Annonce

Annonce

Svar: Trist storesøster


26. februar 2018

Kategori:
Alder:
2 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Hej med dig

Tak for dit brev og alle dine tanker - og fine beskrivelse af jeres lille pige og hele jeres forløb i forbindelse med, at I har fået en lillebror... :)

Jeg synes det lyder som om, at I har indrettet jer rigtig godt i hverdagen. Det lyder meget fint og rigtig dejligt for jeres datter, at hun kan være i vuggestue 4 dage om ugen og kun fra kl. ca 8-12.. så kommer hun hjem og sover hjemme. Det giver hende mulighed for at komme ud, spejle sig i og lege med andre - og det bliver naturligt mere og mere vigtigt nu, med den alder hun har. Børn i 2-3 års alderen begynder at lege rollelege og lege mere sammen end de tidligere har gjort, og det at komme i vuggestue giver hende mulighed for dette.

Børn i 2-3 års alderen begynder ofte også at interessere sig for de voksnes verden. Det er spændende at følge med i, hvad du laver og det er spændende at efterligne din adfærd og de ting du gør i hverdagen. Det betyder, at hun f.eks. kan have glæde af en dukke, hvor hun kan efterligne det hun ser, at du gør med lillebror - skifter ham, giver ham mælk, putter ham med dynen, vugger ham osv. Ligesom det er spændende at lege med "træ- eller plastikmad", "lege køkken", "dække bord" osv. Hun nyder at følge med i, hvad du laver og efterligne dig...

Og samtidig med dette kan godt komme en lyst og et behov for at følge dig i løbet af dagen, altså være sammen med dig hele tiden. Hun begynder jo at få en fornemmelse for og blive mere og mere bevidst om, at når hun er i vuggestue, så er du hjemme med lillebror - og det vil hun ikke gå glip af, hun vil være med og sikre sig, at du ikke laver noget spændende uden hende. Du gør dog det helt rigtige ved at tilbyde hende tid i vuggestuen og tid derhjemme, og bare det at hun om fredagen har forlænget weekend, kan være sammen med sin babysitter, men også sammen med dig - det er super godt. Den fine prioritering I har lavet, må du derfor gerne holde fast i, også selvom hun har det lidt svært lige nu.

Det er også helt normalt for alderen, at hun kan blive ked af det, når hun skal afleveres eller bliver frustreret og ked af det, når hun hentes igen. Børn protesterer ofte over at skulle af sted, det er hyggeligt og trygt at være hjemme, det er dejligt at være sammen med mor, far og lillebror, og det er bestemt ikke rart at blive afleveret i vuggestuen... Derfor græder børn ofte, når de afleveres, men ikke lang tid efter, er de glade igen, glade for at være der, glade for de andre børn - og vuggestuen melder tilbage, at der ingen problemer er :)

Ofte sker så ...


Annonce

... det, at når I henter hende igen, så kommer en ny protest - nu havde hun det jo lige så hyggeligt, så hvorfor skal hun så hjem... Man taler om at der her opstår et dobbelt-socialiseringsrum, og det er det, som giver konflikter. Det er svært at skifte situation, det er svært at finde ud af hvad man skal, - både når man bliver hentet og når man bliver afleveret, og det kan godt være dette skift, I mærker særligt lige nu.

Samtidig tænker jeg, at hvor det at komme i vuggestue ofte kan være et frirum for barnet, så er det for jeres datter nok lidt hårdt. Når man bliver storesøster, så skal man finde sin nye rolle derhjemme, finde ud af at dele mor og far med en anden og finde ud af, at der stadig er plads til en og kærlighed nok til alle - og det bruger jeres datter rigtig mange ressourcer på lige nu - og det at komme i vuggestue kan så være et frirum, fordi hun der bare træder ind i rollen, som hun plejer at have. Her skal hun ikke være storesøster eller finde ud af at dele mor og far, her skal hun bare være den hun plejer.. Men hos jer er vuggestuen ikke på samme måde et frirum. Både fordi hun er startet i vuggestue samtidig med at hun blev storesøster, men også fordi de jo taler tysk til hende - så hun skal også bruge en masse energi på at være der...


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Jeg tænker dog, at 4 timer dagligt, 4 dage om ugen, lyder så fint som noget kan lyde og det er rigtig dejligt, at I har mulighed for at tilrettelægge hverdagen på denne måde. I kan næsten ikke gøre det bedre for hende - og du skriver også, at det er et godt sted, faktisk skriver du at det er et fantastiske sted :) I er glade for vuggestuen, hun har en fast kontaktpædagog osv. Der er en som tager imod hende og hjælper hende igennem dagen, støtter og guider... hun er ikke overladt til sig selv:)

I skal derhjemme naturligvis være der for hende, forsøge at give hende den ro, nærhed, tætte fysiske kontakt osv. som hun viser behov for. Stadig give hende korte dage og lave ting med hende, som I ved at hun normalt nyder, vise hende at I stadig er der for hende - men samtidig også holde fast i, at det er fint at være i vuggestue de timer hun er det. Det er også dejligt for hende at komme af sted, lege med de andre børn, gradvist vænne sig til sproget og det land I lever i...

Det lyder for mig som om, at I skal være "søde og tålmodige", som du skriver, og give hende tid til at komme ind i rytmen igen. I kan ikke give hende kortere dage end hun allerede har, og hun har allerede en fridag og kan nyde en forlænget weekend... det er okay at give hende lidt tid :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.

Meget træt 3-årig og reaktion

Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...

Læs hele brevet og Helens svar


15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Flytning med baby

Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.

Slår hovedet ind i ting

Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Baby zoner ud

Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Tumle med baby

Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Brystpumpe

En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.

Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.

Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...

Læs mere i Babylex

Forstoppelse

Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.

Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.

Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!

Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.

Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!

De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.

Familien S


Annonce