Svar: Sprogudvikling
Hej med dig
Tak for dit brev og dejligt at høre, at det går lidt bedre i vuggestuen - krydser alt hvad krydses kan for den gode udvikling :)
Man siger at sprogudvikling sker som en dynamisk proces. Det betyder, at barnet udvikler sit sprog i samspil med andre f.eks. mor, far, søskende, bedsteforældre, dagplejere, pædagoger osv. Og så betyder det også at barnets sprogudvikling nogle gange vil bevæge sig lidt frem og lidt tilbage...
Det kan f.eks. spille ind på sproget, om der sker ændringer i barnets hverdag. Det kan være at man skal flytte, at barnet starter i vuggestue, at man får en lillebror eller lillesøster osv. Det kan også spille ind, om barnet motorisk bruger sine kræfter på at øve sig i at gå, løbe osv. og derfor i en periode ikke kan koncentrere sig helt på samme måde som tidligere om at sige lyde, formulere ord og udvikle sprog.. Mange oplever, at børn i de perioder, hvor de taler rigtig meget kan stå lidt stille motorisk og modsat, at i de perioder, hvor barnet motorisk bruger sig selv meget, så kan sproget virke til at stå lidt stille...
Så til en vis grad kan det altså godt være normalt, at du lige nu oplever en sproglig ændring hos din dreng - men du skal naturligvis holde øje og være opmærksom på, at han stadig skal vise interesse for at tale og kommunikere, og at han skal udbygge sit ordforråd mere og mere. De normale rammer er meget vide, når det kommer til sproglig udvikling, men gennemsnitligt vil børn i alderen 18-24 måneder forstå ca. 150 ord og selv bruge ca 40 ord i et aktiv ordforråd (ikke rene ord - "me" kan f.eks. godt betyde mere og "a´det" betyde, hvad er det)...
Hvis han pludselig begynder at tale mindre, hvis han ikke reagerer på lyd i sine omgivelser eller hvis han, som du skriver - kommer længere og længere væk fra korrekt udtale, så hans tale bliver mere og mere utydelig - så kan det være en god idé at få hans ører tjekket ...
... af en øre-næse-hals-læge. Det kan skyldes væske i mellemøret eller mellemørebetændelse - børn kan sagtens have dette som et forbigående problem, men det skal naturligvis undersøges. En øre-næse-halslæge kan tjekke jeres drengs ører, uden at du behøver henvisning fra egen læge.
Prøv at lægge mærke til om han begynder at forstå små anvisninger. Det kan være at du f.eks. siger "kan du lægge skeen på bordet?" eller "hvor er din bamse, kan du finde bamsen?". Fra nu og frem mod 2 års alderen vil det være rigtig godt, hvis du kan stille ham sådanne små "opgaver" og han vil kunne begynde at huske, at det er bamsen, som han skal hente, også selvom den ligger ude på køkkenbordet og I er i stuen.
Læg også mærke til, om han i løbet af de næste 6 måneder begynder at sætte to ord sammen og f.eks. siger "mig mad", som betyder "jeg er sulten, jeg vil gerne have mad". Det er også med til at vise, at hans sproglige udvikling er rigtig godt igang.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Bruger han sut? Vær opmærksom på at en sut i munden kan gøre, at han holder tungen omkring sutten og det kan give ham forkert tunge- og mundstilling, når han skal tale. Det er vigtigt, at han ikke har sut i munden når han taler og generelt vil det være rigtig godt, hvis sutten kun bruges til en kort trøst og ro - og derefter bliver lagt et sted, hvor den så kan være til næste gang han har brug for den.
Jeg vil anbefale dig mine billedbøger "Inger og Carlo hjælper med at lave mad" og "Inger og Carlo hjælper med at købe ind". Det er dialogbøger, hvor du kan læse højt, og I kan tale om billederne, lede efter forskellige madvarer, om lette og tunge ting, om friske fødevarer og gamle fødevarer, om ting der kan gå i stykker og ting der ikke går i stykker osv. osv. Det er netop godt at læse bøger og sætte ord på en masse ting i hverdagen, når du gerne vil hjælpe din drengs sprog videre på vej :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Sprog
Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.
At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...
Børn i bilen
Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:
1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.
2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.
3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.
4....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder