Svar: Afviser maden
Kære Kris
Tak for dit brev :)
Det er bestemt ikke meningen, at du skal lave 2-3 forskellige retter om aftenen i håb om, at din dreng vil spise et eller andet. Det er dog rigtig godt, hvis du kan lave familiemad, hvilket betyder, at du laver retter som I alle tre kan spise :)
Det er helt naturligt, at jeres dreng lukker munden, drejer hovedet og skubber gaffel eller ske væk, når du vil hjælpe ham med at spise. Det hører med til hans alder og den udvikling han går igennem, - og det handler ofte ikke om, at han er kræsen eller ikke bryder sig om maden, men snarere om, at han viser mere selvstændighed og udtryk for selv at ville styre måltidet, selv at ville spise.
Når børn lukker munden sammen og afviser maden, så gør det noget ved os forældre. Vi ved jo hvor vigtigt det er, at de spiser - de skal spise godt, sund og varieret, og de skal spise nok for også at sove godt og generelt trives godt. Så når de ikke vil spise, så skaber det naturligt en vis frustration. Nogle forældre begynder at lave særlige retter til barnet, andre lokker med belønning, legetøj, søde sager eller andet, atter andre forsøger at presse maden ind i munden på barnet. Måske diskuterer I hen over bordet, hvad det næste skridt skal være, hvad I skal gøre ...
Det bedste du kan gøre er dog at give ham madro. Du skal som sagt lave familiemad og det vil sige mad, der er serveret i en konsistens, som han selv kan spise. Det kan være større stykker som han sidder med i hånden, det kan være små hapsere, som han tager med pincetgreb eller med en gaffel, og ved siden af dette kan du så forsøge at supplere med lidt på en ske.
Nogle gange kan det være en god idé at give ham en ny plads ved middagsbordet. Hvis han sidder for bordenden og med mor og far på hver side af sig, så får han 4 øjne på sig og masser af kontakt - og det kan forstyrre ham. Derfor kan det være bedre, hvis han sidder på siden af bordet, så I ikke kikker for meget på ham, når han spiser, og dermed igen giver ham madro.
Det kan være en god idé at servere lidt mad af gangen, så han ikke får en tallerken fyldt med mad, fordi det let virker alt for uoverskueligt ...
... for ham. Tilbydes han derimod 3 pastaskruer, og derefter små bidder af en frikadelle, så kan han bedre overskue maden og derfor lettere gå i gang med at spise. Det er også en god idé at variere tilbuddet af mad, så han får forskellige fødevarer, gerne også i forskellige farver, fordi det også appellerer til lysten til at spise. Hvis du kun serverer leverpostej, så bliver det hurtigt trist, men hvis du serverer lidt jordbær, kogte ærter og gulerødder eller lignende ved siden af, så virker måltidet straks mere indbydende.
Det er vigtigt med mange små måltider hele dagen igennem, så hvis han ikke spiser så meget til det ene måltid, så spiser han måske lidt mere til det næste. En fast rutine omkring måltidet og faste spisetidspunkter hjælper hans indre ur til at fornemme mæthed og sult og gør ham mere parat til at spise, når han så sættes til bordet :)
Mange børn har i denne alder glæde af en godnatgrød før sengetid, fordi de er trætte om aftenen. Efter en lang dag i vuggestue, fyldt op med oplevelser og masser af stimuli, så er det svært at finde overskuddet til at spise selv. Det kræver rigtig stor koncentration af komme maden op på en gaffel, føre den til munden, tygge og bearbejde den i munden, synke maden og starte forfra. Og jeres dreng bliver naturligt træt og mister koncentrationen før han måske har fået helt mad nok. Derfor kan det være en god idé at tilbyde en grød før han skal i seng, så I sikrer, at han ikke er sulten og derfor vågner om natten.
En godnatgrød bør serveres adskilt fra aftensmaden, gerne af et bad, så han ikke lærer at han kan lukke munden for aftensmaden og få grød i stedet. Det vil sige, at en aftenrytme f.eks. kan se således ud:
Aften 18: Aftensmad, almindelige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme efter behov.
Tilbydes en godnatgrød ca 19.30, sammen med mme eller vand af kop, og får derefter børstet tænder
Flaske og puttes til natten ca. kl 20...
Sen aften: Evt. drømmeflaske
Jeg håber, at du kan bruge ovenstående lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.
Hjælp til at skifte rytme i flaske
Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...
Viden om børn:
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Flyverdragter til børn
Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.
Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tak for hjælpen - det virker!!
Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.
Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!
Tusinde tak for din støtte.
Fra to nu langt mindre trætte forældre