Svar: Min søns hoved volder problemer!

---

Kære Kristina

Tak for dit brev og fine beskrivelse af din knap 6 årige dreng. Jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig, og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge.

Du fortæller, at jeres dreng altid har været sprogligt begavet og meget videbegærlig, og jeg får et indtryk af, at han nok er en dreng som tænker rigtig meget. Når jeg læser din beskrivelse af ham, så tænker jeg faktisk, om han mon er det, som man kalder for særligt sensitiv. Det er positivt, for det betyder ikke, at han er særlig sart eller særlig følsom, men han er derimod bærer af et gen, som gør at han bearbejder indtryk med større dybde, og det er arveligt, så måske ligner han jer forældre eller en af sine bedsteforældre...

Særlig sensitive børn vil ofte tænke rigtig meget over tingene. De har det ikke ret godt med at springe ud i noget nyt, fordi de tænker og netop er klar over, hvad det kan medføre - at noget kan være farligt, eller at de måske ikke kan klare det. For de er ofte meget perfektionistiske, og hvis man ved, at man ikke kan første gang, eller anden gang eller måske slet ikke lærer det, så kan man godt holde sig tilbage. Han tænker realistisk, og så vil han hellere lade være. Det er svært at erkende, at man naturligt ikke kan alt, for er man særligt sensitiv, så vil man helst gøre tingene rigtigt i første forsøg. Og det kan måske forklare, hvorfor han pludselig ikke vil til svømning - det er blevet sværere, der er nye udfordringer, nye krav.. og når han prøver, så oplever han, at han jo havde ret "se, jeg kunne ikke" og bliver dermed bekræftet i det han vidste og følte - og det gør ondt.

Særligt sensitive børn har også en særlig følsomhed overfør lyde, synsindtryk og berøring. Og det kan f.eks. være svært at være i svømmehallen, hvor der er høje lyde fra andre børn, plask og en del larm i et stort rum, samtidig med at vandet jo kan være koldt, som han selv giver udtryk for. Hans protester mod svømningen i starten kan derfor godt være udløst af at alle disse sanseindtryk har været voldsomme for ham, men han har med jeres støtte og guidning forsøgt sig, men sammen ned de øgede krav, er det måske ekstra svært for ham nu. Og det fortæller han så ved at sige, at det er vandet og kulden, som er problemet... hvilket måske også er en del af problemet :)

Det kan også forklare, hvorfor han har svært ved at tage med kammerater hjem, det er svært for ham at skifte situation, fordi han så ikke har styr på tingene - og det er netop vigtigt for ham, at han har styr på, hvad der sker, hvornår og hvordan. Og samtidig kan han netop fordi han tænker meget over tingene, begynde at forestille sig ting, som kan gå galt, - at de bliver uvenner, at han ikke kan finde toilettet, at du ikke ved, hvor du skal hente ham, at han skal spise der, og det har han ikke lyst til, men kan ikke sige nej.. der ...

---

---

... kan være rigtig mange tanker som gør sig gældende, og hvor han derfor vælger at sige nej til at tage med.

At han ikke ville i børnehave, da han blev storebror, kan også hænge sammen med, at han havde behov for at vide, at der ikke skete noget derhjemme, at der ikke var noget han gik glip af, og at lillesøster ikke tog hans plads - at der stadig var brug for ham. Særligt sensitive børn bliver også meget let påvirket af andres følelser, og han vil f.eks. kunne reagere, hvis han mærker, at du er stresset, ked af det, træt, mangler overskud - nogle gange før du selv er opmærksom på det. Og han kan godt have haft et ønske om at være hjemme, fordi han f.eks. har fornemmet, at dit overskud ikke var så stort, så han har spejlet dette...

Når det er sagt, så er det dog også vigtigt at medtænke, det du skriver "at han på nogle områder er blevet lidt angstpræget". Det er vigtigt, at I er opmærksomme på, om han kan være angst. Nogle børn har en overdreven bekymring for at noget skal ske. Man kalder dette for generaliseret angst. De kan være voldsomt bekymret på forhånd, forestille sig alt muligt, som kan gå galt. De kan have fysiske symptomer som ondt i maven, ondt i hovedet eller virke stressede.

Nogle børn får sammen med deres generaliserede angst en undgåelsesadfærd, hvor de reagerer med et "jeg vil ikke derhen" og kan på grund af deres angst nægte at tage af sted. Det er ofte ikke, fordi der er problemer med stedet, men snarere på grund af den stress-følelse der opstår i kroppen, når man skal skifte fra et sted til et andet, skifte verden fra hjemmet til institutionen eller fra institutionen til legekammeratens hjem. Børn med generaliseret angst kan godt have en form for perfektionisme, som gør dem angste fordi de bliver bange for, at de ikke kan gøre tingene godt nok eller rigtigt...

---

---

---

I skal være opmærksomme på, om I begynder at indrette jeres hverdag efter, at jeres dreng ikke skal reagere med angst - måske uden at I rigtigt tænker over det. Angsten må ikke fylde så meget, at man begynder at tage hensyn til det - så skal han have hjælp, og i første omgang vil det være rigtig godt, hvis I taler med jeres læge. I kan også tale med kommunens PPR - pædagogiske psykologiske rådgivning.

Du kan læse mere og finde flere råd om børn og angst hos Angstforeningen og Angstklinikken, Psykologisk Institution Aarhus Universitet.

Du kan læse mere om særligt sensitive børn i følgende bøger:
"Særligt sensitive børn" af Elaine Aron
"Dit sensitive barn" af Anne-Mette Sohn Jensen.
"Sensitive børn - fra sårbarhed til styrke" af Psykologerne Lise og Martin August. De har specialiseret sig i "særligt sensitive voksne og børn". Se hjemmesiden sensitiv.dk. De holder blandt andet foredrag i København, Århus og Odense.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

Viden om børn:

---