Svar: Håndtering af 3-årig

---

Hej med dig

Tak for dit brev og dejligt at høre fra dig igen - velkommen tilbage :)

Det er dejligt og naturligt også udfordrende at have tvillinger og de kan sagtens være meget forskellige, faktisk være som nat og dag, præcis som du beskriver. Det kan hos jer både handle om at de har forskellige personlighed, men også handle om modenhed, som du selv nævner, for der er her forskel på drenge og piger.

Drenges hjerner modnes senere end pigers. Drenge har og danner ikke myelin i samme mængde og ikke så tidligt som pigerne gør. Myelin sidder omkring nervecellernes ledninger, og det er en forudsætning for, at der kan sendes elektriske signaler mellem hjernecellerne. Ann Elisabeth Knudsen, har skrevet en del om netop dette emne. F.eks. bogen "Pæne piger og dumme drenge", som du måske kunne have glæde af at læse - fordi det måske kan give dig lidt teoretisk viden om, hvorfor dine børn måske er så forskellige som de er.

Når du skal kommunikere med din dreng, så kan det være en god idé at du ser direkte på ham, tager ham i hånden eller på skødet. Den fysiske kontakt vil hjælpe ham til at høre, hvad du rent faktisk siger til ham. Derudover vil han sandsynligvis bedre kunne opfange, hvad du siger, hvis du kun giver ham en oplysning per sætning. Siger du for lange sætninger, for meget på en gang, eller forsøger du at give begge børnene en kollektiv besked, så kan du let risikere, at han kun får den halve information med. Det er f.eks. bedre at du tager ham i hånden, ser på ham og siger "jeg vil gerne have, at du går ud og tager jakke på nu", end at du giver børnene en besked, der lyder ala dette: "Når vi har spist, så skal I gå ud og tage overtøj på, og så skal vi ud i haven". Det vil ofte være sværere for drenge at modtage kollektive beskeder og huske, hvad det egentlig er der bliver sagt, hvor piger vil have lidt lettere ved dette... Jeres datter vil måske godt kunne finde ud af at blive siddende og spise færdig, og hun vil huske, at hun skulle tage jakke på, men jeres dreng hører måske kun "vi skal ud i haven" og han rejser sig og vil løbe derud med det samme...

Han gør det ikke for at irritere dig eller på nogen måde genere dig eller være ulydig - men fordi han hjernemæssigt er et andet sted - og det er okay :)

Du nævner, at du er i tvivl om, hvorvidt han nogle gange gør de ting han gør, fordi han på den måde søger jeres opmærksomhed. Og det er naturligvis en vigtig ting at være opmærksom på. Man siger jo at negativ opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed...

Derfor skal du være bevidst om, hvordan du reagerer på ham i hverdagen. Det er vigtigt, at han føler sig set, mødt, anerkendt og har en ...

---

---

... følelse af, at han er lige så sød, god, dygtig og dejlig som sin søster. Det kan være meget svært ikke at sammenligne - især når man har tvillinger - men pas meget på med det. Han må ikke på nogen måde føle sig forkert, men skal have en indre følelse af, at han har en særlig plads i jeres familie, i dit hjerte- og at han ikke behøver være som hende, for at være god nok. Pas derfor på med sætninger som f.eks. "se din søster, hvor hun kan..." eller "hvorfor kan du ikke bare gøre som hende...".

Det er også en god idé at huske på, at du måske nogle gange skal fortælle ham, hvad det er du grene vil have - fremfor fokus på, hvad det er han gør forkert. Nogle gange er vi forældre rigtig gode til at irettesætte, men glemmer at fortælle, hvad barnet skal i stedet. Nogle gange kan det være en god idé at holde fokus på det, som vi ønsker at barnet skal, fremfor på det, som barnet gør forkert. Så i stedet for at sige f.eks. "du må ikke gå ud på vejen", så kan man i stedet sige "jeg vil gerne have, at du går på fortovet".

Det er også en rigtig god idé at rose alt det gode han gør og giver til hverdagen - sætte direkte ord på og f.eks. sige "jeg bliver bare så glad, når du... " eller jeg synes bare det er så hyggeligt, når vi to..." eller lignende. Så han hører, hvad det er du er glad for, og hvad det er du gerne vil have mere af - og ikke kun hører alt det, som han skal holde op med :)

---

---

---

Det er også godt ikke at starte dine sætninger med "du" og f.eks. sige "du skal holde op med.." eller "du må ikke...". Når du gerne vil have, at han skal stoppe med noget, så kan det være bedre at du starter dine sætninger med "jeg" - samtidig med at du har øjenkontakt med ham og evt. tager hans hånd imens du siger "jeg vil ikke ha, at du spytter!". Det bliver på den måde mere tydeligt for ham, hvor din grænse går og dermed også lettere at høre efter.

Tænk også på alternativer, når du siger nej. Når han f.eks. gerne vil lege med vandslangen og bliver ved, så kan det nogle gange være en løsning at anerkende hans lyst til at lege og tilbyde ham hvordan han så kan gøre dette i stedet. Måske kan han bruge en vandkande i stedet for eller måske vil han have glæde af at kunne bygge en vandbane i haven… Og nogle gange sker der måske heller ikke noget ved, at han får lov til at være med, når I skal bruge vandslangen. Så han oplever, at han ikke altid får nej, men nogle gange også får et ja :) Hvis han oplever nogle gange at få ja, så vil han også have lettere ved at acceptere, når der så nogle gange siges nej :)

Jeg vil anbefale dig meget at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse" :)

Rigtig meget held og lykke til jer alle fire :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---