Annonce

Annonce

Svar: Søvn 1 mdr. - del II


10. februar 2018

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Ditte

Tak for dit brev, tak for din tilbagemelding:)

Det er super godt, at du har talt med en lactation consultant, at I har arbejdet på at få ammebrikkerne (nipple shields) af, og at I holder øje med jeres drengs vægtøgning. Det lyder som om, at du har fint med malk nu, og at de indtag I har gjort har hjulpet, så det er super godt! Hvis det nogle gange er svært at få ham lagt til, så må du gerne bruge dine ammbrikker i starten af amningen og så kan du prøve at fjerne dem undervejs, så han bedre kan arbejde med brystet.

Du skal være opmærksom på at bruge forskellige ammestillinger, fordi han stimulerer dit bryst forskelligt alt efter, hvordan han lægges til. Prøv derfor om du kan variere mellem f.eks. den traditionelle stilling og tvillingestillingen og nogle gange også lægge dig ned, så du ammer ham liggende.

Det er også vigtigt, at du er opmærksom på, at mælken er forskelligt sammensat. Din mælk består af forskellige dele og den første del af mælken er vandholdig og slukker tørsten. Den ligner lidt skummetmælk, hvis man malker ud. Næste del af mælken ligner mere letmælk, det vil sige, at den er lidt mere hvid i det, og det er jeres drengs egentlige mad. Og den sidste del af mælken ligner mere fløde. Hvis du malker ud, så vil du ofte kunne se, at fløden lægger sig øverst i flasken, sætter sig på siderne af flasken.

Det er vigtigt, at du lader din dreng die så lang tid på et bryst af gangen, at han får den fede mælk (fløden) med ud. Både fordi den giver ham elastikker og dobbelthage, men også fordi den ligger tungere i maven og mætter ham mere. Den er således med til at give ham ro og den hjælper ham med at kunne sove længere lure.

Det er naturligt, at han nogle gange kun dier kortvarigt, og det skal han også have lov til. Her får han nemlig den vandholdige mælk og dermed tørstslukkende mælk. Men andre gange er det vigtigt, at han dier i længer tid og her får et egentligt hovedmåltid. Han skal have mindst 6 hovedmåltider i døgnet, men må derudover gerne få de tørstslukkere, som han har behov for. Og det betyder, at du i princippet måske ender med at lægge ham til 10 gange, og det er helt okay, fordi der er forskel på om det er tørstslukkere eller hovedmåltider han får...

Det er vigtigt, at han ikke dier lidt fra det ene bryst og lidt fra det andet. Hvis han f.eks. kan spise i 20 minutter, så er det bedre, at han spiser i 20 minutter fra et bryst eller måske 17 minutter fra et bryst og 3 minutter fra det andet, end at han spiser 10 minutter på hver side. Hvis han spiser lidt fra det ene og lidt fra det andet bryst, så får han hurtigt en stor del vandholdig mælk, og det kan både give ham uro i maven, gøre at han sover dårligere og på sigt også gøre, at hans trivsel påvirkes. Derfor skal du forsøge at amme ham fra et bryst af gangen, hjælpe ham med at spise rigtig godt fra den ene side - og derefter kan du så tilbyde ham toppen fra modsatte side.

Som udgangspunkt er det rigtig godt, hvis du kan amme ham som en fast del af hans putteritual. Det vil hjælpe ham med at koble fra, finde roen, overgive sig til søvnen og sove en længere lur, før han så vågner og melder sig igen. Det vil nogle gange være sådan, at han vågner og er tørstig og derfor tilbydes han naturligt brystet, når han vågner og får så her lidt vandholdig mælk, og før du så putter ham, så lægger du ham til brystet igen og han spiser godt og falder så i søvn. Andre gange vil han være rigtig sulten, når han vågner af en lur og når du lægger ham til, så tager han et hovedmåltid og før han så puttes, så tilbyder du ham toppen af modsatte bryst - så han spiser godt i bund på det ene bryst, hygger, pludrer osv. hos dig, får lidt at drikke fra modsatte side og derefter puttes. Og næste gang du så ammer, så starter du på det bryst, hvor han kun tog toppen sidst, og lader ham spise i bund der.

Det er et tilbud, når du tilbyder ham brystet igen, før han skal sove, så nogle gange vil han sige fra og tydeligt vise, at han ikke har behov for mælk og så puttes han uden at blive ammet igen. Men andre gange vil han tage imod og drikke lidt og dermed slukke tørsten, og atter andre gange vil han tage rigtig godt fra og spise et større måltid. Men uanset hvad, så vil det være rigtig godt, at tilbuddet er der, og så lader du ham selv regulere sit behov, også selvom der ikke er gået mere end 1.5-2 timer siden han spiste sidst...

Hvor længe han kan være vågen af gangen kan godt variere lidt i løbet af dagen og det afhænger også af, hvor lang en lur han har fået. Hvis han sover en god lang lur, ...


Annonce

... vil han sandsynligvis kunne være vågen i lidt længere tid, end hvis han har sovet kortvarigt. Og lige nu skal I naturligvis putte ham, når I fornemmer, at han er ved at være træt og parat til det, også selvom der nogle gange måske kun er gået en time, siden han vågnede sidst. Andre gange går der måske pludselig 2.5 time, før han er parat til at sove og det er også okay.. det vigtige er, at han ikke pludselig er vågen i 4 timer eller mere, for det er for lang tid for ham, når han ikke er ældre end han er. Derfor er det godt, hvis I ka forsøge at holde øje med hans signaler og putte ham, når han virker parat - og samtidig også prøve at holde lidt øje med klokken, så dagen og timerne ikke skrider for jer og han ender med at være vågen for længe og blive overtræt og grædende.

Når I fornemmer, at det er ved at være puttetid, så vil det være rigtig godt, at I skifter hans ble og gør ham klar til at sove. Og i forbindelse med at I skifter ham, så må I meget gerne svøbe ham. Og så må du gerne amme ham imens han er svøbt. Det at være svøbt vil give ham en fornemmelse af, at du holder ham, men det vil være klædet som fysisk hjælper ham med at holde sammen på sig selv, og det gør at skiftet fra din favn og ned, hvor han skal sove blive mindre voldsomt for ham.

Am ham og så se på hans øjne og lyt til hans vejrtrækning. Prøv at lægge ham fra dig, når du fornemmer, at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere, og når du kan se, at han er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte ham fra din favn ned i sengen. Han er stadig svøbt, og han kan evt. få en sut... Stå lidt ved ham, hold dine hænder roligt på ham, så han fornemmer, at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hans krop, så der er lidt tyngde, vug ham blidt imens han ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser - hvis han ligger i liften så sving liften stille og roligt frem og tilbage, så du på den måde luller ham ind i søvnen.

Hvis han nogle gange bryder ud af svøbet og ikke har lyst til det, så skal I naturligvis acceptere dette. Nogle gange hjælper det ham at kunne have armene fri og kun være svøbt omkring kroppen og benene, andre gange har han brug for at blive puttet uden svøb, og det må I også gerne. Her kan du/I stadig stå ved ham, berolige ham med hænderne på kroppen, hjælpe ham med på den måde at blive lullet ind i søvnen.

Han behøver ikke sove samme sted dag, aften og nat. Det er fint, at han om natten sover i vugge, bedside crib eller lignende og om dagen må du gerne skifte mellem at putte ham i liften, barnevognen, sengen osv. Har du mulighed for at gå ture med ham i barnevognen, vil det også være rigtig godt, så han lærer at sove i sin vogn - det kan være dejligt, at I på den måde kan bevæge jer uden for hjemmets fire vægge... Men selve rutinerne - skiftning, blive gjort klar med ren ble, evt. nattøj, blive svøbt, ammet og selve måden du putter ham på, dine kærtegn, beroligende ord osv. bør være så ens som muligt uanset, hvor han bliver puttet.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Nogle børn har stor glæde af white noise/hvid lyd. Hvid lyd er forskellige lydfrekvenser kombineret på en ensartet måde, det betyder at hvid lyd ikke indeholder nogen pludselige skarpe eller afbrudte lyde. Idéen er at skabe en konstant lyd, som når vi står med den lille i armene og hvisker shh, shh, shh... - ubevidst laver man her en hvid lyd.

Andre børn har glæde af livmoderlyd. Man kan købe bamser, der kan afspille livmoderlyd, og man kan også downloade lyde fra livmoderen, hjertelyd osv. som jo er lyde barnet kender fra sin tid i livmoderen, og som derfor virker beroligende.

Hvis I tænker, at jeres dreng kunne have glæde af en eller anden form for beroligende lyd, så kan I godt forsøge jer med dette :) Det er en god idé, at I generelt forsøger at slukke for tv, radio osv. i løbet af dagen, så der ikke er en masse lyde og uro omkring ham hele tiden. Det er fint, at I pludrer og snakker med ham, stimulerer ham osv. men han har ikke brug for en masse uro omkring jer. Det er på samme måde fint at stille ham lidt afsides, når han skal sove, så han f.eks. ikke altid sover i stuen, men sover i soveværelset eller måske står i barnevognen og sover ude - hvis man kan gøre det, hvor I bor - det kan jo forskrække en del amerikanere og hører meget til den danske kultur ,så I må prøve at vurdere, hvad der kan lade sig gøre og vil være acceptabelt, hvor I bor. Men når han skal sove, kan lidt beroligende lyde godt nogle gange hjælpe.

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre :)

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.

8 årig med hjemve

Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kostfibre og børn

Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.

Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...

Læs mere i Babylex

Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI

Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.

Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.

- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)

Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.

Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.

Du hører nok fra mig igen

Knus fra mig


Annonce