Svar: Kæmper mod søvnen
Kære Emils forældre
Tak for jeres brev, og dejligt at høre fra jer igen - det lyder som om, at de sidste måneder er gået rigtig godt hos jer og som om, at Emil udvikler sig i rigtig god retning - dejligt! :)
I fortæller at Emil er begyndt i vuggestue og jeg tænker, at dette naturligt godt kan spille ind på hans evne til at overgive sig til søvnen og hans behov for ekstra fysisk kontakt og nærhed netop nu. Det at han er adskilt fra jer om dagen betyder naturligt, at han vil søge jer ekstra - og især om aftenen, når han skal sove.
Samtidig er han stadig så lille, at han ikke forstår, hvor I er, når I går ud på den anden side af væggen og lader ham være alene på værelset. Han har stadig ikke fornemmelse af rummene liggende i forlængelse af hinanden eller fornemmelse for, at han kan kalde på jer, og I kan høre ham og komme ind til ham, det skal han først så småt igang med at lære. Han kan heller ikke forholde sig til tid og ved derfor ikke, om I er væk i 3 minutter, 3 timer eller 3 dage, han mærker bare at I forsvinder... Og sammenholdt med, at han nu oplever adskilelse fra jer i dagtimerne, så kan følelsen af at blive forladt og være alene godt være lidt forstærket netop nu...
Jeg tænker, at det sandsynligvis vil hjælpe ham, hvis I bliver siddende hos ham, når han skal sove. Han må gerne starte med at brænde lidt energi af i sin seng og når han så virker parat, så kan I gå ind til ham, hjælpe ham med at blive lagt ned, lægge beroligende hænder på ham, synge en godnatsang og med jeres nærhed hjælpe ham med at overgive sig til søvnen.
Jeg tænker også, at det sandsynligvis vil hjælpe ham, hvis mor sætter sig og ammer ham lige før han skal puttes, fordi brystet kan hjælpe ham med at koble fra og finde ro både fysisk og mentalt - men også fordi brystet er det mest nære han kender og derfor den bedste måde at lade ham mærke, at mor stadig er der, at mor ikke er forsvundet eller forsvinder fra ham...
Når det så er sagt, så kan jeg godt mellem linjerne i brevet læse, at I nok helst vil undgå at sidde hos ham til han sover og helst vil undgå at amme ham - da han jo gennem længere tid har kunne falde i søvn på egen hånd, og ...
... det er en rutine, som I gerne vil bibeholde.
Alternativet til brystet kunne være en godnatgrød. Det vil også være godt, som alternativ til den trykpose, I giver ham nu - fordi han skal have sit godnatmåltid ved middagsbordet og ikke i sengen. Sammen med grøden kan han tilbydes lidt mme af en kop - det kan være kold eller lun mme, så han på den måde får lidt mælk at falde til ro på. Og derefter kan han så få børstet tænder og blive puttet.
Det kan også være en rigtig god idé at give ham et bad efter aftensmaden og før han få sit godnatmåltid. Badet kan hjælpe ham til større fysisk ro i kroppen, når han skal sove - hvis det ligger ca. 1 time før putning og hvis det afsluttes med god frottering med håndklædet, blive smurt med lidt creme osv. Samtidig vil netop det at I giver ham lidt babymassage osv. efter badet igen give ham følelsen af at I er der for ham og ha vil få lidt af den nærhed, som han naturligt ikke får på samme måde i løbet af dagen, fordi han nu går i vuggestue.
Det betyder, at en aftenrytme kunne se således ud:
Aften 18: Aftensmad med familien, spiser det samme som jer - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i større stykker, som han kan sidde med i hånden, mad i mindre stykker, der spises med fingrene og med en gaffel og også stadig moset mad, som I hjælper ham med. Vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme osv. Og gøres klar i nattøj.
Tilbydes en godnatgrød ca. kl 19.15-19.30 sammen med lidt mme af en kop. Får derefter børstet tænder.
Puttes til natten 19.30-19.45 med beroligende hænder, sut, bamse, godnatsang osv. som nu...
Ved at følge ovenstående rytme, så sikrer I, at han ikke virker vågen og søgende, fordi han reelt er sulten eller tørstig, og I sikrer samtidig, at han kan falde i søvn i sin seng med nogenlunde samme ritual som før. Badet hjælper ham til fysisk ro i kroppen samtidig med, at han får lidt ekstra fysisk kontakt og nærhed - uden at du behøver øge antallet af amninger, og uden at I behøver sidde hos ham i længere tid, når han skal sove...
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
Viden om børn:
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Dåb
Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.
I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.
Før dåben skal I vælge mindst 2 og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.