Svar: Underholdning under maden
Kære Kris
Tak for dit brev :)
Med den alder din dreng har, så bliver han meget let afledt af andre ting og kan derfor let glemme at spise, ligesom han kan have svært ved helt at fornemme mæthed og sult. Derfor er det en rigtig god idé, hvis du kan hjælpe ham med nogenlunde faste spisetider, så du sikrer dig, at han er sulten og parat til at spise, når han sættes til bordet - det er en forudsætning for at maden havner i munden og ikke andre steder:)
Det er rigtig fint, hvis du lader ham sidde med mad selv. Det kan være større stykker, som han sidder med i hele hånden og gnaver af. Det kan også være hapsere som han skal spise med pincetgreb eller med en gaffel. Det kan være en rigtig god idé at have gang i to gafler, så du hjælper ham med at få maden på gaflen, giver ham den i hånden og han spiser selv, imens gør du den anden gaffel klar, I bytter og han spiser igen. Så du netop med gaflen anerkender hans behov for at kunne selv og ville selv, men samtidig holder gang i måltidet ved hele tiden at hjælpe ham på vej.
De fleste børn vil have lettest ved at spise med gaffel og kan ofte dette i din dreng alder, hvor en ske kræver en del mere øvelse. Samtidig så vil han med den alder han har, have en tendens til at dreje i sit håndled, når skeen føres til munden, og det betyder at maden falder af skeen. Derfor er gaflen bedre, fordi den giver ham en succesoplevelse. Du må dog naturligvis også gerne forsøge med skeen.
Det er også en god idé, at du forsøger at holde fokus på det, som skal ske, - at spise. Så du f.eks. siger "ind i munden skat, ind i munden", eller "må jeg smage din mad?", "vil du smage min mad?", "mmm mam mam smager godt" osv. i stedet for at sige nej, når han undersøger maden. Det er vigtigt, at det er mere interessant at spise end at undersøge, hvad det han gør, gør ved dig og hvis du siger nej for meget eller leger for meget ...
... med ham og med maden, så bliver det let mere spændende at lege :)
Det er også vigtigt, at du sammensætter måltidet, så det virker interessant. Det kan du gøre ved at bruge fødevarer med forskellige farver, og på en grød kan du f.eks. også variere ved at bruge forskellige typer frugtmos som topping. En grød smager forskelligt og ser meget forskelligt ud alt efter om det er æble, jordbær, abrikos eller svesker der er på som topping.
Om morgenen kan du også gøre grøden mere interessant ved at servere lidt frugt og bær ved siden af grøden. Du kan få mange forskellige former for frugt og bær, og det er noget, som mange børn ofte rigtig godt kan lide.
Hvis du synes, at det er svært at få grød i ham om morgenen, så kan du også variere med klatkager (som i princippet er stegt grød), du kan også give ham æg, pølser og lignende en gang imellem, hvis I selv spiser dette. Alt efter hvad du selv spiser om morgenen, kan du også prøve at tage udgangspunkt i din egen morgenmad, så han har en oplevelse af, at I spiser det samme :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det gør også måltidet interessant, hvis du serverer mad i forskellige former og konsistens. Til frokost og aftensmad kan det f.eks. være godt kogte pastaskruer (der findes mange forskellige former her). Det kan være stykker af frikadelle og nogle gange 1/2 frikadelle i hånden som gnavedelle. Det kan være rugbrødshapsere eller det kan være 1/4 sammenklap som han kan gnave af...
Du må også gerne bruge sovs nu, hvilket kan være med til at give hans mad mere smag, og det kan mange børn rigtig godt lide. Dyppelse af forskellige slags vil nogle børn også nyde - altså dressinger, remoulade, mayonnaise, ketchup og lignende...
Det er så vidt muligt bedst, hvis du kan gøre maden og det at spise interessant og ikke for meget legetøj og lignende ved bordet :)
Jeg håber, at du kan bruge ovenstående tanker lidt videre - fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.
Hjælp til at skifte rytme i flaske
Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...
Viden om børn:
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.