Svar: Sveder meget under amning
Kære Kris
Tak for dit brev :)
Når barnet spiser et hovedmåltid ved brystet, så siger man, at det i energiforbrug svarer til, at du skulle gå op til 10. sal af trapperne - det er rigtig hårdt arbejde, og du ville også komme til at svede... Og det er helt naturligt, at små børn kommer til at svede meget, når de ligger i vores favn og bliver ammet...
Spædbørn sveder ofte mest i hovedbunden, i nakken og på ryggen, så du skal være opmærksom på, at han kan komme af med varmen disse steder, og det er rigtig godt, at du sikrer dig, at han ikke har alt for meget tøj på eller er pakket for varmt. Det vil sige, at du skal undgå at svøbe ham i et klæde eller i babydynen, især nu hvor det er så varmt.
Det vil også være rigtig godt, hvis du kan prøve at løsne dit greb/din favn lidt omkring ham, når du ammer ham, så han ikke ligger alt for tæt pakket ind til dig, men stadig får lidt luft, når han ligger i din favn - uden at han på nogen måde må føle, at du ikke holder ham tæt, og uden at han risikerer at glide ud på brystet og die for yderligt... håber du forstår, hvad jeg mener...
Selvom han også sveder, når han ligger hud mod hud med dig, så er det rigtig godt for ham at ligge hos dig, fordi det faktisk er med til at stabilisere hans temperatur, hans puls, hans vejrtrækning mm. Og hvis han er meget varm, så vil du faktisk sænke din egen temperatur lidt, og modsat - hvis han virker kold, ...
... så vil du øge din temperatur lidt, for at holde ham varm. Så når I ligger hud mod hud, så vil din kropstemperatur regulere sig lidt efter hans behov.
Det er dog lige nu meget varmt, og vi kan alle godt få det ekstra varmt af tæt fysisk kontakt, så det er naturligvis rigtig fint, hvis du nogle gange efter amning putter ham over i liften og lader ham sove lidt på afstand af dig. Giv ham lidt let bomuldstøj på og lad ham evt. sove med et tyndt bomuldstæppe i stedet for babydynen, hvis den er for varm for ham lige nu. Prøv om du indendøre kan holde soveværelset nogenlunde køligt, ved at lade vinduer være åbne og gardinerne rullet for, så rummet bliver fyldt med frisk kølig luft, før han skal sove i rummet.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Mærk ham i nakken, når han sover. Hvis han sveder i nakken, så har han det for varmt og skal have noget af tøjet eller dynen/tæppe af sig. Hvis han er kold i nakken, så skal han iklædes mere tøj eller puttes ekstra med dyne/tæppe. Hvis han virker tilpas i nakken, så har han det godt og du skal ikke ændre på hans tøj, dyne/tæppe... Og når han så ammer hos dig, så er det naturligt, at han bliver varm og sveder fordi det som sagt er hårdt arbejde - men når han er færdig med at spise, så skal han ikke ligge og "kampsvede", men skal virke til at have det godt og temperaturen skal igen stabilisere sig...
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Fed creme til børneeksem
Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.
Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.