Annonce

Annonce

Svar: Søvn hos 3 mdr. baby


16. februar 2018

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Sarah

Tak for dit brev - tillykke med den lille dreng! Og velkommen til :)

Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig, og det første jeg umiddelbart tænker er, at jeres dreng faktisk er det man kan kalde sen-præmatur. Du fortæller, at han er født uge 36+5 og det betyder faktisk, at han godt kan have behov for lidt ekstra hjælp i forhold til f.eks. at skulle spise og også finde roen og sove.

Du fortæller, at jeres dreng fik sonde i starten, og at det tog lidt tid at få etableret amningen. Det fungerer dog rigtig godt nu, og det lyder super godt, at han har fordoblet sin fødselsvægt :) Det er dog også helt normalt, at han har behov for lidt ekstra hjælp til at finde ro og koble fra, at han har brug for at I skærmer ham lidt, når han skal sove osv. Ligesom det lyder som om, at I skal forsøge at hjælpe ham til lidt mere rytme - og faktisk lyder lidt som om, at han er begyndt at vende op og ned på nat og dag...

I skal som udgangspunkt ikke vække ham, når han sover, for han sover, når han er træt og har brug for at sove og vågner naturligt, når han ikke behøver mere søvn. MEN, ligesom han havde brug for at blive holdt lidt til ilden, da han var helt nyfødt og blev vækket for at huske at spise, så kan det godt være nødvendigt, at I om dagen nu også forsøger at holde ham lidt igang. Og i forhold til hans alder, vil det være rigtig godt, hvis I kan forsøge at skabe en rytme, hvor han tilbydes 3 lure dagligt - og jeg vil faktisk anbefale dig, at du forsøger at lægge et bad ind mellem formiddagslur og middagslur, for på den måde at skabe en lidt længere vågenperiode, hvor han bruger sig selv rigtig godt både motorisk og mentalt, før han så puttes igen.

Det er også helt normalt, hvis han sover sent om aftenen. De fleste børn vil i 3-4 måneders alderen have en rytme, hvor de går sent i seng. Det er således normalt for alderen, hvis han ikke sover før kl er 22 - og det ændrer sig igen i takt med at han bliver ældre, men lige nu er det normalt. Vi kan dog godt være enige om, at han ikke skal være vågen on-off til kl 02, for det kan ingen af jer holde til, og derfor tænker jeg, at en skitseret dagsrytme kunne se således ud:

Tidlig morgen: Ammes og sover videre, og får ...


Annonce

... en ekstra amning, når dagen begynder.

Kommer op, leger, pludrer, tumler osv.

Formiddag: Ammes og puttes til formiddagslur

Kommer op, leger, pludrer, hygger og tumler

Frokost: Ammes - og tilbydes derefter et bad. Det er en god idé at amme han først, fordi han så har lidt at forbrænde af, når han bades. Badet stimulerer ham rigtig godt både motorisk og mentalt og forlænger hans vågenperiode lidt.

Frotteres godt med håndklædet, kommes i natdragt...

Ammes og puttes til middagslur

Eftermiddag: Vågner, kommer op, leger, pludrer og hygger.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Aften: Ammes og puttes til dagens 3 lur - den ligger måske omkring kl 18-19

Vågner, hygger og pludrer med jer, tumler, leger osv.

Ammes og puttes til natten - måske kl 22...

Først på natten og midt på natten: Ammes - og sover videre

Jeg har ikke sat tidspunkter på hele dagsplanen, fordi det er vigtigt, at I stadig er meget fleksible i forhold til hans behov. Men I skal gå ud fra, at han har behov for ca. 15 timers søvn i døgnet - og at det vil være rigtig fint og helt almindeligt for alderen, hvis han f.eks. sover 10 timer om natten og sover 5 timer om dagen. Nattesøvnen kan f.eks. ligge fra kl 22 til 08 og de 5 timers dagssøvn vil være fordelt over 3 lure - formiddagslur, middagslur og en lur i løbet af aftenen.

De tre lure kan have nogenlunde samme længde, de kan også have forskellig længde. Nogle børn trives f.eks. med at sove 1.5 time + 2.5 time + 1 time, andre børn sover 2 timer + 2.5 time + ½ time og nogle børn sover deres længste lur om formiddagen f.eks. 2.5 time + 1.5 time + 1 time, og det er også helt okay.. her må I forsøge at finde ud af, hvad jeres dreng trives med og hvordan.

Jeg håber, at ovenstående her kan give jer lidt idé om, hvordan I kan hjælpe ham til en rytme, som sikrer ham den søvn, som han har behov for og samtidig hjælper med at være aktiv om dagen og sove om natten...

Jeg glæder mig til at følge jeres lille familie videre, og jeg vil anbefale jer rigtig meget at læse min bog "Helens bog om børn og søvn". I den kan I læse meget mere om søvnen hos børn i 3-4 måneders alderen, ligesom der er et kapitel om søvn hos børn, der er født for tidligt :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.

Farsyg

Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...

Læs hele brevet og Helens svar


9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.

Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2

Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

D-vitamin

Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.

Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.

Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...

Læs mere i Babylex

Øl og amning

Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.

Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.

Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?

Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.

Tak for det!

Kærlig hilsen
Mor.


Annonce