Svar: Vende rytme til mad inden lur
Kære Mor
Tak for dit brev - det er super fint, at du skriver tilbage og det er et godt spørgsmål :)
Der er lidt forskel på. om man ammer, eller om man giver flaske. Hvis man ammer, så vil barnet ofte have behov for lidt flere måltider i løbet af dagen, både hovedmåltider og tørstslukkere, og det betyder, at man ofte vil lægge til brystet, både når barnet vågner efter en lidt længere lur, og før barnet skal sove igen.
Sådan er det ikke helt, når man giver flaske. Selvom du skal tilbyde din dreng mælk efter behov og lade ham regulere sit behov selv, så han nogle gange spiser større mængder og andre gange måske netop drikker mindre, fordi han er tørstig, så vil han ofte spise med lidt længere intervaller, hvilket betyder, at han vil have behov for lidt færre flasker, end hvis han blev ammet. Og hos mange vil det i starten passe godt med en flaske, som ligger mellem de to lure - også fordi han i starten naturligt ikke vil kunne være vågen særlig længe af gangen.
Du skal regne med, at han vil have brug for at spise hver 3-4 time - tiden tælles fra du starter med at give ham flaske, og til han tilbydes en ny flaske. Det vil sige, at han skal have 6-8 flasker i døgnet. Hans døgnbehov vil være 170 ml pr kg han vejer med den alder han har. Jeg ved ikke, hvad han vejer, men hvis han f.eks. vejer 4800 gram så vil hans døgnbehov være godt 800 ml, og det betyder, at han skal drikke mellem 100-140 ml af hver flaske.
Hvis han har sovet en rigtig lang lur, så vil han naturligt være sulten/tørstig, når han vågner og vil her have behov for sin flaske med det samme han ...
... vågner - han vil vågne og med det samme virke søgende og vise behov for mælk. Men hvis han har sovet en kortere lur, så vil han ikke nødvendigvis behøve mælk med det samme, men kan i stedet komme op, lege og pludre lidt med dig, få skiftet ble osv. før han så viser behov for sin flaske og på den måde kan flasketidspunktet nærme sig næste puttetidspunkt.
I takt med at han bliver ældre og får længere og mere aktive vågenperioder, og stille og roligt får mere rytme, så vil du naturligt ofte kunne forsøge at skabe en rytme, hvor mælken indgår som en del af hans putteritual - måske i 2-3 måneders alderen - og stille og roligt arbejder tiden så for jer. I 4-6 måneders alderen vil han skulle begynde med lidt skemad og her vil det være sådan, at du med fordel kan give ham lidt skemad og vand af kop, når han vågner og så tilbyde ham flaske, før han skal sove. På den måde sikrer du plads i maven til begge dele ego bruger netop flasken og mælken som en fast del af hans putteritual.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Lige nu skal du dog gøre det, som fungerer bedst for jer og stadig være ret fleksibel omkring hans behov - også hvis han nogle gange spiser større mængder og andre gange har behov for en tørstslukker. Fleksibiliteten skal være der, selvom han får flaske, men prøv at medtænke, at mælk før lur kan være en god idé, både i forhold til hans refluks og i forhold til hans rytme fremadrettet og se om du lige nu måske kan forsøge med en flaske der ligger nogenlunde midt imellem der hvor han vågner og der hvor han skal puttes igen... :)
Håber du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke med ham!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Omega-3 til gravide
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).
Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.
Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!