Svar: Uheld i børnehaven - knap 5 år
Kære Mor
Tak for dit brev :)
Det er helt normalt, at der kan ske uheld med både vandladning og afføring, selvom børn har været renlige gennem længere tid - og hos jer er der gået 8-9 måneder siden sidste uheld, så umiddelbart vil jeg tage det stille og roligt...
Det sker ofte, som du selv nævner, at børn er rigtig god igang med en leg og så overhører de kroppens signaler. Jeres dreng mærker måske godt, at han skal gå ud på toilettet, men legen er god, så han prøver at holde sig - og så går det galt. Samtidig så er det også svært nogle gange at få lov til at gå fra en leg - når børn leger, så har de ikke altid overblikket over, at man skal gå ud af legen for at gå på toilettet. De andre børn kan opfatte det, at han går, som om at han ikke gider lege mere, og når han så vender tilbage, så er det rigtig svært at komme med i legen igen. Så når han ikke vil gå ud af legen, så kan det være fordi han er urolig for, om han så kan være med i legen, når han er færdig på toilettet.
Der ligger her en pædagogisk opgave i at hjælpe alle børn med at kunne gå til og fra en leg, fordi de naturligt alle sammen en gang imellem må på toilettet, og det er derfor vigtigt at hjælpe børnene til at sige "jeg skal lige tisse", så man kan gå og komme tilbage. Derudover ligger der også en opgave i at hjælpe børnene med at tisse af, før de løber ud for at lege, så afbrydelser så vidt muligt undgås... Og her tænker jeg, at det vil være rigtig godt, hvis de voksne i institutionen er opmærksomme på, at jeres dreng måske har svært ved at forstå en kollektiv besked, for det er bestemt ikke alle som kan det i hans alder.
Så hvis pædagogerne bare ud i luften siger "I skal lige huske at tisse, før I løber ud for at lege", så hører ham bare "løbe ud og lege", og så gør han det. Det kan derfor hjælpe ham, hvis der er en voksen som lige får øjenkontakt med ham og direkte til ham siger "du skal lige tisse af først" eller lignende, netop for at hjælpe ham og sikre at der så ikke sker uheld.. Og stadig kan uheld naturligvis ske en gang imellem :)
Derhjemme bør I på samme måde lige huske ham på, at han skal gå på toilettet, før I kører op for at handle, før I går til stranden, før I kører hen til bedstemor osv. Så det bliver en naturlig regel, at man går på ...
... toilettet før man tager nogen steder, - præcis som I også selv gør. Det er altså en regel, som gælder jer alle og ikke kun ham og han kan netop spejle sig i, at sådan gør mor og far også. Det vil også være rigtig godt med faste toilettider i forbindelse med måltider, som det første, når han står op om morgenen og det sidste før han går i seng - igen præcis som I selv også går på toilettet.
Det er synd for ham, hvis han tisser i bukserne og egentlig godt kan finde ud af at gå på toilettet, men bare lige skal hjælpes lidt på vej med lidt guidning. Det ligger naturligt ikke på rygraden af ham endnu, men det kommer stille og roligt, hvis I husker ham på det, som en naturlig del af hverdagen og de ting I skal :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Brug sommeren til at øve det lidt, så det bliver så naturligt som muligt - før han skal starte i den nye børnehave. Når han starter der, så vil han naturligt blive overvældet af en masse nye indtryk, nye regler og krav og bare det i det hele taget at finde ud af alt det nye.. og det kan godt gøre at fornemmelsen for hvornår man skal på toilettet træder i baggrunden. Jo mere faste rutiner I kan give ham - altså en vane med tissetider i forbindelse med måltider, før man løber ud for at lege osv - jo lettere vil han kunne finde ud af dette, når han begynder det nye sted. Vær også opmærksom på at vise ham, hvor toiletterne er, når han starter, så han ved, hvor han skal gå hen - det er naturligvis også en forudsætning for at kunne nå toilettet, at man ved hvor det er :)
Med hensyn til hans uro overfor høje lyde - og du skriver, at de har haft flere brandøvelser i børnehaven - så vil jeg lige nævne, at nogle gange vil børn i jeres drengs alder blive bange for sirener, ambulancelyde, brandbiler osv. fordi de forbinder det med (og også nogle gange får at vide) at det er farligt. Men det kan være rigtig godt at tale med ham om, at disse lyde også kan være positive - for når brandbilen eller ambulancen kommer kørende med blå blink og sirener, så er det for at fortælle os, at vi skal flytte os, så de kan komme hen og hjælpe dem der har brug for hjælp. Lyden betyder altså også "hjælpen er på vej", og det er jo en god ting...
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen - fortsat held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
30. september 2024 | Renlighed | 5 år
Kære Helen. Vores dreng F. er lige fyldt 5 år. Han smed bleen for ca. 2 år...
23. juli 2024 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.
Hej Helen! Mange tak for svaret på mit sidste spørgsmål! Nu står vi...
Viden om børn:
Brystopereret
Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.
Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...
Børnevaccinationsprogram
I Danmark har vi følgende børnevaccinations program, som anbefales af sundhedsmyndighederne:
3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 1 og PCV-1
5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 2 og PCV-2
12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 3 og PCV-3
15 mdr.: MFR 1
4 år.: MFR 2
5 år.: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
12 år.: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3 (MFR 2 til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.