Svar: Putteritual af Baby 2 mdr
Kære mor til to
Tak for dit brev og dine spørgsmål - jeg vil forsøge at komme lidt omkring dem alle og svare i den rækkefølge, de stilles :)
Det er rigtigt, at du nu så småt kan begynde at indføre lidt putteritualer for lillebror. Det vil ofte være de ting, man normalt ville gøre i forbindelse med putning - det vil sige give mælk, skifte bleen, svøbe ham, give ham mælk igen, evt. erstatte brystet med en sut og så putte ham, der hvor du ønsker han skal sove - det kan f.eks. være i liften, når han ikke er ældre end han er. Liften kan stilles afsides, i barnevognen eller hvor det nu kan passe at han skal sove...
Svøbet, sutten, dynen, voksiposen eller hvad han nu puttes med skal bruges hver gang (der kan dog godt være forskel på dag og aften) men det er vigtigt, at du forsøger at gøre putningen så genkendelig og dermed tryg som muligt. De små ritualer du indfører - at du f.eks. skifter ham, måden du kærtegner ham på, at du giver ham mælk osv. er med til at forberede ham på, at nu er det sovetid og på den måde hjælpes ham til ro.
Det er naturligt, at han sover bedst, hvis du vugger ham lidt - men det kan være en god idé at du forsøger at putte ham fra din favn, før han sover helt og så med dine hænder på hans krop prøver at lulle ham ind i søvnen, der hvor du ønsker, at han skal sove. Du kan også svinge liften lidt og på den måde hjælpe ham ind i søvnen. Rutiner med at sætte sig og hoppe med ham på en pilatesbold eller lignende behøver du dog ikke at indføre, fordi han jo så naturligt kan lære at han netop skal hoppes med for at sove :) Prøv derfor at indføre nogle rutiner og ritualer, som kan fungere både nu og fremadrettet - også når han vejer 10 kg.. :)
Start med at amme ham og så se på hans øjne og lyt til hans vejrtrækning. Prøv at lægge ham fra dig, når du fornemmer, at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere, og når du kan se, at han er lige ved at falde i søvn. Put ham stille og roligt fra din favn ned i sengen. Erstat evt. brystet med en sut... Stå lidt ved ham, hold dine hænder roligt på ham, så han fornemmer at du stadig er der og lad dine hænder have lidt vægt på hans krop, lad ham fornemme lidt tyngde og lul ham ind i søvnen, hvor han ligger... Lykkes det ikke endnu, så gør det ikke noget - når han er så lille som han er, så må han gerne falde i søvn ved brystet!
Det er rigtig fint med sutten til at finde roen og falde i søvn. Han bør ikke holdes hen med en sut, men du må gerne erstatte brystet med en sut, når han skal sove. Ofte vil sutten falde ud af munden på ham efter lidt tid, når han sover godt - og så skal du bare lade den være. Du skal ikke give ham sut i munden igen og igen, men bare lade ham sove uden. Den bruges således til at ...
... finde ro og falde i søvn, men skal ikke være i munden hele tiden...
Du skal naturligvis overveje, hvad du lærer ham og hvorfor.. men du skal samtidig ikke bekymre dig så meget om søvn, søvnvaner og rutiner, at det kommer til at fylde for meget og du begynder at kræve noget, som han naturligt ikke er parat til. Jeg er helt med på, at du gerne vil undgå at give ham uhensigtsmæssige vaner - men prøv ikke at tage bekymringerne på forskud... det er slet ikke sikkert at han får svært ved at sove eller at sutten overhovedet bliver et problem... han er et lille nyfødt barn og skal naturligt have den nærhed som han har behov for...
Storesøster vil sandsynligvis ret hurtigt lære lillebrors lyde at kende, og hvis storesøster vågner om natten, så kan du berolige hende med ord "jeg er lige her, nat-nat skat" eller "det er bare lillebror, jeg hjælper ham" eller lignende. Så hun hører, at du er der, at du tager dig af det og at hun derfor trygt kan lægge sig til at sove igen. Det kan være problematisk at flytte storesøster på eget værelse nu, hvor hun lige er blevet storesøster og skal vænne sig til at dele mor og far med en lille ny - det kan godt give hende følelsen af at blive sendt væk, afvist, hvis I flytter hende på eget værelse nu, når hun altid har sovet sammen med jer...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er rigtig fint med spilledåse og sang - og derefter putning. På sigt kan lillebror falde til ro med det samme. Det vil dog være en god idé, hvis I kan give storesøster f.eks. en godnatgrød og en kop mælk ved middagsbordet, derefter børste hendes tænder og så putte hende med spilledåse og sang. Det vil være rigtig godt, at hun ikke får mælk efter at tænderne er børstet med den alder hun har.
Fremadrettet kan det sagtens lade sig gøre at putte børnene på samme tid. Når lillebror f.eks. er 1 år og storesøster 2 år, vil spilledåse og sang stadig fungere og I kan også der læse lidt godnathistorie højt eller taler lidt om dagen. Selvom lillebror ikke forstår, hvad I læser, så vil han stadig kunne ligge i sin seng og lytte til jeres stemme, spejle sig i sin søster osv. og på den måde kunne falde i søvn med samme ritual som hende :) Måske vil de have glæde af at sove i samme værelse, da de ikke er ældre end de trods alt er og aldersforskellen ikke mere end godt et år...
Igen - prøv ikke at bekymre dig om fremtiden, men tag tingene som de kommer. Der sker rigtig meget med begge børns søvn og også deres udvikling de næste måneder frem og det er svært at planlægge hvordan... Jeg vil anbefale dig meget at læse min bog "Helens bog om børn og søvn". Den kan give dig lidt idé om, hvad du kan forvente hvornår - og hvordan du f.eks. lærer lillebror gode putteritualer osv.
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
Viden om børn:
Zoneterapi
Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.
Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.
Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.