Annonce

Annonce

Svar: Vågner hver time og er urolig


6. december 2017

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte forældre

Tak for jeres brev og velkommen til :) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med jer og så må I selv vælge til og fra hvad I tænker, at I kan bruge :)

Det første jeg umiddelbart tænker er, at det er helt normalt at børn ændrer søvnrytme i 3-4 måneders alderen - I denne alder så ændrer søvnen sig rent fysiologisk. Den begynder at indeholde flere stadier og i stedet for at sove videre, så begynder mange børn at vågne op, når de går fra et søvnstadie til et andet. De begynder således at "slatsove" lidt i løbet af dagen og har svært ved at sove længere lure.

De begynder også at følge mere og mere med i verden omkring dem, de bruger sig selv mere og mere både motorisk og mentalt, de skelner mere og mere mellem om de er hjemme eller ude, om de er i favn hos mor eller en fremmed... Og de begynder ofte at lade sig forstyrre, når de skal spise - de dier, slipper, smiler til mor, tager fat, slipper igen, dier lidt igen, slipper atter og det er pludselig mere spændende at se efter far som kommer ind i stuen. Det er sjovere at lege og opleve, end at spise - og derfor vil mange børn i denne alder også begynde at "slatspise" lidt.. Og hvis barnet ikke spiser tilstrækkeligt hos mor i løbet af dagen, så vil det naturligt søge mælken ekstra om natten og derfor begynde også at vågne om natten og virke søgende og sulten...

Der er altså en helt naturlig forklaring på de udfordringer I har oplevet med jeres dreng i denne alder, og hos jer har løsningen været at tilbyde flaske for på den måde at sikre, at jeres dreng fik mælk nok. Det lyder også som om, at det har hjulpet lidt, men I synes stadig at han vågner meget hyppigt.

Hele dagens rytme spiller naturligt også ind på nattens forløb og dagsplanen ser faktisk rigtig fin ud. Det lyder rigtig fint med grød til frokost og grøntsagsmos til aften og det lyder ikke som om, at jeres dreng spiser for store mængder skemad. Det er vigtigt at medtænke om han spiser så store mængder skemad, at det tager hans plads op for mælken, men det lyder ikke til at være tilfældet hos jer.

Om 120-150 ml mme af gangen er tilstrækkeligt til at dække hans behov, afhænger helt af, hvor meget han vejer og hvor meget vand han også drikker af en kop. Samlet lyder det som om, at jeres dreng når op på 800-1000 ml mme i døgnet og det lyder rigtig fint til at dække hans behov i forhold til hans alder, og når han også tilbydes vand og får grød og mos. Derudover lyder det som om, at han optager næringen af mælken rigtig godt og vokser som han skal. Så at presse ekstra mme i ham er ikke umiddelbart nødvendigt.

Hvis du vil prøve at se om han kan drikke lidt mere om aftenen, så kan du prøve at skifte til en flaskesut med lidt større huller, evt. forsøge med en vællingesut (og alm. mme), for at se om han så kan drikke lidt mere, fordi mælken flyder lettere til ham. Du kan også prøve at give ham flaske af to omgange, så han tilbydes flaske, bliver skiftet og gjort klar til natten og derefter tilbydes flaske igen, for at se om han så kan drikke lidt ...


Annonce

... mere på den måde. Men når det er sagt - når ha samlet når op på sit behov, så skal du ikke presse ham unødigt, det er helt fint, at han drikker det han gør. Hvis du presser ham, risikerer du at han afviser og pludselig ikke drikker nok og så har I først et problem :)

Dagsrytmen er fin og aldersvarende og det er forventeligt, at han ikke kan sove igennem om natten endnu. Det er altså naturligt for hans alder, at han har brug for flaske før hver lur og også stadig midt nat. De fleste børn vil i 6 måneders alderen begynde at kunne trappe ud af natflasken kl 02/03 og begynder således at kunne sove måske 5-6 timer f.eks. fra kl 23.30 til 05, eller hos jer måske fra kl 22-04... Du kan altså ikke på nuværende tidspunkt forvente, at der kan gå længere tid imellem måltiderne end der går lige nu. Han får flaske kl 22/23 og igen kl 02/03 og 06 - og det er lige efter bogen i forhold til hans alder :)

Det du skal være opmærksom på er, hvad du/I laver, hvis han vågner imellem sine flasker. Du nævner i dit brev, at han om natten kan vågne en gang i timen.. Hvad gør du her? Det er vigtigt, at du nogle gange prøver at trække tiden lidt og lader ham selv finde videre i søvnen. Hvis han ikke kan det, så skal du naturligvis være der og hjælpe ham - du kan hjælpe ham med stillingskift, beroligende hænder, lægge ham rart i midten at sengen igen, putte dynen om ham, kærtegn ham osv. Men prøv om du kan undgå at tage ham op i din favn, undgå at bære ham væk fra sengen og undgå at give ham sut i munde hver gang du hjælper ham. Så du med så lidt aktivitet fra din side hjælper ham videre - og netop hjælper ham der, hvor han allerede ligger, så han fortsat lærer at sove i sin seng.

Du kan overveje om han har behov for svøb/sovepose eller faktisk sover bedre uden. Han begynder naturligt at bruge sig selv mere og mere motorisk nu og for nogle børn betyder det, at de kan have glæde af at være godt puttet eller svøbt, fordi det hjælper dem med fysisk at holde sammen på sig selv, så de bedre kan finde roen. For andre børn betyder det, at de bliver irriteret og vågner hvis de føler sig holdt, og i stedet kan de have glæde af netop at få lov til at kunne skifte stilling undervejs.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det vil være rigtig godt, at I er opmærksomme på hans påklædning, så han ikke har det hverken for koldt eller varmt om natten. Hvis han sparker dynen af, så kan han have glæde af nattøj i uld.. I skal også være opmærksomme på temperaturen i værelset. Den optimale temperatur vil være mellem 16-20 grader...

Du nævner, at han blandt andet har været til kiropraktor - har han nogle løsninger i nakke, skulder, lænd eller lignende som har generet ham, så kan det naturligvis stadig godt spille ind - alt efter hvordan det går. Især nu hvor han bevæger sig mere og måske får sig lagt i uhensigtsmæssige stillinger. Her vil det være godt, at I igen hjælper ham med stillingskift og blive lagt rart igen - men uden at give ham sut eller lignende i munden:)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre.

Rigtig meget held og lykke - og rigtig god jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Gylp

Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.

Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.

Læs mere i Babylex

Kravlegård - køb af kravlegård

Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.

En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.

I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)

Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.

Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.

Du hører nok fra mig igen

Knus fra mig


Annonce