Svar: Får vores datter for meget mad?
Kære Caroline
Tak for dit brev :) Og stort tillykke med den lille pige :)
Jeres datter er 6 uger gammel og vejer 5100 gram. Det betyder, at hendes udregnede behov lige nu er 160 x 5.100 = 816 ml. Hvis hendes vægt er steget yderligere er hendes døgnbehov højere. Det betyder, at fordelt på 6-8 flasker i døgnet, så skal hun tilbydes mellem ca 110-135 ml i hver flaske, og da I giver hende ca. 120 ml hver gang, så lyder det meget passende.
Det er sådan, at det ofte er forholdsvist let at spise af en flaske (i modsætning til at spise af et bryst), og et flaskemåltid er derfor ofte hurtigere overstået. Det betyder, at hun måske ikke helt når at fornemme mæthed.. Der er naturligt forskel på, om hun bruger 20-30 minutter på at "tømme et bryst" eller bruger 10-15 minutter på at tømme en flaske, måske spiser hun endda nogle gange hurtigere...
Derfor kan det være en idé at bruge en flaske og en flaskesut, som giver et lidt langsommere flow, og hvor hun skal arbejde lidt mere for føden. Det kan f.eks. være en Calma flaske fra Medela. Det er en unik sutteflaske, som sikrer, at hun skal bruge lidt længere tid og lidt flere kræfter på at få mælken ud af flasken.
Det kan også nogle gange hjælpe at skifte til en flaskesut med færre huller eller en lidt mindre flaskesut, dog ikke så lille, at hun ikke vil kunne svøbe omkring den og spise rigtigt.
Nogle gange kan det også hjælpe at lægge en skiftning ind undervejs i flaskegivningen, fordi I på den måde får ...
... givet hende en bøvsepause, sikrer at hun når at kunne fornemme lidt mæthed undervejs, og når hun så er skiftet, så tilbyder I hende flasken igen og lader hende afslutte måltidet, hvorefter hun så måske vil føle sig lidt mere mæt :) Når det er sagt - hvis hun bliver helt ulykkelig over, at I afbryder måltidet halvvejs, så skal I naturligvis ikke gøre det.
Det, at hun hurtigere spiser af en flaske og ikke ligger og sutter så længe, kan også gøre, at hendes suttebehov er større, end hvis hun blev ammet. Så når hun virker søgende og stadig gerne vil sutte, så behøver det ikke nødvendigvis at handle om behov for mere mælk, men det kan godt handle om behov for at sutte. Og derfor kan det være en god idé, hvis I kan introducere hende for en sut. Så når hun er færdig med at spise af flasken, så tilbyder I hende en sut. Det vil stille hendes suttebehov, det vil hjælpe mælk og luft igennem hendes mave- og tarmsystem, og det vil gøre, at hun får lidt tid til at begynde at fornemme mæthed af den mælk, som hun har indtaget.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
For at vurdere, hvorvidt jeres datter vokser som hun skal og om hendes vægt og længde passer sammen, så skal du sætte hendes vægt og længde mål ind på kurverne, som du finder i livets bog på medlemssiden.
Jeg håber, at du kan bruge dette videre :) Du kan med fordel også læse min bog "Helens bog om amning og flaske". I den finder du mange gode råd omkring erstatning, flaskestillinger, flaskeproblemer...
Glæder mig til at følge jeres lille familie!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.
Hjælp til at skifte rytme i flaske
Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...
Viden om børn:
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.