Svar: Kalorieholdig kost - vægttab
Kære bekymrede mor
Åh, hvor er jeg ked af at høre, at I er indlagt, - jeg håber, at jeres lille pige snart får det bedre, og at I hurtigt kommer hjem igen... :(
Det er rigtig vigtigt, at du sikrer din datter mange små måltider dagen igennem. Det er okay at hun ikke spiser så meget af gangen, men netop derfor er det vigtigt, at hun tilbydes lidt og tit. Hun bør tilbydes 3 hovedmåltider - morgen, frokost og aften, og derudover 2-3 mellemmåltider - formiddag, eftermiddag og evt. godnatmåltid.
Hun har, som du skriver, behov for ekstra fedtstof, og det vil være rigtig godt, at du fortsat energiberiger hende mad, selvom hun nu er blevet et år. Du kan variere mellem brugen af smør og smørlignende produkter samt plantemargarine og planteolier som f.eks. majsolie, olivenolie, rapsolie eller vindruekerneolie.
Derudover vil det være rigtig godt, hvis du f.eks. giver hende avokado - det kan f.eks. moses og bruges som smørbart pålæg på brød, eller blot spises i stykker eller både. Du kan med fordel knuse nogle nødder - hun er for lille til at spise hele nødder, men hun må gerne få knuste nødder ned i sin grød. De er rige på fedtstoffer, protein og fibre og du kan f.eks. variere mellem mandler, hasselnødder, valnødder osv. Undgå peanuts og nødder som er ...
... saltet...
Fisk flere gange om ugen - gerne til frokost, som smørbart fiskepålæg - det kan være sildepostej, makrelsalat, torskerogn, koldrøget laksesalat og lignende. Det kan også være fisk lavet i ovnen, kogt fisk eller fiskefilet eller fiskefrikadeller... Fisk indeholder rigtig gode fedtstoffer. Og hun må gerne få lidt remoulade, mayonnaise eller lignende på fisken.
Du må gerne bibeholde mme i hendes grød og mos lidt endnu, og så skal hun stille og roligt tilbydes lidt komælk - ikke mere end 100 ml, så længe hun ikke er ældre end hun er, men gradvist kan du begynde at tilbyde hende lidt mere - også nu, hvor det lyder som om, at du ikke længere ammer:) Normalt anbefales letmælk, men jeg vil anbefale dig, at du en gang imellem giver hende sødmælk og også vælger surmælksprodukter med 3.5% fedtindhold, så hun på den måde også tilbydes ekstra fedtstoffer.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Ost er også rigtig godt. Det er en vigtig kilde til kalk, men kan også være med til at sikre hende lidt ekstra fedt. Det kan være smøreost eller en federe skiveost, eller ost kan bruges revet eller drysset på den varme mad.
Og sovs er, som du selv er inde på, også en rigtig god idé :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - og rigtig god bedring med hende, håber at appetitten snart vender tilbage igen...
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Kosttilskud - børn
Følgende kosttilskud anbefales til børn:
- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.
- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.
- Jerntilskud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.
Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.