Svar: Ny institution
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det er altid svært at starte i et dagtilbud, - selvom man som forældre har gjort sig mange overvejelser, og synes man har valgt et godt sted, så er det en ny og helt anden verden, og der er mange ting, som man skal vænne sig til. Der er mange måder at gøre ting på, og meget bliver naturligt gjort anerledes, end I selv ville gøre derhjemme - og det kan være helt okay... børn kan godt kende forskel og trives med de forskelligheder der er:)
MEN, du har naturligvis ret, når du skriver, at du er i tvivl om "hvor meget du skal kæmpe" for at få lavet ting om - for visse ting kan du godt kæmpe for, og andre ting er du nødt til at acceptere... Og det kan være rigtig svært at vurdere..
Som udgangspunkt kommer du længst ved at stille åbne spørgsmål og forsøge at indgå i en dialog. Og jeg tænker, at det lyder som om, at du skal bede om en samtale, hvor I kan drøfte nogle af de ting, der bekymrer dig.
Det vil være rigtig godt og helt naturligt, hvis din dreng kan have et overgangsobjekt med hjemmefra. Det har rigtig mange børn brug for, og det hjælper dem med at koble de to verdener hjemmet og institutionen sammen. Det kan være en bamse, en bil, en sutteklud, et fotoalbum eller lignende. Og det vil være naturligt at tale med pædagogerne om, hvorvidt det vil være okay:)
Hvis det er en bil, som gør din dreng mest tryg, så synes jeg ikke, at det burde være et problem. Når du afleverer ham i favnen hos pædagogen, så kan han holde bilen imens, de kan kikke på den osv. og når du så er gået, og det er tid til at komme videre med ...
... dagen, så kan han sammen med pædagogen sætte bilen ud på sin plads.. det kan der også være nogle rutiner i, og når den står på hans plads, så er det ikke det samme som at have "fredagslegetøj med". Jeg synes personligt godt at man kan skelne de ting fra hinanden. Børn er jo forskellige og nogle børn sover med biler, andre med putteklud og bamser - min yngste datter sov med bøger :)
Med hensyn til søvn og middagslur, så kan du sagtens tale med pædagogerne om, at lige nu hvor han er igang med at blive kørt ind og naturligt bliver ekstra træt, får en masse nye indtryk og stimuli i løbet af dagen, så vil du gerne have, at han får lov til at sove en længere middagslur - og spørge om de ikke vil undgå at vække ham allerede kl 13.30, måske vil han vågne af sig selv omkring kl 14, og så kan han stadig nå at få frugt om eftermiddagen og være aktiv sammen med de andre... Han må naturligvis gerne sove 2 timer til middag, hvis han kan det og viser behov for det - og du har helt ret, man skal som udgangspunkt ikke vække børn. Børn falder naturligt i søvn, når de er trætte og vågner udhvilede og friske, når de ikke har behov for mere søvn...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er mit indtryk, at mange pædagoger oplever forældre bede dem vække børnene - og det er ikke ret tit, at det modsatte er tilfældet, så måske er de slet ikke opmærksomme på, at du faktisk synes, de skal lade din dreng sove lidt længere midt på dagen...
Så bed om et møde - måske er det allerede planlagt, at I skal tale sammen om, hvordan det går - og tal så med dem om, hvad det er du oplever og tænker :)
Rigtig meget held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
Viden om børn:
Jordemoder
En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.
Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.
NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.