Svar: Spiser ikke ret meget til aftensmad
Hej med dig
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres dagsplan :)
Det ser ud som om, at din dreng spiser varieret i løbet af dagen og generelt får mad fra de forskellige fødevaregrupper: Han spiser kød, fisk, grøntsager, ris, pasta, brød, frugt osv. og det lyder umiddelbart rigtig fint. Han drikker også vand af kop, får lidt mælk og lidt A38, og han lyder på den måde til at være dækket ind.
Det er naturligt, at han ikke spiser så meget om aftenen - han er rigtig træt efter en alt dag i vuggestuen og det kan være rigtig svært for ham at overskue et måltid om aftenen. Det kræver stadig en del koncentration og koordinationsevne at tage maden fra tallerkenen, føre den op i munden, tygge og bearbejde den... og det er svært, når man er træt :) Derfor afviser han naturligt nogle gange maden, fordi han ikke har overskuddet til at spise og derfor må du gerne hjælpe ham om aftenen.
Det er fint, at du om dagen lader ham spise selv - så godt han nu kan. Men om aftenen skal du måske hjælpe ham lidt på vej og nogle gange made ham lidt. Nogle gange kan det også være en god idé at lade ham smage fra din tallerken, fordi din mad kan virke mere interessant - også selvom I egentlig spiser det samme :) Og nogle gange vil det også være rigtig fint, at du lader ham komme over på dit skød og sidder lidt hos dig og spiser lidt mere, før han sættes ned på gulvet og får lov til at lege. På den måde sidder han stadig ...
... med ved bordet og lærer at maden ikke bare kan afvises, og han får stadig lidt ekstra i maven.
Du skriver, at du bliver urolig for hans indtag, når han især om aftenen får forskellige grøntsager, kød, fisk osv. Husk at du meget gerne give ham rester fra aftensmaden. Det kan fint bruges til frokost eller du kan give ham lidt af det som mellemmåltid om eftermiddagen, når han kommer hjem fra vuggestue, hvis han har lidt mere appetit på det tidspunkt. Nogle gange kan rester fra aftensmaden spises koldt - f.eks. kan han sagtens få kartofler, frikadeller og lignende som kold gnavemad og som mellemmåltid en gang imellem.
Nogle børn har også glæde af at få et godnatmåltid. Når de har fået aftensmad og fået et bad og er gjort klar til natten, så vil mange børn have glæde af at få et lille måltid, før de så puttes. Det kan være en portion grød, havregryn med mælk eller lignende. Men det kan faktisk også godt være rester fra aftensmaden :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Børn spiser naturligt mere nogle dage end andre dage, ligesom de ofte har mere appetit på nogle tidspunktet af dagen og mindre appetit på andre tidspunkter. Derfor er det generelt en god idé at se på hans indtag over flere dage og når du gør dette så skal du netop sikre dig, at han spiser varieret - og det lyder det umiddelbart som om, at han gør:)
Håber du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen :)
Fortsat god appetit! Og rigtig god jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Tvillingefødsel
Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.
En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.
Man...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.