Annonce

Annonce

Svar: Vedligeholdelse af søvn uden at komme op af sengen


27. marts 2018

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære F & L

Tak for jeres brev :) jeg vil meget gerne dele lidt tanker med jer :)

Dagsplanen I sender ser meget fin ud, men det vil være rigtig godt, hvis I begynder at tilbyde jeres datter mere og mere mad i stykker, små bidder af en bolle, rugbrødshapsere, stykker af frikadelle, kogte pastaskruer osv. som en fast del af alle hendes måltider, så hun både formiddag, eftermiddag, frokost og aften vænnes til at få mad med mere bid, samtidig med at hun stadig også bør suppleres med lidt på en ske.

Det kan også være en overvejelse værd at tilbyde jeres datter en godnatgrød, som en fast del af hendes putteritual. Dette anbefaler jeg ofte fra 8 måneders alderen og det vil ofte være rigtig godt i denne alder med en rytme, hvor I spiser aftensmad, herefter giver I jeres datter et bad og så tilbydes hun en godnatgrød og derefter brystet, før hun så puttes. Og det betyder at en dagsplan nu kan se således ud:

Tidlig morgen 05/06: Prøv om I gradvist kan trappe ud af denne amning, så den bliver kortere og kortere og til sidst helt kan undværes :)

Morgen 7-7.30: Havregrød, frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: 1/2 bolle med smør, ost, frugtmos, frisk frugt og bær (giver i vindruer så fjern skrællen og skær dem i halve eller kvarte alt efter hvor store de er). Vand af kop.

Puttes til formiddagslur - og det vil normalt være anbefalet, at du stille og roligt trapper ud af amningen her. Da hun sover en meget lang lur om formiddagen, er det dog også helt okay, at du vælger at bibeholde denne amning, og så vælger ikke ammer hende før middagsluren som ligger sent.

Frokost 13: Rugbrødshapsere som nu med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsagsbuketter, godt kogte pastaskruer, små stykker af frikadelle eller lignende rester fra aftensmaden. Og tilbydes også stadig mos - hjemmelavet, rester eller en middagsret fra glas til børn på 8 mdr. Vand af kop.

Eftermiddag 15.30: 1/2 bolle med smør, frugt, frugtmos, vand af kop.

Puttes mellem 16-16.30 og sover som nu en times tid...

Aften 18-18.30: Kød, fisk, kartofler, ris, pasta, grøntsager - udgangspunktet mere og mere jeres mad - det lyder så fint det I fortæller :) vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme, får lidt babymassage osv. og kommer i nattøj...

Tilbydes en godnatgrød ca kl 19.45-20. Det kan være en lidt grovere grød som havregrød, flerkornsgrød, mysligrød. Vand eller MME af kop. Får derefter børstet tænder (hvis hun har fået tænder:))

Ammes og puttes ca 20-20.30 - slipper og puttes i sin seng med putteklud, sut, godnatsang osv. som nu :)

Først på natten 01: Ammes og sover videre

Der kan naturligvis være flere ting, som spiller ind på, hvorfor jeres datter vågner, græder og er så brystsøgende om aftenen som hun er... Og det er vigtigt, at I sikrer jer, at hun ikke vågner, fordi hun har ondt. Hvis hun har været forkølet, kan hun godt have væske i ørerne og derfor blive vækket med smertejag, og det kan netop vise sig ved, at hun vågner, skriger, kommer op i favn og falder til ro med brystet, bliver puttet igen og efter 30 minutter, så vågner hun og skriger igen. Det kan derfor være en god idé at få hende tjekket igennem af en læge - evt. en øre-, næse-, halslæge...

Det er naturligvis også vigtigt at se på hvordan hun generelt falder i søvn - om hun har et søvnassociationsproblem og f.eks. er blevet uhensigtsmæssigt afhængig af brystet og af favn eller af at blive vugget for at sove, men det lyder ikke til at være tilfældet hos jer, som I beskriver hende og hele situationen.

Der er ingen tvivl om, at jeres datter gennemgår en stor udvikling netop nu, og der sker rigtig meget med hende både motorisk og mentalt. Hun er ved at finde ud af at kravle og lyder til at være godt igang med separationsfasen. Denne periode dækker ofte over 8-10 måneders alderen, og det handler om, at hun nu øver sig i rent fysisk at være lidt mere på afstand af jer om dagen. Og for at kunne separere sig, adskille sig, så er hun nødt til at føle sig ekstra knyttet til. Derfor vil børn i denne periode godt kunne søge ekstra fysisk kontakt. Hun vil godt kunne klynge sig ekstra meget til jer. I vil f.eks. mærke det om dagen, hvor ...


Annonce

... hun måske græder, hvis I går ud i køkkenet eller på toilettet uden at tage hende med. Det kan også være, hvis bedsteforældre eller andre henvender sig til hende, folk som hun ellers kender og er tryg ved, bliver hun pludselig "bange" for. Hun vil helst starte med at være på armen, når I er nogen steder, vil helst sidde på jeres skød osv.

Og på samme måde kan separationsfasen vise sig, når hun skal puttes. Det kan være svært for hende at koble fra, slippe dagen og overgive sig ti søvnen. Og når hun endelig sover, så vil hun ofte sove meget uroligt. Hun er langt mere bevidst nu og oplever verden anderledes, større og mere voldsom end tidligere. Hun drømmer derfor mere og mere nu og kan godt græde i søvne på grund af en drøm. Så nogle gange, når hun vågner og skriger, så kan det sagtens hænge sammen med at hun drømmer - og det kan også forklare, hvorfor hun er svært at trøste og afviser jer - det gør hun netop fordi det sker i søvne.

Deruover så gør den ekstra motoriske udvikling også at hun sover dårligt, sover uroligt. Hun får sig lagt i stillinger som hun ikke mestrer at komme væk fra, og det er ikke usædvanligt at børn i denne alder lægger sig op i kravlestilling om natten. Her kan de ligge og vugge frem og tilbage, slå hovedet ind i sengegavlen eller krybe helt op i hjørnet af sengen og kan ikke finde ud af at blive lagt ned igen. Hun kan ligge helt frustreret og grædende - igen foregår det i søvne og man kalder det "head-banging". Børn kan også ligge og kaste hovedet fra side til side, imens de græder, det er også normalt i denne alder, det kaldes for "head-rolling".

Når I hjælper hende om natten, så skal I være opmærksomme på, hvordan I hjælper og hvad hun har behov for. Det bedste vil ofte være, hvis I kan hjælpe hende videre i sengen hvor hun allerede ligger, hjælpe hende med stillingskift, få dynen på, berolige hende med hænder, kærtegn osv. Hjælpe hende videre i søvnen med så lidt aktivitet fra jeres side som muligt. MEN hvis hun tydeligt har brug for at komme op i favn, brug for at mærke jer for at kunne finde roen og komme trygt videre i søvnen, så skal I naturligvis tage hende op, trøste og berolige og så putte hende tilbage i egen seng igen. Vær dog opmærksom på, at mange børn faktisk protesterer når vi tager dem op, skubber os væk, afviser vores hjælp, netop fordi det ikke er den tætte fysiske kontakt, som er behovet, men snarere beroligende hænder der lulle en i søvn, hvor man ligger... :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


I nogle familier hjælper det at fjerne den ene side af tremmesengen og koble tremmesengen til forældresengen. Det giver jer mulighed for at putte hende i egen seng, men kunne ligge ved siden af hende, lægge en beroligende hånd på hende, så hun kan mærke, at I er der - uden at I behøver stige ud af jeres seng, uden at I behøver tage hende op, vugge hende i armene eller tilbyde hende bryst... Man skal her naturligvis altid sikre sig, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at sætte sengene sammen:)

Så ja - der er ingen tvivl om at alder og udvikling spiller ind hos jer, og at der derfor er tale om en periode, et tigerspring, som I skal igennem. Det er dog vigtigt, at I overvejer, hvordan I kommer bedst muligt igennem denne periode - og det er her vigtigt, at I holder fast i at jeres datter ikke har behov for at få bryst hver gang hun vågner eller er ked af det. Det er naturligt at hun er tryghedssøgende og I skal naturligvis gøre hende tryg, men tryghed og bryst er ikke længere det samme, men to adskilte ting... Så prøv om I kan undgå ikke at øge antallet af amninger, men hold dem på ca. 3 amninger i døgnet nu hvor jeres datter er 8 måneder gammel. F.eks. kl 9-9.30, 20 og 01....

Om det skal være far eller mor der tager over om natten afhænger lidt af, hvordan I oplever at det vil fungere bedst for jer alle tre... Far kan ikke amme og dufter ikke af mælk, og kan derfor nogle gange have lettere ved at hjælpe lillepigen videre om natten. MEN mor holder så vidt jeg ved ikke længere barsel, den har far overtaget, og derfor kan jeres datter jo godt have ekstra behov for at mærke mor om aftenen og natten, hvilket man naturligvis også skal anerkende...

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Rigtig god påske!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Taktilsansen

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...

Læs mere i Babylex

Forkælelse - forkælede børn

Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.

Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.

Små børn kan ikke...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Der er ingen tvivl om at Helen er en sundhedsplejerske med hjertet på rette sted og det betyder meget for mig i perioder hvor jeg har været usikker på nogle ting.

Camilla Martin


Annonce