Svar: Hjælp til at afhjælpe omvæltninger

---

Kære mor til A.

Tusind tak for dit brev og dine meget søde ord - det er virkelig dejligt at høre, at du har kunne bruge mine råd og bøger :) Og velkommen til, jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig.

Der er ingen tvivl om, at det bliver en meget stor omvæltning for jer at flytte til DK. I har boet 5.5 år i USA, du og din datter har altid gået hjemme og lyder til at være meget tætte, og I har naturligt en helt fast rytme og rutine i hverdagen, som I begge kender og er glade for. Selvom far arbejder meget, så er han jo også stadig hjemme, og det lyder som om at far og datter har et godt forhold, og at far også gerne vil prioritere jeres lille familie, men muligheden for at gøre dette er anderledes, hvor I bor - hvorfor I naturligt har valgt at flytte til DK.

Du fortæller, at I skal bo hos dine forældre i begyndelsen, og det er naturligvis rigtig dejligt, at du i hverdagen vil have glæde af din mors hjælp. Det er super, at hun kan være med til at aflevere og hente din datter i daginstitution, så din datter kan få kortere dage, når hun viser behov for det, og så overgangen mellem den gamle og den nye hverdag måske kommer til at virke mindre voldsom for hende - men - jeg tænker også, at det vil være svært pludselig at skulle bo under samme tag i flere måneder, når I har været så vant til at bo langt fra hinanden. Og det vil måske være godt, at I laver lidt aftaler om, hvordan I indretter jer og gør tingene - hvem gør hvad og hvordan, hvor meget må bedsteforældrene blande sig i opdragelsen osv. Det kunne godt være en idé at forventningsafstemme lidt... :)

Når det så er sagt, så er det jo guld værd at din datter får mulighed for at komme så tæt på sine bedsteforældre. De vil lære hinanden rigtig godt at kende, og der er ingen tvivl om at dine forældre nok glæder sig enormt meget og vil gøre alt for, at I skal have det så godt som muligt :) Når I har boet fra hinanden så længe, så er det naturligvis begrænset, hvor godt din datter kender dine forældre - også selvom I har besøgt hinanden jævnligt og måske været sammen i længere perioder, så det vil være rigtig dejligt for både hende og dem at få udbygget den relation og mærke den varme og nærhed, som dine forældre naturligt vil give hende :)

Men det bliver jo så på bekostning af far - og det er naturligt rigtig svært. Der er ingen tvivl om, at hun vil savne sin far rigtig meget, og at han vil savne hende (og naturligvis dig). Det er meget svært at bo så langt fra hinanden og samtidig være forældre og par, og selvom I kan ses hver måned eller hver anden, så vil det være hårdt for alle... :(

Jeg vil foreslå dig, at du laver et lille fotoalbum med billeder af dig, far, jeres datter, jeres hjem i USA osv. som hun kan medbringe til DK og som I kan tale om. Det vil hjælpe hende til at forstå, at far stadig er der, selvom hun ikke kan se ham - og at det er helt legalt at savne og også tale om far. Det vil også være rigtig godt, hvis I kan Skype, FaceTime og lignende, så hun kan se sin far, høre hans stemme osv. samtidig med at hun ser ham - det vil også gøre det lidt lettere for hende at forstå, at han stadig er der, og på en anden måde, end hvis de blot taler sammen i telefonen.

Med den alder hun har, vil hun naturligt have svært ved at koncentrere sig om en telefonsamtale og I skal også være forberedt på at hun, når I Skyper osv. med far, måske ikke altid kan finde ud af at snakke med ham eller interessere sig for det - og det kan faktisk godt være lidt hårdt... Især for far. I ved jo, at det kan være svært at finde et andet tidspunkt, hvor det passer at ringe og hvor der er tid til at tale sammen og tale med hende - og er hun så ikke parat lige der, så føles det let som om, at man mister muligheden og det kan man naturligvis godt blive ked af. Men det er helt naturligt, at hun nogle gange ikke kan finde ud af at koncentrere sig om at skulle snakke med far.

Og I skal også være forberedt på, at når I så ses, så vil hun naturligt kunne afvise far i starten - selvom man synes det vil være virkelig dejligt, hvis hun løber ham i møde og kaster sig i armene på ham, så vil det højst sandsynligt ikke ske, og det kan også gøre ondt. Hun afviser ham ikke, fordi hun ikke vil ham, men fordi det er en meget svær situation og det bedste I kan gøre er at tage det så naturligt som muligt. Det er vigtigt, at far ikke bliver ked af det, virker skuffet osv. men blot viser hende, at han rigtig gerne vil hende og stadig er den samme - og han har tid til, at hun finder roen i det :)

Måske vil det hjælpe hende, hvis far kan indtale nogle små sætninger - f.eks. en fast sætning, hvor han siger godmorgen til hende eller lignende, som du så kan afspille hver morgen, når dagen starter - og når far så er hjemme, så kan han sige det "live" og på den måde bliver far en naturlig del af hendes hverdag stadig væk... Det kan også være, at far kan indsynge en lille sang eller lignende - måske kan du købe en bamse (hun lyder jo til at være glad for bamser), hvor far kan indsynge en sang, som hun så kan høre, hver gang hun trykker på bamsen og savner far... Det kan være en rigtig god idé at udnytte nogle af de muligheder der er i dag :)

Med hensyn til at slå og være udadreagerende, så handler dette højst sandsynligt om, at hun mangler ord. Selvom hun er rigtig godt med sprogligt og lyder til at have et ordforråd fra både amerikansk og dansk, så vil hun naturligt ikke kunne sætte ord på, hvis hun oplever noget svært eller bliver usikker eller utryg i visse situationer - og så er det, at hun reagerer med at slå ud.

Det er rigtig godt, at du ...

---

---

... forsøger ikke at skælde ud,og at du forsøger at sætte ord på det, som du gerne vil have hende til i stedet. Det er vigtigt, at hun får at vide, hvad hun kan gøre i stedet og at du, som du selv skriver, forsøger at have fokus på det positive. Men du må naturligvis også gerne sige fra - og med den alder hun har, kan det være en god idé, at du lader en handling følge med dit nej. Det betyder, at hvis hun f.eks. slår dig, når hun sidder på dit skød, så sæt hende fra dig. På den måde signalerer du, at hun ikke kan sidde hos dig, hvis hun slår. Det er ikke rart og det gør ondt, så hvis hun skal sidde hos dig, så skal hun ikke slå dig...

Andre gange kan det være en god idé at sætte lidt ord på, at du godt forstår, at det er irriterende "jeg ved godt, du ikke vil have børstet tænder", og at du også anerkender hende "jeg skynder mig, så er det færdigt lige om lidt", så du viser hende, at du forstår, hvorfor hun slår ud efter dig, men holder fast i, at tænderne skal børstes.

Du spørger om det kan blive værre i forbindelse med flytningen - og det kan det faktisk godt. Det bliver en meget stor omvæltning - hos jer er der ikke bare tale om at flytte til et nyt hus i samme område, men om at hele hverdagen, hele hendes verden ændrer sig. Det eneste konstante vil være dig - og du vil starte arbejde og derfor ikke være der 24/7 som du altid har været.. Så det vil et eller andet sted være mærkeligt, hvis hun ikke reagerer - faktisk tænker jeg, at du skal prøve at se det som et sundhedstegn, hvis der kommer en reaktion - og en reaktion kan faktisk godt være, at hun begynder at reagere mere fysisk, fordi hun vil mangle ord til at fortælle dig, hvor hårdt hun måske synes det er...

Det betyder ikke, at I ikke sagtens kan flytte til DK, og det lyder også som om, at du sammen med dine forældre har fundet en løsning som gør, at I kan hjælpe hinanden og dermed din datter til at få det bedste ud af situationen - og det er rigtig godt. Jeg kan naturligvis heller ikke udelukke, at det kommer til at gå rigtig godt og uden større problemer - der er jo forskel på børn og måske vil hun bare nyde det hele og klare alt i stiv arm :) Som du selv skriver, så er hun en pige der nærmest "higer efter andre børn" og hun har jo også en alder nu, hvor hun vil have rigtig stor glæde af at lege med andre, så for hende kan det være fantastisk at komme i daginstitution :)

Med hensyn til sut, så kunne det godt være en god idé at stoppe med denne nu, fordi huser ved at udvikle overbid på grund af sutten - men kun hvis du tænker, at det kan lade sig gøre. Det afhænger meget af, hvor stort du fornemmer, at hendes suttebehov er. For hvis hun begynder at sutte på tommelfinger i stedet, så har du et problem - for tommelfingeren vil kunne give mere overbid end sutten, og den kan hun jo i princippet vænne sig til at sutte på langt op i skolealderen... I givet fald er det altså bedre at lade hende beholde sutten og så lade hende få den ro og tryghed, som sutten kan give hende, når I flytter til DK. Det vil her dog stadig være rigtig godt, at du lader hende lægge sutten fra sig i en skål, så du bibeholder de gode rutiner I har allerede nu - og ikke får øget behov for sut i munden, fordi I flytter til DK... Og så kan hun, som du skriver, vænnes fra sutten omkring 3 års alderen.

---

---

---

Med hensyn til renlighed, så er det urolig flot og meget dejligt, at hun er så god til at holde sig tør både dag og nat - faktisk er det rigtig flot, at hendes ble er knastør om morgenen efter en lang nattesøvn. Så flot, når hun ikke er ældre! Hvis hun gennem flere uger ikke tisser, når hun sover, så kan du godt begynde at lade hende sove uden ble.

Jeg er helt enig med dig i, at du er nødt til at følge hende på toilettet, når hun i bilen eller i supermarkedet siger, at hun skal tisse... Det er vigtigt ikke at ignorere hende, når hun giver udtryk for at skulle. Når hun nogle gange ikke kan alligevel, så tænker jeg, at det handler om, at hun trods alt ikke er ældre end hun er, og derfor stadig kan have rigtig svært ved at mærke, hvor meget hun skal tisse. Så lige nu vil det være godt at hjælpe hende og blot anerkende "det var godt du forsøgte" også selvom der ikke kommer noget...

Derudover tænker jeg, at det er en rigtig god idé at lave lidt faste toilettider, så hun f.eks. altid skal tisse af, før I kører i bilen eller skal tisse af, når I skal ud at handle - så du på den måde vænner hende til at få det gjort, før I tager af sted og dermed minimerer risikoen for, at hun pludselig skal midt i det hele, hvor det kan være svært at finde et toilet.

Og ja - det kan faktisk også godt gå tilbage med renligheden, når I flytter til DK og hun skal vænne sig til nye rutiner og en ny hverdag. Det vil være rigtig godt, at du hjælper hende med f.eks. at finde toilettet i institutionen og taler med pædagogerne om lige at følge hende derud de første dage, så hun hjælpes lidt på vej med at holde sine gode vaner og ikke pludselig begynder at tisse i bukserne, fordi hun har glemt hvor toilettet er eller måske bliver så optaget af en leg, at hun glemmer at lytte efter kroppens signaler. Selvfølgelig kan der ske uheld og det skal der være plads til, men hun lyder til at have ret stor kontrol over både vandladning og afføring, og det vil være rigtig godt, hvis I kan forsøge at holde fast i dette, også når I flytter :)

En masse tanker frem og tilbage, som jeg håber du kan bruge - jeg glæder mig til at følge jeres lille familie - og jeg håber, at familiesammenføringen ikke kommer til at volde for store problemer, og at far får mulighed for at komme hurtigt til DK!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

Viden om børn:

---