Annonce

Annonce

Svar: Ud af slyngevuggen


24. oktober 2017

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Noah´s mor

Tak for dit brev, - dejligt at høre, at du har fulgt med på sidelinjen og også har flere af mine bøger - tak, og velkommen til :)

Det lyder som om, at det fungerer betydeligt bedre med slyngevuggen hos jer om dagen, end det gør med tremmesengen. Når Noah sover i sin slyngevugge, så kan han sove mindst en lur af 1.5 times varighed, hvilket er vigtigt for ham, fordi det sikrer ham en god kvalitet af sin søvn. Når han sover i slyngevuggen, så behøver han ikke brystet igen og igen for at sove videre - du kan bedre berolige ham med bevægelse, kærtegn, ssh lyde osv., og uden at han skal op, og uden at han skal have mælk.... og netop disse ting er langt at foretrække fremfor, at han ikke får søvn nok og vænnes til at skulle være i din favn eller have mælk igen og igen for at kunne sove. Og som udgangspunkt skal man ikke ændre noget, der fungerer...:)

Jeg synes, at du skal holde fast i, at han om aftenen fortsat puttes i sin tremmeseng og dermed holde fast i de rutiner I har omkring dette. Men om dagen vil det være rigtig godt, at du lader ham sove mindst en af sine lure i slyngevuggen, og alt efter hvad dagen indeholder af aktiviteter, og hvad der skal ske, så kan du variere de forskellige muligheder for putning til dagslure. Det vil sige, at nogle gange puttes han i slyngevuggen, andre gange putter du ham i barnevognen og triller ham en tur, og atter andre gange lægger du ham med ham og ammer ham i din seng, fordi I så begge kan få lidt hvile... Men slyngevuggen er helt fin stadig at bruge, når du fornemmer, at han har brug for dette, og det kan virke i jeres hverdag.

Det vil være rigtig godt, at han ikke øger indtaget af mælk i forbindelse med søvn. Det er meningen, at han nu skal introduceres for skemad, vænnes til at drikke vand af kop, og at hans mælkeindtag således gradvist skal begynde at fylde mindre. Når han bliver 6 måneder, vil det være rigtig godt at arbejde på, at han ikke længere ammes midt nat, men begynder at kunne sove 5-6 timer uden mælk... og det vil han naturligt have svært ved, hvis du lader ham øge behøvet for brystet mere og mere nu, for at holde ham sovende.

Og så må du prøve at vurdere, hvordan han reagerer fremadrettet. Nogle børn vil af sig selv begynde at protestere over slyngevuggen, fordi den forhindrer dem i at skifte stilling, og de vil derfor af sig selv begynde at nye den lidt mere åbne tremmeseng, hvor der er plads til at røre sig. Her kan du ofte med fordel blot putte ham i tremmesengen og vil ikke opleve, at det giver større problemer, netop fordi han trænger til mere plads omkring sig, når han skal sove... Andre børn har rigtig svært ved at komme fra en omsluttende og vuggende slynge og over i en stillestående og åben tremmeseng, og her er der lidt gode råd til, hvordan du ...


Annonce

... hjælper med dette skift:

Mit forslag til en skridt-for-skridt-plan ser således ud:

-Brug beroligende lyde, når du putter. Det kan være ”sshh-sssh” eller "ssåå-såå", det er de små ord, som du naturligt allerede bruger, når du putter ham. Nogen har også glæde af at bruge en spilledåse eller anden form for beroligende musik, som tændes hver gang barnet skal sove og som dermed forbindes med søvn og giver ro.

- Start med at øve det om dagen f.eks. inden middagslur og når det fungerer der, så kan rutinerne overføres til øvrige dagstidspunkter og om aftenen/natten.

- Det er også en god idé at bruge en putteklud, evt. koblet til en sut. Det er med til at give lidt genkendelighed og dermed tryghed. Det at ligge med lidt stof ved ansigtet kan også minde lidt om slyngevuggen, så at lade kluden følge med over i tremmesengen kan være rigtig dejligt og være med til at give lidt ro.

- Hvis er er mulighed for det, så kan det nogle gange være en idé at sætte slyngevuggen op der, hvor du ønsker, at din dreng skal sove, så omgivelserne er de samme.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


- Når du putter ham i slyngevuggen, så vil det være en god idé at du begynder at vugge ham mindre og mindre. Samtidig med, at du bruger lyde, beroligende ord, putteklud osv. Hvis han ikke siger noget, så holder du slyngevuggen i ro. Kun hvis han græder, småklynker eller lignende, så vugger du ham lidt igen. Vugge og holde pause, så han vænnes til, at det er okay at ligge - uden at være i bevægelse.

- Nogen har glæde af at bruge en voksipose, sovepose eller lignende, så han stadig føler sig omsluttet og holdt, når han skal sove. Når du flytter ham fra din favn og ned i tremmesengen, så følger alt med som han kender - klud, beroligende ord, kærtegn osv. Alt det han allerde forbinder med at skulle sove.

- Du kan overveje, om han vil have glæde af en sengehimmel på sin tremmeseng, fordi det kan give lidt "hule-fornemmelse". Nogen bruger brio-bedrockers eller sætter hjul på sengen, for stadig at kunne vugge dem lidt i en overgang til at skulle sove i en stillestående seng.

- Det kan være en god idé at benytte barnevognen i løbet af dagen. Her vil han også blive puttet under kalechen og stadig få lidt hulefornemmelse, samtidig med at du også her kan trille, holde pause og lære ham at sove uden at være i konstant bevægelse. At vænne ham til en daglig lur i barnevognen gør det også muligt for dig at lave praktiske ting, hvor du f.eks. køber ind eller lignende imens han sover i sin vogn.

- Det er vigtigt, at du lader ham mærke, at du er der. Brug dine hænder på hans krop, så han ikke føler sig alene, men hele tiden mærker, at du er der for ham. Lul ham ind i søvnen netop ved at vugge ham lidt med dine hænder...

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke med ham:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.

8 årig med hjemve

Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far

Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Pethidin ved fødsel

Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.

Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...

Læs mere i Babylex

Amning og sex

Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.

Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.

Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for nogen rigtig gode svar! Det er rart at kunne søge råd herinde og se man ikke er den eneste i verden med problemer.

Mor til pige på 6 måneder


Annonce