Svar: Baby vil lege om natten
Kære Maiken
Tak for dit brev :) Dejligt at høre, at det går bedre med amningen, at det er lykkes at slippe ammebrikkerne og at du kan mærke, at din dreng spiser mere roligt og får mere mælk hos dig.
For at starte med dit sidste spørgsmål omkring amning hver 2. time, så er det sådan, at nogle børn spiser meget hyppigt, hvor andre spiser færre måltider. I princippet kan alt mellem 6-12 amninger i døgnet være normalt med den alder, din dreng har. MEN, du må gerne forsøge at hjælpe ham til at spise så længe som muligt fra et bryst af gangen. Jo bedre han "tømmer" et bryst, jo mere ro får han i maven, jo længere lure vil han sove - og jo længere tid vil der gå mellem hans amninger. Det vil dog være helt normalt, at han nogle gange melder sig og dier kortvarigt, fordi han så her får den vandholdige og dermed tørstslukkende mælk, men når han så skal die igen, så er det vigtigt, at du lægger ham til samme bryst, så han spiser i bund der, før du så tilbyder modsatte side.
Du fortæller også, at han ofte sover et langt søvnstræk fra kl 19-23 og det betyder naturligvis, at han så vil spise hyppigere i løbet af dagen, fordi han på den måde bliver i stand til at kunne sove det længere om aftenen, ligesom han også vil kunne melde sig hyppigere om natten, for at blive tilstrækkeligt fyldt op igen.
Jeg kan godt forstå, at du gerne vil have, hvis hans lange søvnstræk kunne ligge mellem kl 23 og 03 i stedet for om aftenen, fordi det naturligt vil give dig selv lidt sammenhængende søvn. Og jeg forstår også godt, at du lige nu synes, det er lidt hårdt, at han har en vågenperiode om natten. Du må godt prøve at tage ham op og tilbyde ham brystet om aftenen før du selv går i seng - måske omkring kl 22. Du behøver sandsynligvis ikke vække ham, men kan lægge ham til brystet og lade ham spise. Måske vil han sove videre uden problemer og måske vil han have brug for skiftning der og vågne lidt op, men så kan du stadig prøve at putte ham igen før midnat og på den måde arbejde på, ...
... at han ikke er vågen for længe midt om natten.
Det er helt naturligt, at han har afføring hver gang han ammes - især lige nu, hvor han nok får mere mælk fra dig, end han har fået tidligere. Mælken flyder lettere til ham, fordi du ikke længere bruger ammebrik, og når der kommer noget ind, så kommer der også noget ud :) Og det er kun godt, at maven fungerer :) Her arbejder tiden også for jer, i takt med at han bliver ældre, så vil der begynde at gå længere tid imellem hans afføringer, han vil optage mælken på en anden måde, og han vil derfor ikke altid behøve skiftning hver gang han ammes.
Du må gerne bruge slyngevuggen om natten, hvis du fornemmer, at du med den kan få ham hurtigere tilbage i søvnen. Det er rigtig fint, hvis du netop kan holde fast i, at han så vidt muligt ikke skal aktiveres for meget om natten, så han lærer, at om natten sover man, men det er om dagen, at I tumler, leger, pludrer osv. Du må også gerne lægge dig med ham og amme ham i din seng og på den måde lulle ham videre ind i søvnen - og så meget gerne flytte ham til egen seng, når han sover.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hans indre ur kører endnu ikke stabilt, det kommer gradvist hen af vejen i takt med, at du hjælper ham med at kende forskel på dag og nat, - og det gør du netop ved at sørge for så lidt aktivitet om natten som muligt, ikke tænde for meget lys, ikke snakke og pludre alt for meget, men sørge for stilhed og ro. Og om dagen skal du så forsøge at holde ham lidt mere igang... men når det er sagt, så skal du naturligvis heller ikke ignorere ham, hvis han er i pludrehumør, selvom klokken er 02 om natten - så ja nogle gange må du acceptere, at han gerne vil lege og pludre og ikke er træt :) Og du skal naturligvis heller ikke holde ham vågen om dagen, hvis han tydeligt er træt og har brug for at sove:)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre.
Læs også meget gerne min bog "Helens bog om børn og søvn". I den kan du læse meget mere om søvnen hos spædbørn, og hvad du kan forvente nu og i tiden frem :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.
Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
Viden om børn:
Lus hos børn
Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:
1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.
2. Så kommer du en god portion balsam...
Dagtilbud til børn
Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.
Dagtilbud omfatter:
- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn
- Børnehaver for 2-6-årige
- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper
- Fritidshjem
- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.
Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.
Hvis I ønsker at få jeres barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for dit tidligere svar, som gav os meget ro omkring vores 4 uger for tidlig fødte datters måltider.
I det hele taget tak for denne brevkasse, den hjælper mange forældre... jeg er taknemmelig helt inde i mit dybeste over den tid du bruger, dine lange og fyldestgørende svar og din evne til at forstå....!!
Mor til pige født 4 uger for tidligt