Brev:
Nyfødt - Amning og søvn del 2
Hej igen Helen,
Først tak for dit svar. Jeg har endnu ikke haft besøg af min sundhedsplejerske igen og har derfor ikke haft mulighed for at spørge yderligere ind til hvad hun mente med at han suttede mindre end hun forventede.
Jeg vil dog sige at min egen fornemmelse er at han suger fint, da det strammer/trækker en anelse når han sutter. Jeg har ingen sår eller revner og ingen smerte i forbindelse med amning.
Det er også min fornemmelse at jeg har nok mælk. Jeg kan mærke mine bryster bliver faste hvis jeg glemmer hvilket bryst jeg er kommet til og derfor kommer igang på den "forkerte" side.
Han har godt fast, med læberne godt omkring brystet.
Hvordan vil du sige at en gennemsnitlig dag bør se ud på dette tidspunkt? Jeg ved der ikke er nogle rutiner endnu. Men jeg har svært ved at aflæse om han skal sove eller være vågen.
Et eksempel er at han i dag har sovet to timer (jeg har haft ham med på en lille indkøbstur og han sov i 2 timer - hvilket han ikke normalt gør når han bliver lagt - men med lidt bevægelse fra bil og indkøbsvogn sov han fint). Efter han har sovet tænker jeg at han skal være lidt vågen, men han falder hen da jeg ammer ham (traditionel stilling) lige efter han er vågnet.
Så skifter jeg hans ble og skifter ammestilling (tvilling). Han falder helt hen, gaber og virker træt. Så prøver jeg at ligge ham i hans lift og over i barnevognen (da bevægelse fungerede så godt på indkøbsturen).
Men han vågner og giver efter 10-15 minutter tegn til amning. Jeg tager ham op og så stopper han med at give ...
... tegn ligger bare lige vågen og snakker med mig inden han igen gerne vil ammes.
Men det er jo ikke længe siden han har fået en god amning og derfor kommer han nemt til at gylpe når jeg starter amningen igen. Så kan jeg bruge 1-1,5 time på at få ham til at sove lidt igen. Her sover han så 45 min. vågner og giver tegn. Hvor længe kan man forvente han er vågen? Og er babyer i denne alder vågen efter en god lur eller kan de godt have brug for en lur mere inden de er klar til at være vågen...
Jeg er enig i at der er meget varm i disse dage og derfor skal han selvfølgelig have fri adgang til amning og masser af væske den vej igennem, men i går ammede vi stort set en gang i timen hele dagen igennem og det virker for mig som om det er "for meget"?
Jeg har går meget ind for at han skal lære at sove i stillestående stand og ikke kun i rullende vogn. Derfor er jeg meget opmærksom på at vi ikke bare køre ham i søvn i barnevogn, vugger ham i armene til han sover eller hopper på yogabold. Men jeg lidt i tvivl om han har brug for "mere" hjælp til at sove end blot amning (altså en lille gåtur eller lign.)
Det er måske for tidligt at tænke på at han også skal kunne sove i stillestående stand?
Alle gode råd modtages med kyshånd.
Jeg vil så gerne have lidt bedre styr og ro på amningen. Jeg synes den ender med at være frustrerende fordi den fylder så meget. Misforstå mig ikke, jeg er ok med at det tager tid at lære, tid at amme mm - men jeg synes det virker lidt voldsomt hvis det skal være en gang i timen.
Med venlig hilsen
Kris
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
7. november 2024 | Udstyr | 0 mdr.
Kære Helen. Jeg har termin om 14 dage og tror, at jeg efterhånden er så...
3. oktober 2024 | Transport og ferie | 0 mdr.
Kære Helen Vi er for 3 uger siden blevet forældre til en lille dreng, og vi...
30. september 2024 | Udstyr | 0 mdr.
Kære Helen Graviditeten skrider fremad og vi er efterhånden ved at have styr...
22. maj 2024 | Graviditet | 0 mdr.
Kommer jeg til at elske mit barn
Kære Helen. Kommer alle mødre til at elske deres børn og blive glade for...
20. marts 2024 | Graviditet | 0 mdr.
Hej Helen Først og fremmest tak for svar på mit tidligere spørgsmål, det...
Viden om børn:
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S