Annonce

Annonce

Svar: Søvn - tilbage på sporet igen?


24. oktober 2017

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære meget fortvivlede mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse af din datter og alle dine tanker :)

Der er ingen tvivl om, at vuggestuestart, sygdom, separationangst, motorisk uro osv. alt sammen spiller ind på din datter søvn, og når det tager så lang tid at komme igennem det, så er det sandsynligvis fordi den ene udfordring afløser den anden... Og lige nu lyder det som om, at I er i en meget urolig og lidt svær periode, fordi der udviklingsmæssigt sker meget med jeres datter samtidig med, at hun er startet i vuggestue, og det desværre ofte medfører sygedage... :(

Det vil være rigtig godt, hvis du forsøger at hjælpe din datter til så fast en dagsrytme som muligt, og forsøger at hjælpe hende til at have samme rytme hjemme som i vuggestuen. Der skal så vidt muligt ikke være forskel på hverdag, weekend og ferier. Og det betyder også, at det vil være rigtig godt, hvis du kan starte dagen til samme tid hver dag - uanset om hun skal i vuggestue eller I skal være hjemme. Når hun har et fast stå op tidspunkt, så vil dette hjælpe til rytmen resten af dagen, det bliver lettere for dig at putte hende til formiddagslur og middagslur - og finde ud af, hvornår hun er parat til at sove dette, og det sikrer også, at du får givet hende tilstrækkeligt mange måltider hele dagen igennem, hvilket er en forudsætning for også at sove godt.

Du skriver, at du forsøger at putte hende i voksiposen, men hun kaster hovedet fra side til side, græder, og kan slet ikke falde til ro - og hun brokker sig tydeligt, før hun skal sove. Du har forsøgt at lægge dig med hende, du har forsøgt at vugge hende i armene, forsøgt med vikle, trille tur i barnevognen, forsøgt med både bryst og flaske.. og intet af det har nogen særlig effekt lige nu... og jeg kan godt forstå, at du bliver frustreret, for der er jo ikke noget du hellere vil end at hjælpe din datter til at sove.

Med den alder hun har, så vil det være rigtig godt, at hun hjælpes til at sove to lure dagligt, og den rytme hun tidligere har haft lyder umiddelbart fin og alderssvarende. Det vil sige at hun skal op kl senest 07 og så skal hun puttes til formiddagslur kl 9.30 og her måske sove 45 minutter, eller hvor længe hun nu kan sove. Hendes middagslur kan meget fint ligge kl ca. 13.30 - og jeg håber, at dette også kan passe ind med vuggestuens hverdag...

Jeg vil anbefale dig, at du sætter din datter op i barnevognen, når det er sovetid og lader hende sidde og kikke på verden, mærke vinden i ansigtet osv. Og at du lige nu glemmer, at hun skal puttes og lægges ned og sove. Det er rigtig vigtigt, at I kommer væk fra, at hun føler sig presset, for det vil kun gøre, at hun protesterer mere og mere mod søvnen. Og derfor skal du lade hende sidde op og ikke lægge hende ned undervejs - der sker ikke noget ved, at hun lige nu sidder halvvejs op og sover - det vigtigste er, at hun igen bliver tryg ved at sove.

I vuggestuen kan de naturligvis ikke gå en tur med hende, men det er ikke sikkert, at de oplever samme udfordringer, som du gør derhjemme. Og i takt med at din datter igen bliver glad for at sove, så kan du tale med vuggestuen om, hvordan de putter hende der og på hvilke tidspunkter, og så kan du forsøge at indføre nogle af de samme rutiner derhjemme.

Mit forslag til en dagsplan lige nu ser således ud:

Tidlig morgen 06.30-07: Vækkes, hvis ikke hun vågner af sig selv.

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur i sin barnevogn. Sæt hende op, giv hende evt. en rosinbolle i hånden, som hun kan sidde og pille i - det kan virke næsten meditativt. Kæmp ikke med hende, men lad hende sove det hun gør og som hun gør ...


Annonce

... - og det er fint, hvis hun bare sover 45-60 minutter her...

Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte pastaskruer, stykker af frikadelle eller lignende rester fra aftensmaden. Må også meget gerne tilbydes varm mad til frokost/grøntsagsmos med kød og fisk. Vand af kop.

13.30-14 Tilbydes en banan, evt. sammen med lidt mme af en kop. Og sættes så igen i barnevognen og I triller en tur, fordi det her er tid til middagsluren... her må hun gerne sove 1.5 time, hvis hun kan.. men prøv ikke at fokusere så meget på længden af luren eller hvordan hun sover, men blot at hun så vidt muligt skal sove lidt her...

Eftermiddag 16: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos. Vand af kop.

Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad til hænderne, små hapsere der spises med fingrene og gaffel, og også stadig mos. Kartofler kan moses med lidt sovs og gives med en ske, stykker af frikadelle kan spises med fingrene eller med gaffel. Vand af kop.

Kommer i bad. Det kan være en god idé at tilbyde hende et bad om aftenen, fordi det vil hjælpe hende til fysisk ro i kroppen, hvis det ligger ca 1 time før hun puttes. Og især hvis du kan afslutte badet med god frottering med håndklædet, blive smurt med lidt creme eller lignende, give hende lidt babymassage...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Og herefter kan hun så tilbydes en godnatgrød, eller du kan springe den over, hvis du fortsat oplever, at det sætter for meget gang i hendes mave og dermed ikke virker godt for hendes søvn...

Børste tænder, og derefter skal hun så puttes - ca kl 19.30, hvor du ammer hende og derefter putter hende. Du kan her enten lægge dig med hende i din seng, så du har hende tæt ved dig og hjælper hende til fysisk ro med netop din nærhed. Eller du kan putte hende i egen seng og så vurdere, hvad hun der har behov for. Hvis hun stadig har brug for at tumle rundt, komme af med overskudsenergi osv. så må hun gerne det, så længe hun ikke er ulykkelig. Men hvis hun græder og tydeligt har brug for dig, så skal du naturligvis være der, med dine hænder hjælpe hende til fysisk ro og vugge hende/lulle hende ind i søvnen...

Hendes søvnbehov vil sandsynligvis være omkring 13.5 times søvn i døgnet, måske lidt mindre, fordi det er så svært for hende at overgive sig til søvnen netop nu. Det kan være rigtig fint fordelt, hvis hun kan sove ca 2.5 time samlet i løbet af dagen og 11 timer om natten. Det vil sige f.eks. sove fra 19.30 til 06.30 og så sove en lille formiddagslur på en time og en middagslur på 1.5 time... Prøv dog som sagt lige nu at fokusere lidt mere på rytmen fremfor mængden af søvn...

Det er rigtig fint med puttekaninen, den skal du naturligvis bibeholde hos hende. Det er også rigtig godt, hvis du sørger for at hendes hovedgærde er lidt eleveret, så hun ikke ligger helt fladt, da hun stadig har lidt væske på ørerne. Og du skal naturligvis sikre dig, at hun ikke har ondt - det kan være smerter fra ørerne, og det kan også være ondt for tænder, så hun måske har brug for noget smertestillende i en periode. Det kan du tale med jeres læge om...

Det er vigtigt, at du forsøger at rumme hende, når hun græder og tydeligt er overtræt, men bare slet ikke kan finde ro. At kunne rumme hende betyder, at du kan holde ud, at hun har det som hun har det. At du ikke forsøger at lave det om, og at du ikke tager det personligt. Det er bare en rigtig svær periode lige nu, og det er ikke fordi du gør noget galt, det er et sammenfald af forskellige faktorer, som giver jer en svær periode...

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen :)

Rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.

8 årig med hjemve

Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far

Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Cykelstol

De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.

Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.

Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.

Læs mere i Babylex

Colostrum (råmælk)

Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.

Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.

Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

1000 tak for dine altid gode råd, det har virkelig hjulpet os til at få styr på hverdagen.

Tak fra mor til dreng på 5 måneder.


Annonce