Annonce

Annonce

Svar: Problemer med afføring


31. januar 2018

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Lene

Tak for dit brev :)

Det er rigtig vigtigt, at du holder mængden af skemad på et niveau, som både sikrer din datter skemaden og de næringstoffer, der er i grød og mos, men som samtidig også sikrer, at der er plads til mælk i maven. Hendes væskebehov er stadig stort, hun har stadig brug for mange amninger i døgnet, og det er vigtigt, at skemaden ikke fylder så meget, at det tager pladsen op for mælken.

Det betyder, at det kan være bedre, at du giver din datter ¾ dl. skemad, vand af kop og så efterfølgende ammer hende - end at du giver hende 1.5 dl. skemad, vand af kop og hun så efterfølgende afviser brystet eller spiser for kortvarigt og dermed ikke indtager mælk nok. Og det er vigtigt, at hun som nævnt tilbydes vand af kop til alle måltider.

Jeg ved fra dit tidligere brev, at det har været svært at få hende til at spise grød... men øllebrød er gået okay, og du kunne med fordel også forsøge med havregrød og flerkornsgrød. Hun må meget gerne få de lidt grovere grødtyper, for det giver netop maven noget at arbejde med, og det vil hjælpe på hendes fordøjelse... så hvis hun kan spise dette, vil det være rigtig godt, men du er nødt til at forsøge dig lidt frem...

Det vil også være rigtig godt, at du nu tilsætter kød og fisk i hendes grøntsagsmos, ligesom du meget gerne må begynde at variere mellem flere forskellige grøntsager - giv hende gerne kåltyper af forskellige slags - det kan være spidskål, hvidkål, rosenkål og lignende. Og giv hende også gerne f.eks. skorzonerrødder, pastinak, jordskokker og lignende, så hun får variation den vej igennem.

Det er rigtig fint med frugt og bær - og du må gerne give hende dette dagligt. Det er fint med sveskemos, pæremos, abrikosmos, æblemos, jordbærmos, mangomos mv. Du kan lave det selv eller du kan købe det på glas eller som smoothies, du kan servere med en ske...

Derudover så er det vigtigt, at du hjælper hende med at bruge ...


Annonce

... sig selv motorisk. Jo mere hun kan trille omkring, dreje om egen akse, krybe, sparke med benene osv. jo bedre er det for også at holde maven igang. Det er derfor vigtigt, at hun ikke sidder for stille, men ligger på gulvet og bruger sig selv fysisk - og du må meget gerne hjælpe hende ved at cykle med benene osv. imens du f.eks. synger "hjulene på bussen"....

Nogle børn har glæde af at få mælkesyrebakterier - men da hun ikke må få surmælksprodukter, før hun bliver betydeligt ældre, så kan du ikke give hende det den vej igennem. Du kan dog købe flydende mælkesyrebakterier - det kan f.eks. være Semperdråber, som indeholder Lactobacillus Reuteri Protectis, eller det kan være Lactocare Baby, som indeholder Lactobacillus Reuteri og Lactobacillus Rhamnosus, samt D-vitamin. Det betyder, at hvis du giver Lactocare så skal du ikke give andre d-vitaminer ved siden af.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Hvis din datter fortsat har knoldet afføring, og du ikke via kosten kan skabe nogen ændring, så vil det være godt at tilbyde hende lidt laktulose. Det er et afføringsmiddel, som virker ved at gøre afføringen blød, så hun bedre kan komme af med det. Hun må få 1 ml pr kg hun vejer, og du kan f.eks. fordele det, så hun får morgen og aften. Det vil sige, at hvis hun f.eks. vejer 7 kg, så kan hun i princippet få 3.5 ml x 2 dgl. Du kan starte med at give hende 2 x 2 ml og se, hvordan det virker. Hvis hun stadig har hård mave, så kan du sætte dosis op, får hun tynd mave, så sætter du dosis lidt ned.

Det er vigtigt, at hun ikke har problemer med sin afføring, og det er derfor rigtig godt, at du er opmærksom på at holde hende mave igang. Hvis hun får forstoppelse, så vil det gå ud over hendes indtag af mad, det vil gøre ondt, og det vil naturligt påvirke hendes trivsel. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan få sat lidt gang i maven og få blødgjort hendes afføring lidt...

Jeg håber, at du kan bruge dette videre - fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Uro i kroppen - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Modermælkserstatning

Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.

Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...

Læs mere i Babylex

Epiduralblokade ved fødsel

En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.

Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit hurtige svar - jeg ser altid tingene fra en anden vinkel når jeg læser dine svar - en vinkel som man ikke altid selv kan se tingene fra, når det er kørt lidt i hårdknude.

Glæder mig altid til at høre fra dig

Mange hilsner
Lillepigens mor


Annonce