Brev:

Hjælp til at afhjælpe omvæltninger

Kære Helen,

Tak for en skøn og enormt informativ brevkasse og for dine bøger om mad og søvn; jeg rådfører mig ofte alle steder, og bøgerne har været mine bibler de sidste par år.

Jeg håber, du kan kaste noget lyst over et par spørgsmål, jeg har angående vores dejlige datter A på snart 2,5 år. Generelt er hun en meget glad, nysgerrig og harmonisk lille pige, der er vild med sine bøger, at tælle og (efterhånden mere og mere) lege rollespil med sine bondegårdsdyr og –mennesker. Hun elsker at klatre i træer, plaske i vandpytter og gynge så højt som muligt. Hun er vild med andre børn og nærmest higer efter dem, hvilket giver rigtig god mening, for hun går ikke i daginstitution; vi bor nemlig i USA (hvor min mand er fra), og jeg har gået hjemme ved hende, siden hun blev født, men vi tager til en ugentlig legegruppe, mødes med jævnaldrende børn en gang om ugen og hendes fætre (som er hhv 1,5 og 4,5). Hendes sprog, tror jeg, er ret godt med men det er svært at vurdere, fordi hun jo er tosproget. Hendes far er væk minimum 55 timer om ugen, så hun ser ham ikke meget i hverdagene...

1) Efter at have boet i USA i 5,5 år er jeg lige blevet tilbudt et job i Danmark, så om to måneder flytter hun og jeg tilbage til Danmark. I mens vi venter på at familiesammenføringen (forhåbentlig) går igennem, bliver min mand i USA, hvilket betyder, at vi skal være adskilt (med besøg hver eller hver anden måned) i 8 måneder. Dette bliver uden tvivl helt ekstremt hårdt for hende, og jeg vil enormt gerne høre, om du har nogle gode tips til at afbløde både overgangen og det langvarige fravær af hendes far.

Hun har allerede en plads i en lille privat daginstitution med max 30 børn, og jeg har et par uger til at køre hende langsomt ind og komme over jetlag, før jeg begynder på arbejde (som heldigvis kun er 30timer, så der er mere tid til hende). Vi skal bo ved min mor og stedfar de første par måneder, så det håber jeg kan give både noget velkendthed og lidt kortere dage, hvor mormor kan hente/aflevere. Men jeg er så bekymret for, hvordan hun kommer til at reagere på det hele, og om jeg i virkeligheden har valgt helt forkert i forhold til at komme tilbage til Danmark (hvor der er en verden til forskel fra USA i forhold til work-life balance! Så hun faktisk - på sigt - kan få sin far at se langt mere, end hun gør nu). Alt, hvad du kan give af inputs, vil være GULD værd i denne henseende!

2) Hun er som sagt en sød og glad pige, men ind i mellem kan hun godt blive lidt voldsom og slå, sparke eller presse sin pande hårdt mod nogen (oftest kun voksne). Ofte er det noget, der sker i forbindelse med leg, men nogle gange gør hun det også, hvis hun fx ikke vil have børstet tænder eller ”bare fordi”. Jeg synes måske, jeg kan se et mønster, hvor det sker mere, når hun er træt eller sulten, eller måske reagerer hun på sin fars lange arbejdstider?

Normalt prøver jeg at undgå skæld ud og i stedet fortælle hende, hvad jeg gerne vil have hende til at gøre, frem for hvad hun ikke må (det der med at man ofte bedre forstår det positive fremfor en negation som fx ”ikke”), men det, synes jeg, er svært at gøre, når der er tale om at slå fx... Hvad kan jeg gøre for at forhindre dette? Er det bare alder eller noget, man skal være bekymret over? Og kan dette ske at blive værre i forbindelse med flytningen?

3) Hun bruger sut, og jeg har egentlig altid tænkt, at det skulle hun ...

... have lov til, indtil hun blev 3-agtigt. Hendes tale virker ikke til at være påvirket af noget, og da vi var til hendes første tandlægebesøg for 5 måneder siden, sagde de, at selvom hun havde lidt overbid, skulle det nok rette sig ud, når sutten blev lagt væk, og at 3 år var fin nok timing. Siden da synes jeg dog, at hendes overbid er blevet større, så jeg har overvejet, om man burde stoppe nu, eller om man kan vente til hun fylder 3 i november. Men i forbindelse med de store omvæltninger, der kommer til at ske om et par måneder, forventer jeg næsten, at hun har ekstra brug for den tryghed, sutten giver, og om man derfor bør vente, til hun er kommet sig? Eller om man bør smide sutten nu, så hun kan nå at glemme alt om den, inden vi flytter?

Det skal siges, at hun stort set kun bruger den, når hun skal sove, nogle gange på længere køreture, eller hvis hun er enormt ked eller træt/syg. Når de ikke er i brug, ligger de i en skål på værelset, og vi beder hende altid tage den ud af munden, hvis hun taler med den. Hun har 5 bamser i sin seng (hvoraf især 1 har en særlig plads i hendes hjerte, men ikke på fuldtid) og to dyner. Hun er meget glad for den og beder tit om at sove eller ”quiet time” blot for at få sin sut. Der til svarer jeg altid, at den skal hun ikke have nu, men at hun kan få et tæppe på og sin yndlingsbamse og putte sig, hvilket ofte men ikke altid virker. Hvordan og hvornår bør jeg forsøge mig med et suttestop?

Og endelig 4) For en tre måneder siden bad hun om at få sin ble af for at tisse og lave på potte, og siden da har hun været renlig (selvfølgelig med et par uheld, når man leger alt for godt og lige bliver overmandet, men det er virkelig minimalt!). Vi har på intet tidspunkt presset hende til noget, men jeg tror måske, hun er blevet meget bevidst om, hvad og hvornår der sker noget, fordi hun altid har fået lov til at være nøgen og have de uheld, man nu kan have, når man er lille, og vi har altid bare sagt ”pyt med det, det sker”, hvis der blev tisset på gulvet (eller far ;) ).

Nu gør hun så det, at når vi spiser (eller kører i bil, er på restaurant eller i supermarkedet), råber hun altid mindst et par gange, at nu skal hun tisse eller lave, og så skynder vi os ellers på potte, for man ved jo aldrig, om det er presserende. Ofte er det falsk alarm, og vi vender tilbage til det, vi var i gang med – ofte for at gentage processen få minutter senere. Jeg synes ikke, jeg vil ignorere disse proklameringer, heller ikke selvom det nogle gange virker, som om hun bare gør det for at slippe ud af noget, for det er stadig ret tidligt at være renlig, og jeg vil ikke risikere at gøre hende utryg eller føle sig presset til noget. Omvendt er det virkelig upraktisk, når hun gør det i supermarkedet eller bilen. Har du nogle ideer til, hvordan jeg skal forholde mig til dette?

Hun får stadig ble på, når hun sover til middag og om natten, men de er altid knastørre. Så jeg tænkte på, hvornår det vil være smartest at stoppe med sovebleen? For min skyld kan hun fortsætte så længe det er nødvendigt, så det er ikke for at presse hende, bare for at få en ide om tidsperspektivet og om hun eventuelt kan forestilles at gå tilbage i denne udvikling (altså blive dårligere til det med renlighed), når vi flytter?

Jeg ved godt, dette er noget af en saga at skulle besvare, men jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig!

Tusinde tak på forhånd,
Mor til A.

Læs Helens svar »

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.

Nervøs for potte

Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...

Læs hele brevet og Helens svar

10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

Sur 2-årig

Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...

Læs hele brevet og Helens svar

5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.

Hård ved lillebror

Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...

Læs hele brevet og Helens svar

6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar

26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Sure morgener - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: