Annonce

Annonce

Svar: 7.5 måned dreng kan ikke sove selv


22. februar 2018

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Maria

Tak for dit brev og velkommen til :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.

Det er helt normalt, at små børn har brug for bryst og nærhed, når de skal sove, og det er også tilfældet hos jer - din dreng har haft rigtig meget brug for at være nær dig, når han har skulle falde i søvn. Du fortæller, at han helst har ville sove på din mave og med hovedet begravet i din armhule - og at han også altid har haft brug for at blive ammet i søvn og brug for dit bryst om natten, når han skal videre i søvnen... Men det der starter som et trygt, dejligt og naturligt ritual, skal stille og roligt ændres i takt med at barnet bliver ældre...

Du fortæller, at du om dagen har forsøgt at putte din dreng i barnevognen, og at det ofte også nogenlunde lykkes. Du har om aftenen og om natten forsøgt at lære ham ikke at sove med brystet - men det fungerer ikke. Og der er for mig at se ingen tvivl om, at jeres dreng har et søvnassociationsproblem. Det betyder, at han er blevet uhensigtsmæssig afhængig af dit bryst og din favn, for at kunne sove - og derfor er du nødt til at ændre på jeres putteritual, så han ikke længere falder i søvn med brystet, og så han lærer at sove i egen seng og netop forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove.

Det lyder som om, at du ammer ham rigtig meget. Og nu hvor han er 7 måneder gammel, vil det være rigtig godt, hvis du kan amme ham 4 gange i døgnet. Det vil dække hans behov rigtig fint - og jeg vil anbefale, at disse 4 amninger ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Det betyder, at han ikke længere skal ammes før sin formiddagslur, men der lære at sove uden bryst og favn og netop i stedet puttes i sin barnevogn, som du allerede forsøger. Han skal stadig ammes før sin middagslur, men det er her vigtigt, at du adskiller bryst og søvn, så han ikke længere falder i søvn i din favn, men puttes i sin seng eller barnevogn og begynder at forbinde dette med stedet, hvor han sover.

Og om aftenen skal han naturligt også ammes, men også her skal han puttes i sin seng, når du har ammet ham. Han skal ikke lægges vågen ned i sengen og skal ikke græde sig i søvn - det er jeg helt enig med dig i, men det er vigtigt, at han ikke længere falder i søvn hos dig og med dit bryst. Han skal puttes fra din favn, der hvor han næsten sover, men stadig registrerer, hvor han bliver lagt og når at opfatte, at han puttes i sin seng. Du må gerne være ved ham, holde dine hænder beroligende på ham, og hjælpe ham til fysisk ro osv. Men han skal ikke falde i søvn med brystet i munden.

Samtidig med at du både dag og aften arbejder bevidst på at adskille bryst og søvn, så vil det være rigtig godt, at du indfører beroligende ord, bestemte kærtegn, beroliger ham og luller ham ind i søvnen med dine hænder på hans krop... De kærtegn du bruger, måden du putter ham på i løbet af dagen skal overføres til aften og nat, så der er genkendelighed og tryghed.

Når du ammer ham sen aften, skal han efter amning puttes over i sin egen seng og sove videre der - og han skal ikke længere ammes om natten. Han skal lære at sove igennem uden brystet, og her er det naturligvis vigtigt, at han tilbydes både mad og væske/mælk nok dagen igennem. Derfor er det vigtigt, at du nu også arbejder bevidst på at sikre ham mad nok hele dagen, og en dagsplan kan se således ...


Annonce

... ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9.30: Frisk blød frugt i hånden og frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur og skal ikke ammes først

Frokost 11.30-12: Grøntagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv, vand af kop. Det kan være rester fra aftensmaden eller det kan være en middagsret på glas, lavet til babyer i denne alder.

Ammes og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk blød frugt i hånden, vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet mere og mere familiemad, mad med mere og mere smag, og mere bid. Suppleres med kogte grøntsagsbuketter, kartoffelbåde fra ovnen eller lignende i hånden, som han selv kan sidde og gumle på. Vand af kop.

Ammes og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt, det der hedder et drømmemåltid og puttes derefter tilbage i egen seng, hvor han så sover til næste morgen tidlig, hvor han ammes igen.

Som du kan se, så indgår der i denne plan mange små måltider hele dagen igennem og det er vigtigt, at han fyldes tilstrækkeligt op med grød, grøntsager, kød, fisk, mad i hånden, frugt osv. hele dagen og drikker masser af vand af kop - og så som sagt bliver ammet de 4 gange i døgnet. Hvis han har spist som denne dagsplan, så kan du godt holde fast i, at han ikke behøver brystet om natten.

Hvis han om natten bliver helt ulykkelig og kun vil brystet, så kan du være nødt til at give ham det. MEN det er her vigtigt, at du forsøger at afkorte amningen mere og mere, så han ikke fyldes med mælk, men kun tilbydes trøst. Det betyder, at du skal trække brystet til dig. Forsøge igen og igen at lirke brystvorten ud af munden på ham, så han får mindre og mindre mælk. I starten vil han søge brystet igen, og så giver du ham det, lader ham die lidt, og når der så er ro på ham, så lirker du igen brystet ud af munden på ham. Du skal sandsynligvis gøre det flere gange til at begynde med, men stille og roligt lærer han at falde i søvn, uden at han har dit bryst i munden.

Det kan være en fordel at koble hans seng til din seng. Det vil sige, at du kan fjerne tremmerne fra den ene side af hans seng og sætte jeres senge sammen. Naturligvis sikre, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det giver dig mulighed for at putte ham i hans seng, samtidig med at du kan ligge lige ved siden af ham. Du kan berolige ham med dine hænder og nærhed, og på den måde lade ham mærke, at du stadig er der, men uden at han behøver at få mælk - og du kan gradvist lade afstanden mellem jer blive større, så han lærer at sove uden at skulle være på din mave eller ligge tæt i din armhule...

Han skal altså lære at sove mere og mere på afstand af dig, og derfor et det vigtigt, at I øver dette både dag, aften og nat. De rutiner og ritualer du indfører om dagen skal overføres til om natten. Og det er en forudsætning, at han får mad nok og også drikker nok om dagen. Antallet af amninger skal skrues betydeligt ned og mængden af skemad og vand sættes op. Tre måltider dagligt er ikke nok - jf. dagsplanen, og du skal netop erstatte f.eks. formiddagsamningen med et mellemmåltid i stedet.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.

Farsyg

Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

RS virus

RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.

RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.

De...

Læs mere i Babylex

Brystbetændelse

I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.

Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.

Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Jeg har længe fulgt med i din brevkasse og har selv fået hjælp til mange "problemer" fra dine svar til andre! Du har været en stor hjælp uden du har vidst det ...!

Bedste hilsner
Sanne mor til dreng på 8 måneder


Annonce