Annonce

Annonce

Brev:

Putteritualer og søvn - baby 11 mdr


7. november 2017

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Putteritualer og søvn - baby 11 mdr

Hej Helen

Jeg har en dejlig, glad og opmærksom datter på 11 mdr.
Hun har altid fået flaske, og får på nuværende tidspunkt 3 flasker dagligt (ca. 180 ml pr gang) - en før hver søvn.
Hendes dags soverytme ser nogenlunde sådan her ud:

Kl. 10-11:00: Formiddagslur
Kl. 14-15: Eftermiddagslur
Kl. 19-06: Nattesøvn.

Hun sover i egen seng i vores soveværelse.

Mit spørgsmål går på putning.
Om dagen får hun en flaske (hvis hjemme, foran tremmesengen), falder i søvn med den og sover herefter.
Om aftenen synger vi, hset hvor hun får flaske imens hun hører sin spilledåse og holder sin nusseklud og sovekanin i hånden.
9 ud af 10 gange falder hun i søvn når hun har taget sidste slurk, og jeg kan lægge hende i sengen. Herefter vågner hun stort set altid 45 min efter og græder, hvor jeg må trøste hende. Hun falder dog meget hurtigt i søvn igen.

MEN - de dage hvor hun så ikke falder i søvn med flasken i munden, så starter et værre cirkus. Hun er pludselig spræl-frisk (selvom jeg VED hun er træt). Fjoller, griner, rejser sig op osv. I det sekund jeg eller far forsøger at forlade soveværelset, bryder hun i vild gråd. (Tænker seperationsangsten stadig spøger..) De dage er vi lidt i dilemma. Jeg ønsker ikke hun skal græde sig i søvn, men bliver vi i soveværelset er det som om det bare "gejler hende" endnu mere op. Vi går derfor til og fra, og det ender som regel med at hun bliver mere og mere ked af det og hun må have lidt ekstra mælk for at sove.

Når jeg læser om emnet, står der ofte at man kærligt men bestemt skal sige godnat og lægge barnet ned med dynen og herefter gå ud. Dette gentages hver gang barnet græder. Jeg føler bare det er umuligt, for hun står op af sengen og hvis jeg forsøger at lægge hende kærligt ned, bliver det mere en dårlig magtkamp hvor jeg skal "tvinge hende" ned, og hun stritter i mod alt hun kan og bliver meget vred og ked af det og kæmper for at komme op igen. Så når jeg går ud af rummet, er det mere noget med at hun står grinene op i sengen - men begynder så som nævnt at græde så snart jeg er ude af rummet. Det er meget frustrerende og jeg kommer virkelig i vildrede, for jeg går MEGET op i tryghed og at hun IKKE skal græde før hun skal sove. Jeg har derfor altid vægtet at ...


Annonce

... putning skal være noget trygt og rart - og ikke en kamp.

Mange steder står der også at man kan gå lidt til og fra rummet, imens barnet ligger og "tumler rundt". Men det kan jo heller ikke lade sig gøre, da hun sætter i et hyl bare jeg nærmer mig døren...

Hun har i 3 uger sovet igennem uden opvågning, men er nu den seneste uge begyndt at vågne en enkelt gang igen hver nat (ca. kl. 03). Jeg tager hende op, beroliger hende lidt - evt. en slurk vand - og så sover hun hurtigt videre. Herefter er min fornemmelse at hun sover ret uroligt. Sommetider tager jeg hende op i mellem os sidst på natten, og så kan jeg mærke hun falder mere til ro og sover mere 'tungt'.

Jeg er klar over det på nuværende tidspunkt ikke er så hensigtsmæssigt, at mælk og søvn er så kraftigt kædet sammen, som det tydeligtvis er hos hende. Men jeg kan få helt panik ved tanken om, at indføre en ny rutine hvor flasken ikke indgår som ritual, når hun allerede nu reagerer så voldsomt, de dage hvor hun ikke falder i søvn med den i munden. Pludselig bliver jeg helt i tvivl og tænker "er det virkelig nødvendigt at adskille den søvn og mælk?" Nuværende putning med flaske fungerer jo sådan set 9 ud a 10 gange. Overalt læser jeg bare, at man bør adskille de to ting i denne alder.

Derfor:

1) Hvordan får vi adskilt mælk og søvn på en god måde, så hun ikke skal græde sig i søvn?

2) Er det overhovedet muligt at lære at falde i søvn selv, lige her midt i en fase med seperationsangst? Eller er det bedst at sidde hos hende til hun sover, så hun kan mærke at vi er der? (Inden alt det her startede havde jeg en forestilling om, at skulle holde i hånd indtil hun sov - indtil hun måske var 3-4 år. Men helt så idyllisk fungerer det jo bare ikke, når hun laver "cirkus".)

2) Er det nødvendigt, at gennemtvinge adskillelsen af mælk og søvn - eller kan det ske helt naturligt og af sig selv med tiden?

Jeg er gravid med en lillebror som ankommer her til januar. Det presser mig en helt del, at hun til den tid gerne skulle have lært at falde i søvn af sig selv, så man ikke pludselig står med to grædende babyer på én gang :(

Håber min lange beretning gav mening... Jeg ser frem til, at høre fra dig.

På forhånd tak og mange hilsener
En mor i vildrede

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.

Farsyg

Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...

Læs hele brevet og Helens svar


9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.

Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2

Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.

Slår hovedet ind i ting

Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tvillingefødsel

Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.

En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.

Man...

Læs mere i Babylex

Køkkenhygiejne

Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.

- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.

- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Mange tak for dit gode svar - vi har nu fulgt dine anvisninger og det var en overraskende nem proces - 2 nætter tog det af vænne flasken fra vores datter og nu spiser hun som aldrig før - TUSIND TAK for dit lille skub.

Mange hilsener
Vibeke, mor til pige på 21 måneder


Annonce