Svar: Gråd efter flaske
Kære Mor
Tak for dit brev :)
Det lyder som om, at jeres lille dreng har det man kalder for Refluks - det betyder egentlig bare, at noget af hans maveindhold glider tilbage gennem spiserøret og op og ud af munden, hvorved han gylper.
Det er helt normalt, at små børn gylper. Mange børn gylper i forbindelse med, at de bøvser efter et måltid - når bøvsen kommer op, så kommer der også noget mælk med. Det er også helt normalt, at små børn kan gylpe i forbindelse med, at de bliver lagt på maven og forsøger at bruge sig motorisk.. men man skal holde øje med, hvor meget barnet gylper og lægge mærke til, om barnet får det der kaldes ledsagesymptomer. Er det tilfældet, så bør barnet udredes.
Et ledsagesymptom kan f.eks. være, at jeres dreng ikke tager nok på, eller at han taber sig. Altså at han gylper så meget af sin mælk op, at han ikke når at optage næringen fra mælken. Et ledsagesymptom kan også være smerter - at han f.eks. græder meget, og I kan se, at han virker til at have ondt. Det kan også være problemer med at sove, hvor hans søvn igen og igen bliver afbrudt, så han vågner efter 20-30 minutters søvn og græder, fordi der står mælk og mavesyre i spiserøret og det generer ham.
Det kaldes for GastroEsophageal Refluks (GER), når der kommer mad fra maven op i spiserøret, og når det er i en grad, hvor det må betegnes som en sygdom, så kalder man det GastroEsophageal Refluks Disease (GERD). Dette kan skyldes forskellige ting, og hvordan man behandler det afhænger helt af årsagen, og hvor stort et problem det er.
Når der løber mavesyre fra maven og op i spiserøret, så svier det og gør ondt. Og det kan sagtens være forklaringen på, hvorfor du oplever din dreng ked af det, ofte have det skidt og du har en følelse af, at der er noget som generer ham... Og jeg synes faktisk du skal tale med jeres læge om dette.
I kan sammen med lægen finde ud af, om jeres dreng kan have glæde af medicin - det vil ofte være Losec eller Nexium, og det udskrives af lægen på recept.
Du kan også overveje, om du vil forsøge med en anden type erstatning. Du kan købe Enfamil AR, som er udviklet til børn med refluks. Det virker ved at være tyndt i flasken og blive tyk i maven og bliver således bedre liggende i maven, så tendens til tilbageløb og dermed gylp bliver mindre. Enfamil AR skal købes hjem fra England f.eks. via dette link: https://www.chemistdirect.co.uk/enfamil-ar-powder-formula/pr d-3p9
Du kan også forsøge med Aprestagum/Johannesbrødkernemel. Det er et fortykkelsesmiddel, som du kan komme i hans nuværende erstatning. Det kan også nogle gange gøre, at barnet ikke gylper helt så meget, så det kan også være et forsøg ...
... værd. Du kan købe Aprestagum på apoteket, det er pulveriserede Johannesbrødkerner, som kan bruges til formålet.
Til ca. 200 ml mælk anvendes 1 gram (ca. ½ tsk) Aprestagum:
1. Tag den mængde vand, som du bruger til erstatningen og varm det op til det koger.
2. Den afmålte mængde johannesbrødkernemel piskes i det kogende vand.
3. Jævningen afkøles til ca. 40 grader.
4. Modermælkserstatningspulveret piskes ud i jævningen
5. Blandingen gives eller stilles i køleskab, hvor det kan holde sig et døgn.
Aprestagum/Johannesbrødkernemel gør mælken tykkere med det samme. Derfor kan det ofte være nødvendigt at skifte til en sut med større huller f.eks. en vællingesut - og da jeres dreng ikke er mere end 5 uger gammel, kan det være meget svært for ham at drikke af så stor en sut. Derfor kan Enfamil AR være en bedre løsning.
Når I giver ham flaske, så lad ham sidde så meget op som muligt i jeres favn, og hvis han ligger ned og får flaske liggende, så sørg for at elevere hans hovedende, så han ikke ligger helt fladt. Det vil være med til at mindske tilbageløbet.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er også en god idé, hvis I kan sidde med ham i jeres favn 20-30 minutter efter, at han har spist. Jeg anbefaler normalt ikke skråstole, men til børn med refluks kan det faktisk nogle gange godt bruges som aflastning - det kan nogle gange være en idé at sætte ham i en skråstol, når han har spist, netop for at mælken bedre kommer igennem mave- og tarmsystem, og tilbageløbet bliver mindre.
Sørg for at han dagligt ligger på maven - også selvom han ofte gylper. Det er vigtigt for at styrke hans nakke og ryg, så han bliver stærk nok til senere at kunne sidde selvstændigt, og det er også fra maveliggende stilling, at han begynder at krybe, trille omkring, dreje om sin egen akse og også kravle. Læg ham også på maven, når han ligger på jeres brystkasse, hen over jeres lår eller når I bærer ham rundt på jeres arm...
Han er stadig meget lille og ny, og det er derfor naturligt svært at skabe ret meget rytme endnu - men på sigt, vil det være rigtig godt, hvis I kan skabe en rytme, hvor han sover, vågner, leger, ligger på maven og får mælk, inden han så skal sove igen. Så I på den måde hjælper ham til at ligge på maven - uden at han gylper det hele op igen. Samtidig med at mælk naturligt begynder at indgå som en fast del af hans putteritual...
Så.. tal med lægen om, hvor meget jeres dreng gylper og hvor generet han virker af sin gylpen - og hvorvidt det vil være nødvendigt med yderligere undersøgelse og behandling. Og overveje om I skal prøve med Enfamil AR for at se om det kan give lidt mere ro hos jer :)
Rigtig meget held og lykke - og god bedring med ham! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
24. september 2024 | Sygdom | 8 mdr.
Kære Helen. Lillebror på 8 måneder fik pludselig høj feber i går aftes -...
24. august 2024 | Sygdom | 1 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn datter på vej til de 7 uger, som har været et...
26. juni 2024 | Sygdom | 5 mdr.
Kære Helen Tak for dit uddybende svar ang. min søns søvnproblemer. Han sover...
Viden om børn:
Tilskudsblanding
En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.
En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.
Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.