Svar: Er 4 årig vred og ked af det pga afsavn?

---

Hej med dig

Tak for dit brev og stort tillykke med, at I har fået en lillesøster. Det lyder som om, at alt er forløbet godt, selvom du har været indlagt on-off de sidste 3-4 uger af graviditeten:)

Der er ingen tvivl om, at det er svært at være storebror lige nu. Selvom han nu er 4 år og derfor nok ret god til at sætte ord på sine tanker og følelser, så er han på mange måder også stadig en lille dreng - og det er bare rigtig svært at skulle dele især mor med en anden. Selvom han er glad for sin lillesøster, så er det også svært, at hun pludselig er der...

Man sammenligner det ofte med, at din mand kom hjem med en ny kvinde og de følelser der ville opstå i dig i den situation. Prøv at forstille dig dette - han præsenterede hende for dig "er hun ikke sød?", "er du ikke glad?" og når de to sad sammen i sofaen, kyssede, krammede, nussede, kælede - så kunne du bare se, at de to havde noget sammen, som du ikke var en del af. Selvom de nogle gange sagde "kom og vær med, vi kan sagtens være her alle tre", så kunne du godt fornemme at det var noget andet med hende. At måden han kikkede på hende på, talte til hende på osv. bare var helt anerledes end måde han var overfor dig på... og så skulle hun tilmed sove i soveværelset...

Hvordan ville du have det? Hvad følelser ville du have? Hvordan ville du reagere?

Jeg tænker, at de fleste af os nok ville blive meget frustrerede og kede af det. Der skulle ikke ret meget til før "bægeret flød over" og vi ville måske også have behov for at afprøve lidt grænser eller ville måske være lidt mere krævende, pylret, irriterede - fordi det jo er en naturlig måde at sikre sig opmærksomhed på.... Simpelthen fordi det faktisk gør rigtig ondt at se dig sidde og have den nære kontakt med lillesøster. Og det er netop ofte dig, som det går ud over. For det er dig, som har været gravid, dig der har været indlagt og født lillesøster, dig der har taget hende med hjem, dig der ammer, dig der går hjemme sammen med hende osv... Og det er derfor helt naturligt at der er flere konflikter med mor lige nu - det er et sundhedstegn, at jeres dreng reagerer og det er rigtig vigtigt, at du lytter til ham, anerkender de svære følelser som han går igennem netop nu og viser ham, at du naturligvis stadig er der for ham.

Du spørger om du skal italesætte dit fravær og hans frustrationer - og nej, det synes jeg ikke. MEN det vil være rigtig godt, hvis du italesætte, at det kan være svært pludselig at skulle dele mor med en anden. Det vil være rigtig godt, hvis du kan sætte lidt ord på, at du godt forstår, hvis han synes det er irriterede, at han nogle gange må vente lidt, fordi lillesøster lige er ved at få mad, eller at det er irriterende, at bedst som I havde aftalt, at I skulle ud af døren, så laver lillesøster i bleen og du er nødt til at skifte hende. Så han hører, at du godt forstår ham og at det er okay at lillesøster godt kan være irriterende.

Du må også gerne sætte ord på, når han nogle gange måske savner, at det bare er jer to. Ligesom at du gerne må sætte ord på, hvad der gør ham til noget særligt. Så han direkte hører, hvorfor han stadig er noget helt specielt og stadig får en fornemmelse af, at du elsker ham højere end noget andet og at ingen nogensinde kan tage hans plads. At du har kærlighed nok til dem begge, og at du altid vil være der for ham.

Det kan godt tænkes at storebror føler:

- Jeg er ikke længere den foretrukne
- Jeg er ikke længere værdig til mine forældres kærlighed og min søster er en rival
- Jeg er usynlig for mine forældre, de ser kun hende
- Der er ikke kærlighed nok til mig
- Min plads i min mors hjerte er alt for usikker

Man siger, at der ofte er tre overordnede følelser som spiller ind - det er sorg, vrede og angst. Det er sorgen over ikke længere at have mor (og far) for sig selv. Det er vreden over at være sat i denne situation, og det er angsten for at I vil synes bedre om lillesøster end om ham. Og det er meget vigtigt, at du anerkender ham og de store følelser han har.

Og når din/jeres dreng bryder sammen, så er det vigtigt, at du forsøger at finde ud af, ...

---

---

... hvad han har brug for lige der. Nogle gange har han brug for, at du med det samme er der, tager ham på skødet, holder om ham, trøster og beroliger. Andre gange har han brug for at du giver ham lidt tid, hvor du holder dig i nærheden, sætter lidt ord på "jeg er her, jeg vil rigtig gerne tale med dig, kom ud til mig, når du er klar" eller "det er okay, jeg kommer ind til dig om lidt", så han hører, at selvom han bryder sammen, så forsvinder du ikke, så er du der stadig, og du vil ham stadig. Og når han så er parat, så kan du sætte dig sammen med ham, være tilgængelig både fysisk og mentalt - lade ham mærke, at du netop er der for ham - også når han har det svært.

Der er naturligvis også situationer, hvor det er far, som må tage over, være der, trøste, berolige og hjælpe jeres dreng videre - og det er helt naturligt, at far lige nu nogle gange er den bedste til at tackle visse situationer, fordi mor og lillesøster er meget forbundet og netop det er naturligt hårdt. Det forhold far og søn har her er guld værd:)

Vrede er en naturlig følelse - vi kan alle sammen blive vrede og det er faktisk helt okay og godt, at man nogle gange viser vrede. Og det er vigtigt, at du kan rumme ham og alle hans følelser - også vreden. At kunne rumme ham betyder, at du kan holde ud, at han har det som han har det, at han ikke behøver lave sig om og at du ikke tager det personligt. Det er derfor også vigtigt, at du lytter til ham og lytter til, hvad han blev vred over - og også lytter til, hvad der måske ligger bag det han fortæller dig.

Nogle gange vil han måske sige "du er bare altid sammen med lillesøster, du er aldrig sammen med mig!" eller lignende, og hvis han har den oplevelse, så bliver han naturligt både vred og ked af det. Og her er det rigtig vigtigt, at du ikke svarer med et "sludder, jeg har da lige siddet og læst bøger sammen med dig", men at du i stedet lytter til, hvad han faktisk siger og f.eks. svarer "du synes bare, det er rigtig irriterende, når du skal vente på, at jeg bliver færdig med at skifte lillesøster" eller "du kunne godt tænke dig, at det bare var dig og mig igen" eller lignende, så han hører, at du rent faktisk forstår ham, og de store følelser han har.

---

---

---

Det er rigtig godt, at han er glad for sin lillesøster og som sagt, går hans frustrationer og store følelser ofte heller ikke ud over hende, men ud over dig - ud over mor. Men det forventes også, at han netop er glad for hende og skal synes om hende. Og her kan det faktisk nogle gange hjælpe at legalisere, at hun jo også godt kan være lidt irriterende...

Du spørger, hvornår han er klar til et normalt niveau af grænser igen - og jeg tænker, hvad er et normalt niveau af grænser? Det skal naturligvis være sådan, at I har visse regler, som han stadig skal overholde. Han må f.eks. ikke gøre sin lillesøster ondt, slå ud efter dig eller hende, eller hvad man nu kunne forestille sig. Du må naturligvis på denne måde gerne stille lidt krav til ham, men det skal være krav som passer til hans alder og udvikling. Men pas på ikke at se jeres forhold sådan, at du er den, som skal sætte grænser for ham, og han skal følge hvad du siger - prøv at se om du kan møde ham mere ligeværdigt. Jeg er helt med på, at der er nogle ting, som du gerne vil lære ham, og det er også rigtig fint - det er en naturlig del af opdragelsen, men det er vigtigt, at det sker via et samarbejde og en dialog mellem jer og ikke via straf, trusler, skæld ud, grænsesætning osv.

Ligeværdighed er mange ting men blandt andet, at du lytter til ham og de behov, som han giver udtryk for. Det er vigtigt, at du engagerer dig i ham, og i det han fortæller dig og forsøger at sætte ord på, udtrykke. Ligeværdighed opstår, når I er nærværende sammen, og når du accepterer ham, som han er - husk at børn gør det de gør, fordi de ikke kan gøre andet - og lige nu gør han naturligt nogle ting, har nogle reaktioner fordi han ikke kan andet, det er svært lige nu, og det er helt okay :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - og jeg vil også anbefale dig meget at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse" :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---