunne forstå eller lære det ved at lade hende ligge og græde mens jeg taler til hende? Vi bor i lejlighed, så der er ikke mulighed for at stille hende udenfor og sove i vognen. Det er således kun på gårture at hun sover der i, men jeg vil gerne kunne gå mindst en tur med hende dagligt og have mulighed for at tage lidt afsted med hende. Pt er jeg meget fastlåst i vores lejlighed med hende :-(
Når vi er hjemme sover hun i en gyngevugge (Sway), men kun så længe vi vipper med den. Stopper vi vågner hun inden for 5 min. Det er selvfølgelig meget frustrerende at skulle være bundet til at sidde og vippe hele tiden, men samtidig er det også bare vigtigt at hun får sin søvn, da hun ellers bliver helt umulig. Er det forkert af os at gøre sådan? Jeg er selvfølgelig bekymret for at hun vender sig til kun at kunne sove på denne måde, men ved ikke hvornår børn egentlig kan tillægge sig vaner?
Hun pyller generelt meget, men er også en glad pige ind i mellem. Dog svinger hendes humør meget og hun kan nemt gå fra at være glad og tilfreds til pludselig at skrige og græde voldsomt flere gange dagligt. Ofte ...
... hvor det er svært at få hende trøstet igen. Prøver at tænke over, om det er fordi hun er træt (der går maks. 2 timer mellem hver lur, oftest 1-1,5) eller overstimuleret, men det kan ske 10 min efter lur. Om aftenerne er det helt slemt. Der er hun meget ked af det og skriger fortsat en del.
Vi har ikke indtryk af, at det er maven den er gal med længere, men mere at hun bare er ked af det og ikke kan finde ud af det hele. Aftenerne går derfor med skiftevise skrigture og powernapping på armen mens vi hopper på yogabold. Når vi kan fornemme at nu kan vi få hende til at spise og få hende lagt gør vi dette tidligst muligt (som regel ved 20-21 tiden) og går så i seng med hende. Det er meget hårdt at det skal være sådan hver aften og jeg ville ønske vi kunne gøre noget for at forebygge det.
Tror du det handler om overstimulation og træthed? Prøver virkelig at læse hende, men selvom vi skærmer og forsøger at hun får sin søvn, så ender det altid ens hver aften. Er det noget som vi kan forvente bliver bedre og har du nogle idéer til hvad vi kan gøre?
Jeg synes det er utrolig hårdt at have et barn som generelt græder meget og ikke virker så tilfreds. Ville gerne at vi kunne have hyggelige aftenerne sammen med hende, men det er endnu ikke lykkedes :-( har tænkt om vi putter hende for tidligt eller sent, men jeg kan ikke fornemme det.
Om natten har hun tidligere sovet godt (kunne tage op til 5-6 timer i streg), men pt vil hun spise hver 2. time (jeg ammer fuldt). Dette har stået på de sidste 2-3 uger. Som noget nyt vil hun heller ikke ligge i sin egen seng (som står ved siden af mig), men kun sove over i sengen hos os. Dette betyder selvfølgelig ikke særlig meget søvn til mig. Bør vi kæmpe for at få hende over i sin egen seng eller skal vi følge hende og hendes behov lige nu? Hun virker til at have behov for meget tryghed.
Om dagen kan jeg ikke lægge hende fra mig. Lægger jeg hende på sofaen (mens jeg sidder ved hende) eller på altivitetstæppet så begynder hun også at græde.
Det blev en lidt lang smøre, men håber du kan finde rede i mine tanker og spørgsmål.
På forhånd tak.
Med venlig hilsen
Mh.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
Viden om børn:
Omsorgsdage
Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.
Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.
Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.
Body Mass Index - BMI
Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).
Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.
Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.
En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.