Svar: Slår når han er glad

---

Kære Kris

Tak for dit brev og fine beskrivelse af, hvornår jeres dreng slår :)

Når børn reagerer fysisk - altså slår, river i hår, bider og lignende, så skyldes det ofte at de mangler ord. Og det kan sagtens, som I oplever hos jer, handle om glæde, sjov og fjolleri, det kan sagtens handle om positive følelser og kærtegn, som løber af med ham - det behøver ikke være i forbindelse med frustration og vrede.

Når jeres dreng slår, når du henter ham i institutionen, så er det sandsynligvis fordi han bliver rigtigt glad for at se dig, glad for at blive løftet op og mærke, at du er tilbage hos ham. Og her kommer han til at slå i stedet for at kærtegne. I den situation er det sandsynligvis også udtryk for, at han har rigtig svært ved at skifte verden - det er for mange børn rigtig svært at blive afleveret og at blive hentet, og det udtrykker han så fysisk ved at slå ud efter dig.

Det vil være rigtig godt, at du i denne situation prøver at give ham masser af fysisk kontakt og nærhed, så han mærker dig og at du er tilbage hos ham, men at du samtidig forsøger at undgå at han slår. Det vil være bedst, hvis I kan undgå at han kommer til at forløbe sig, jo mindre han gør det, jo bedre. Og sker det så allivel, så må du rette ham og forklare, at han skal kramme og kysse dig i istedet - "ikke slå, kysse" eller lignende, så han hører, hvad det er han skal gøre i denne situation, så fokus ikke bliver så meget på, hvad han gør forkert men i stedet på, hvad han skal gøre i stedet.

Når din dreng slår, når du siger nej, eller stopper hans arme - griner og han forsøger igen, så kan det være en god idé at du sætter ham fra dig. Det at lade en handling følge med dit nej, vil hjælpe ham til at huske, at du ikke bryder dig om at han slår - og hvis han skal være i din favn, så skal han derfor ikke slå dig. Så hvis han bevidst slår ud efter dig, så sig nej og sæt ham fra dig - og vis han igen, hvad du så gerne vil have og hvordan du synes det er rart, at I møder hinanden.

Når han slår sig selv, når bleen kommer af, så er det sandsynligvis fordi det er rigtig dejligt at mærke luften og det at slippe for bleen. Det er en måde at vise dig, at han synes det er dejligt, hvis han kan få lov til at løbe lidt rundt med bar numse og uden tøj. Det kan dog også være fordi han har fundet ud af, at han ved at slå sig selv kan få en særlig reaktion fra dig, og det er naturligvis spændende at undersøge... Han er jo rigtig godt igang med at finde ud af, hvordan verden fungerer og her vil han naturligt gøre mange forskellige ting - og også gøre de samme ting igen og igen, for at finde ud af, hvordan du reagerer på det han gør.

Han afprøver hypoteser - og det gør han f.eks. også i forhold til jeres hund. En hypotese kan være "hvis jeg slår ud efter hunden, så kommer mor og siger nej?" - ja det gør hun. Ny hypotese "hvis jeg slår ud efter hunden, kommer fra så også og siger nej?" - ja det gør han. Ny hypotese "hvis jeg slår ud efter hunden og løber, løber hunden så efter mig?" - ja det gør den.. Alt sammen for at finde ud af, hvordan I og andre reagerer på det han gør - altså finde ud af, hvordan verden fungerer og hænger sammen. Og han skal afprøve rigtig mange gange - 117 gange og så lige en gang mere, før han har lært, hvad der egentlig sker.

Den proces, det udviklingsforløb, som han skal igennem er ...

---

---

... blevet beskrevet af den kinesiske filosof Confucius (Konfutse) som sagde:

Jeg hører – og jeg glemmer
Jeg ser – og jeg husker
Jeg prøver – og jeg forstår

Og når børn lærer, så gør de det i etaper og i forhold til dit eksempel, hvor han slår jeres hund, så ser han hunden, den er spændende. Han går hen til den og så slår han ud efter den - nogle gange for at kærtegne og andre gange for at irritere den for at finde ud af, hvad der sker... Du siger nej - han hører det, men glemmer det, og gør det derfor igen og igen (= jeg hører, og jeg glemmer).

I løbet af de næste mange måneder (han er jo stadig ikke ret gammel:)), så vil han begynde at få en erindring, om at her plejer du at komme med en reaktion. Han vil se på dig, og du vil kunne se, at han begynder at kunne huske det lille 'nej' - huske reaktionen – og alligevel er lysten til at forsøge så stor, at det overmander det lille 'nej', som han godt kan huske (= jeg ser og jeg husker).

Til sidst når han så til, at han hører det lille nej inde i sig selv - også uden, at du behøver sige det - og han forstår, at han skal stoppe. Det er først der, når han har forsøgt sig mange gange igen og igen, at han når til 'jeg prøver og jeg forstår'. Først der formår han at kravle hen til hunden og bare ved ved siden af den, uden at røre ved den... (= jeg prøver - og jeg forstår).

---

---

---

I forhold til hunden, så er det lidt problematisk bare at lade ham forsøge sig - han er nødt til at lære, at han ikke må slå hunden og I er nødt til at fjerne ham fra hunden, hvis han gør det! Igen er det vigtigt, at I fjerner ham, løfter ham væk imens I siger nej, og så vil det være rigtig godt, hvis I kan aflede ham, få ham på andre tanker, så situationen bliver helt brudt. Nogle gange kan det også være en måde at sikre sig jeres opmærksomhed på - han ved at hvis han irriterer hunden, så "kommer I efter ham" og derfor kan det nogle gange være en god idé, at I fanger ham og kilder ham "din lille bølle, skal du kiiiiildes", så han mærker jer fysisk og får den ekstra nærhed og kontakt. Andre gange kan det være bedre at invitere til at I læser en bog, tilbyder ham noget at spise ved spisebordet eller lignende.

I forold til en lille ny - stort tillykke med at du venter dig igen, hvor er det dejligt! Så vil det ofte være mor, som det går ud over, når vi bringer en lille ny ind i familien. Det er dig der har været gravid, dig der føder den lille, dig der ammer, bruger tid på den lille i starten - og derfor kan han godt slå ud efter dig - som udtryk for, at det er rigtig svært pludselig at skulle dele dig med en anden.

I skal her naturligvis også lære ham, hvordan han kan kærtegne den lille, så han ikke slår eller tager for hårdt - han gør det jo ikke med vilje, men fordi han stadig selv er meget lille og har svært ved at vide, hvad andre synes er rart. Han har heller ingen fornemmelse for, hvad kan være farligt, så han ved ikke, hvis han f.eks. putter dynen på babyen for at være sød, at dynen ikke må hen over hovedet... Derfor skal I naturligvis have et ekstra øje på børnene, når de er sammen og de skal som udgangspunkt ikke være sammen alene. Men ofte vil det som sagt være især mor at de stærke følelser går ud over :)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre og jeg glæder mig til at høre, hvad den lille ny bliver for en lille en :)

Fortsat god søndag!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---