Brev:
Slyngevugge, dagslure og mælk
Hej Helen.
Tak for en super brevkasse, jeg ofte har benyttet mig af på sidelinjen, og tak for nogle virkelig gode bøger - jeg ejer flere af dem, og de har været enormt hjælpsomme.
Jeg har en skøn og nysgerrig dreng på 7½ måned. Han enormt viljestærk, og gestikulerer tydeligt hvad han vil i livet.
Vi har i øjeblikket nogle forskellige udfordringer, der i særlig grad handler om hans søvn.
Han er ikke særlig nem at få til at sove, og vi har derfor været storforbrugere af slyngevuggen. Han kan også falde i søvn i barnevognen på en gåtur, men vågner konsekvent op efter 30 minutter og nægter at sove videre - på trods af mange forsøg. Enkelte gange har han kunne "rokkes og vippes" i søvn på altanen, men vågner også ofte efter 45 minutter - grundet byggeri vælger vi sjældent at lade ham sove her, da det virkelig larmer meget.
Derfor har han altid sovet sine lure i en slyngevugge i stuen, og hos mig i sengen eller i en tremmeseng ved siden af mig i vores soveværelse. Han sover dog bedst på siden, så slyngevuggen er begyndt at begrænse ham. Slyngevuggen er dog så dejlig nem at holde ham i søvnen i, når vi når til de famøse 30-45 minutter. Han kunne derfor snildt sove 2 timers middagslur i denne, hvis vi vuggede KONSTANT (har nok fået nogle armskader...).
Grundet hans lyst til at sove på siden, hans alder og mit behov for at kunne lave noget andet end at vugge en slyngevugge, besluttede jeg mig derfor for, at gå i projekt-afvæn-slyngevugge. Jeg har gradvist vænnet ham til først at slyngevuggen blev rykket fra stuen til over tremmesengen i soveværelset, til at sige shhh i stedet for at vugge, til at lade ham ligge i tremmesengen. Først med MEGET protest, gråd, op og ned, hvor jeg til sidst selv lå halvt i tremmesengen og nussede og måtte møve mig væk, osv. lykkedes det ham dog at falde hurtigere og hurtigere til ro. Men jeg SKAL sidde ved siden af HELE luren, og være parat til at nusse og sshhhh'e ved de 30-45 minutter - hvor han oftest vågner helt op, og jeg slet ikke kan formå at få ham tilbage til søvnen.
Dette resulterer i, at han sover nogle virkelig korte lure i forhold til, hvad han plejer. Og vores nattesøvn er blevet en del værre med 1-2 opvågninger med skrig og skrål, hvor vi faktisk kun kan få ham til at sove igen via slyngevuggen - det var jo så ikke meningen.... Generelt vågner jeg MANGE gange om natten og skal ligge en hånd på ham, da jeg frygter at han er ved at vågne og begynder at græde.
Vores nuværende dagsplan (hvor han sover i tremmeseng om dagen) ser sådan ud:
2.00-3.00: vågner, græder og skal trøstes. Er meget træt men vil ikke overgive sig i tremmeseng eller ved siden af mig i sengen. Skal oftest i slyngevugge for ...
... at sove videre. Nogle gange er vi oppe et par timer, og det er virkelig hårdt både for mig og hans far...
4.00-4.30: vågner selv og vil gerne ammes
5.30-6.30: vågner
7.00-7.30: havregrød og vand af kop
8.30-9.00: frugtmos, fingermad + vand af kop. Puttes til lur og sover i øjeblikket kun 30 min. på trods af at jeg vogter over ham som en høg. Jeg har også forsøgt at gå tur med barnevogn, men med samme resultat.
10.30 - 11.00: grøntsagsmos m. kød/fisk, fingermad og vand af kop.
11.30-12.00: ammes og puttes til lur. Sover mellem 1-1,5 time, da jeg her ofte formår at få ham til at falde i søvn igen efter 30-45 minutter.
15.00: flerkornsgrød m. frugtmos og fingermad + vand af kop
16.00: puttes til powernap. Sover i øjeblikket 1 time med lidt held.
18.00: spiser aftensmad der tager udgangspunkt i vores mad + vand af kop
18.30: i bad af far og gøres putteklar.
19.00-19.30: ammes og puttes til natten (Vågner herefter ofte - mellem 2-3 gange inden kl. 22 og skal trøstes/have sut, Andre gange vågner han ikke før 22.)
22.00-22.30: vågner selv og vil ammes
Det skal nævnes at han lider af børneeksem, som er under behandling hvor dette jo også kan genere og give ham værre søvn. Det er dog noget han har fået for nylig, og søvnen har altid lidt været et problem uden slyngevuggen.
Det skal også nævnes at han spiser VIRKELIG godt af skemad og fingermad, og at vi har haft lidt problemer med amningen siden han var 4 måneder. Det er ikke altid min nedløbsrefleks aktiveres, hvor jeg ofte har været i tvivl om, om han får mælk nok. Han har NÆGTET flaske og mælk på kop, hvor jeg derfor har været nødt til at fortsætte amningen selvom det har været lidt anstrengt de sidste par måneder.
Men. I dag skete det, at han efter en del overtræthed og manglende nedløb og derfor mælk hos mig, slugte en hel flaske modermælkserstatning. Og så tænker jeg jo klart, om søvnen og maden (særligt mælken) mon har en betydning i forhold til hans lyst og evne til at falde i søvn uden slyngevuggen.
Jeg er godt klar over at han har været vant til at blive vugget, men om natten/aftenen har dette aldrig været et problem. Der har han bare trillet om på siden efter vellykket amning, skulle nusses lidt og så faldet i søvn.
Derfor: Hvordan skal jeg håndtere hans søvn om dagen og hans korte lure? Hans grædende opvågninger om natten? Hans mælkeindtag? Skal jeg fortsætte som jeg gør? Skal jeg forsøge at give mere mælk på flaske, nu når han rent faktisk drak alt jeg gav ham i dag?
Håber du vil dele dine tanker med mig. Det ville være rart med nogle input, så jeg forhåbentligt kan hjælpe min lille dreng til en bedre og længere søvn :-)
Venlig hilsen,
M
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
Viden om børn:
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
Sundhedsplejerske
Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.
En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.
Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.
Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.