Svar: Udvikling og motorik
Kære bekymrede mor
Tak for dit brev og fine beskrivelse :)
Jeg kan naturligvis godt forstå, at du bliver bekymret. Du oplever, at din dreng udvikler sig senere end andre børn - og selvom man ikke bør sammenligne, så er det naturligt svært, når man mødes i mødregruppe, taler med veninder osv. Og derfor er det også rigtig godt, at du har kontaktet både sundhedsplejerske og egen læge - og det lyder faktisk også som om, at din bekymring er blevet taget alvorligt. I hvert fald har I været hos egen læge for en måned siden og netop været til kontrol igen, og nu er I så henvist til børneafdelingen. Det lyder rigtigt, og sådan det skal være - MEN - det betyder jo ikke, at din dreng har en muskelsygdom eller fejler noget andet. Det du beskriver kan blot være tegn på, at han har brug for lidt længere tid til at udvikle sig motorisk...
I hvert fald lyder det som om, at der sker en udvikling i positiv retning:
Din dreng kunne for en måned siden ikke komme op i strakt arm, når han lå på maven - det kan han nu.
Han støttede ikke på benene, når du holdt ham oprejst - det gør han nu. Og han begynder at strække sine ben og knækker ikke blot sammen, når du holder ham.
Han brugte ikke sine ben bevidst - det gør han nu. Han bruger sine ben aktivt, både når han skal dreje sig, og når han generelt ligger, og han sparker og kan sparke kraftigt imod.
Hvor han tidligere faldt helt sammen, når han sad, så er han nu begyndt at kunne holde ryggen lidt mere strakt og nogle gange kan han sidde i høj stol kortvarigt og uden støtte. Han er også begyndt at kunne strække sig og holde sig strakt, når I holder ham vandret i luften, og han bliver også bedre og bedre til at sidde på jeres arm og holde sig rank der.
Det lyder altså som om, at der motorisk sker fremskridt - det går ikke så hurtigt, som man normalt ville forvente, men fremskridtene er der - og det skal du naturligvis holde fast i. Og så må du se, hvad ...
... lægerne på børneafdelingen finder ud af :)
Du nævner, at I har fået at vide, at han er hypermobil. Som udgangspunkt er alle børn hypermobile - de har meget bløde og bevægelige led - men nogle børn er det mere end andre, og disse børn vil ofte udvikle sig motorisk senere end andre børn. De vil ofte virke lidt slappe og bløde i deres muskulatur, og når man løfter dem op, så føles det ofte som om, at de "hænger i dine hænder". De vil ofte også have svært ved at ligge på maven og løfte sig op i strakt arm, og løfte hovedet op fra underlaget.. altså faktisk mange af de ting, som du oplever hos din dreng. Jeg har tidligere skrevet en artikel omkring det - den er fra 5. juni 2013 og ligger i artikelsamlingen på siden :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du nævner også, at I er henvist til fysioterapeut, og det lyder rigtig godt. Det vil være en god idé at få en børnefys til at vurdere jeres dreng, og hun/han vil også kunne give jer nogle øvelser, lege osv. som du kan lave med ham. Så du får lidt idéer til, hvordan du bedst muligt kan støtte ham videre motorisk. Det er rigtig godt, at han nu er begyndt at støtte på sine fødder - der kan være forskellige årsager til, at han ikke har gjort dette, og også dette kan fysioterapeuten vurdere. Nogle børn har f.eks. sansemotoriske udfordringer, og der kan godt være en sammenhæng mellem dette, og det at have lav muskeltonus... Hvis det skønnes nødvendigt, så kan fysioterapeuten f.eks. lave nogle børsteøvelser under hans fødder. Til dette bruges en specialbørste til hans fodsåler... og I kan blive oplært i, hvordan man skal gøre dette.
Både fysioterapeut og børneafdeling kan lave en grundig motorisk undersøgelse af jeres dreng :) Han kan godt have en lav muskelspænding/muskeltonus uden at der behøver være andet eller noget mere alvorligt galt - men det er naturligvis vigtigt, at han bliver undersøgt :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - og sender dig et stort knus med på vejen:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Renlighed
Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.
De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.
At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...
Kogt-vands-klude
Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.
Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.
Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.