Svar: 3 årig pige er bange for at lave
Hej med dig
Tak for dit brev og fine beskrivelse - og hvor er det dog synd for jeres datter!
Det lyder som om, at I gennem flere måneder har været meget opmærksomme på jeres datters mave og har forsøgt at hjælpe hende med at få blødere afføring på mange forskellige måder... Og det er naturligvis vigtigt, at I forsøger at holde maven igang naturligt via en varieret kost og ved at sikre hende både fibre og væske nok - præcis som du er opmærksom på.
Jeg går ud fra, at I har drøftet problemet med jeres læge, da jeres datter både har fået microlax og nu også movicol. Har lægen set på hende? Er hun rød omkring endetarmen, ser der ud til at kunne være rifter, sårdannelse eller lignende - nogle børn får en streptokokinfektion, får svamp osv. som kan gøre rigtig ondt og gøre, at de holder sig ekstra, og det skal naturligvis behandles... Har hun hård mave og presser rigtig meget, så kan hun også have små rifter (analfissur), hvilket kan gøre rigtig ondt.
Det kan være en god idé at undersøge om hun måske reagerer på f.eks. mælkesukker (laktoseintolerance), eller gluten (Cøliaki) - det kan lægen også undersøge...
Du skriver at I mod jeres vilje nu er startet op med Movicol - hvorfor er det mod jeres vilje? Når hendes mave ikke kan holdes igang naturligt via kosten, så er det netop godt at tilbyde hende afføringsmiddel - og Movicol virker ved at gøre afføringen blød. Det er netop godt, at få skabt en periode, hvor hun begynder at opleve, at det ikke gør ondt eller er ubehageligt at skulle af med sin afføring. Det lyder dog som om, at hun skal have en større dosis end hun lige nu får - eller måske snarere som om, at du skal give hende en microlax (klyx) i endetarmen og så fortsætte med Movicol derefter. Du skriver blandt andet "her til morgen er der stadig ikke kommet noget andet end væske, så jeg er godt klar over, at det der er må være ret hårdt" - og det er netop rigtigt.
Hvis hun har en knold af hård afføring stående, så kan der sive tynd afføring som væske ved siden af - derfor er du nødt til at give hende et klyx, som kan fjerne knolden af afføring, så der igen bliver passage og herefter så holde maven igang og sørge for at afføringen er blød. Hvis hun har flere hårde knolde af afføring stående, så kan hun godt have behov for at få microlax nogle dage i træk, så hendes tarm bliver fuldstændig tømt ud - samtidig med at I så starter med movicol, holder fast i den varierede kost, forsøger med faste toiletrutiner osv.
Det vil hjælpe hende med at komme af med afføringen, hvis hun kan sidde med benene bukket. Det er vigtigt, at hun sidder på ...
... toilettet med et toiletsæde, så hun ikke sidder og spænder og er utryg ved at sidde der, bange for at falde ned. Og her vil det så være en god idé, at du sætter dig foran hende og lader hende hvile med fødderne på dine lår, mens hun presser - og du kan så samtidig betrygge og berolige.. Så du er der, støtter og guider, beroliger og opmuntrer, når hun er på toilettet...
Det er godt, hvis I kan indarbejde nogle faste afføringsvaner, så hun får en fast rytme i hvornår hun nogenlunde "tømmer sin tarm", og så du netop kan hjælpe hende her. Hjælp hende gerne på toilettet til samme tid hver dag f.eks. 20-30 minutter efter I har spist, giv jer tid og forsøg at skabe en tryg ramme omkring det. Jo mere rytme I får omkring toilettiden, jo mere vil hendes tarm begynde at indstille sig på dette...
Du nævner, at hun får en ble på i børnehaven, og det er helt okay. Men er det kun for at tisse, kan hun godt komme af med afføring uden problemer, hvis hun får en ble på? Hvis hun kan lave i bleen uden problemer, så er det jo ikke afføringen der er problemet, men selve det at gå på toilettet...
Hvis hun kan lave afføring i en ble, så vil det være rigtig godt, at hun også her opfordres til at sætte sig på toilettet og lave der, så hun ikke bare kan gå bag ved sofaen eller lignende, men så I holder fast i reglerne om, at det er på toilettet, at det foregår :) Det kan også være med til at skabe en fast rytme, så hun vænnes til at have afføringen på et fast tidspunkt og stille og roligt så kan hjælpes til at sidde på toilettet uden bleen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det vil også være en rigtig god idé at læse bøger om emnet - både om renlighed og det at gå på toilettet, men også gerne læse om afføring hos både mennesker og dyr. Det er vigtigt at I taler om det, som noget helt naturligt.
Og så skal I naturligvis også overveje, om der er andre ting som spiller ind på, at det med renligheden er så svært for hende. Du nævner selv børnehavestart 1. marts som naturligt kan forklare, at hun pludselig også har svært ved at holde sig, når det gælder vandladning... men kan der være andre ting, som gør det svært - forholdet mellem mor og far, sygdom i familien, flytning, at blive storesøster osv. Der kan være rigtig mange ting som spiller ind og som man er nødt til også at medtænke :)
Og så skal I som nævnt drøfte det med lægen. Det kan være voldsomt for børn, når vi griber ind i deres afføringsmønster og derfor er det vigtigt, at I har lægen med og hele tiden forsøger at vurdere, hvor meget I skal gribe ind og hvornår....
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
30. september 2024 | Renlighed | 5 år
Kære Helen. Vores dreng F. er lige fyldt 5 år. Han smed bleen for ca. 2 år...
23. juli 2024 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.
Hej Helen! Mange tak for svaret på mit sidste spørgsmål! Nu står vi...
Viden om børn:
Sko
Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.
Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...
Naturlægemidler - børn
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.
Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".
Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Først og fremmest tusind tak for en rigtig god brevkasse, hvor vi som førstegangsforældre har fået svar på rigtig mange spørgsmål, bare ved at sidde og surfe lidt rundt i kategorierne. Dine gode svar har virkelig været en stor hjælp hele vejen igennem.
Bedste hilsner
Malene og Maria på 6 uger